Test: Shuttle SH87R6 Barebone

Barebones d.  29. december. 2013, skrevet af Renissen2 3 Kommentarer.  Vist: 18916 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1962,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

 

Testmaskine 1 består af :

Bundkort/barebone: Shuttle SH87R6
Cpu: Intel I7-4770K
Grafikkort: AMD HD 7770
RAM: 4x2 GB A-DATA Gaming RAM 2133Mhz (kan max køre 1600 Mhz i denne Shuttle).
PSU: Indbygget 300W
SSD: Kingston 64 GB SSDNow V+ Serien
Køling: Indbygget Shuttle ICE 2 Køler

 

Testmaskine 2 (til sammenligning)består af :

Bundkort/barebone: Shuttle SZ77R5
Cpu: Intel I7-3770K
Grafikkort: AMD HD 7770
RAM: 4x2 GB Kingston Hyper X KHX 1600
PSU: Indbygget 500W
Hard disk: Western Digital 500 GB Blue Sata 3
Køling: Indbygget Shuttle ICE 2 Køler
 
 

Programmer:
SuperPI 1M
3Dmark03
3Dmark05
3Dmark06
3Dmark Vantage
Cinebench 10
Sciencemark 2
PCmark Vantage

Sådan ser et billede af CPU-Z ud af Shuttlen som vi tester i det følgende, Det er altså en Haswell CPU der sidder i denne Shuttle modsat den SZ77R5 der testes mod som bruger en Ivy CPU. Jeg har valgt at teste mod sidste års model, da dens hardware ligger meget tæt på det der testes med på artiklens Shuttle SH87R6.

3DMark:
3DMark programmerne udmærker sig ved at køre en masse tests af bl.a. CPU'en, så det er et rigtig godt testprogram. Her i grafen er de forskellige udgaver samlet under et og scoren udregnes i 3DMarks.

 

I 3DMarktestene er forskellen på de to CPU'er næsten ikke til at få øje på, men alligevel er tendensen klar SH87R6l er lige et par mulehår foran SZ77'eren.

PCMark Vantage:
Dette program kommer vidt omkring og tager en hulens lang tid at køre - faktisk over en time. Til gengæld får det testet mange forskellige ting f.eks. hvordan systemet håndterer fotobearbejdning, filmkørsel/redigering, gaming, musikafvikling samt communikation og produktivitet. Scoren udregnes i PCMarks.

Her er der lidt forskelle i en del kategorier og ingen tvivl om at SH87R6 lægger SZ77R5 langt tilbage, undtagen i memories, TV og film delen. Så konklusionen må jo blive at Ivy CPU'en er bedre egnet til billede og video behandling, men nok ikke så meget at det ikke kan betale sig at hoppe på Haswell CPU'en.

 

CineBench 10:
Dette program tester på CPU'en hvor hurtigt den kan opbygge et billede, både med 1 kerne og med alle 4, samt en OpenGL score. Scoren udregnes i Cinebenchmarks.

Her i Cinebench 10 klarer SH87R6 eren sig lige en tand bedre i renderings testen, men er noget bagud i OpenGL grafiktesten.

Cinebench 11.5: 
Version 11.5 af foregående test. Denne version tester kun CPU'en med alle kerner/tråde i brug, og bruger et lidt andet point system end version 10 gør, som det nok kan ses på grafen. I OpenGL får vi gennemsnits FPS i stedet for point, og CPU'en får betydeligt lavere point end i version 10.

Igen ses det i denne test at den nyere CPU eller chipsættet yder bedre end sidste års topmodel og det er vel egentlig også kun forventeligt. 

SuperPI mod 1.5:
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Tallet PI er formodet at være uendeligt. Rekorden blev lavet i December 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billiard (1,241,100,000,000). Det vil naturligvis tage en rigtig voldsom super computer at udregne dette, programmet her går "kun" til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne PI med 1 million og programmet gør dette 19 gange. Resultatet i graferne er det samlede resultat efter at have udregnet PI med 1 million decimaler 19 gange.
 

I SuperPI testen er SH87R6 CPU'en ganske overlegen i den lange 32M test. Lavest er bedst.

Sciencemark: 
Dette program måler hvor mange Gflops processoren har ved forskellige beregninger. Til sidst spytter Sciencemark en værdi ud, som er den der vises på grafen.

Også her i Sciencemark testen klarer klarer Shuttle SH87R6 sig ganske imponerende. Haswell CPU'en og SH87 chipsættet spiller rigtigt med musklerne i denne test.

Da chipsættet ikke understøtter overclockning af andet end RAM, så må i undvære OC delen denne gang.

Tak til Freak_Master for beskrivelserne af testene.

 

 

Så er det blevet tid til en konklusion på næste side.

Ali
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2014 04:00:10
Svar/Indlæg:
638/78
Rigtig fin og god test...savnede dog et nærmere kig på SSD-ydelsen ifht ikke non-barebone setup og en test af deres wifi-løsning, som I af gode grunde måske slet ikke fik lov at teste 🤣


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-01-2014 08:17:26
Svar/Indlæg:
2045/273
#1

Tak....

SSD ydelsen ligger på højde med andre non barebone bundkorts, Det er jo Sata3 altså 6GB/s. Ja med hensyn til WiFi så er det jo bare at isætte et WiFi kort og der er ikke noget med fra Shuttles side, så det er bare et spørgsmål om hvilket brand man ønsker. Shuttle leverer bare muligheden på bundkortet og det er jo rigtigt fint. 🙂


Ali
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2014 08:42:47
Svar/Indlæg:
638/78
Tak selv 🙂

Så er jeg mere rolig, men spørgsmålet opstod fordi der kan ses forskelle i SATA-ydelsen på de forskellige boards og derfor kunne være interessant at se, om der var en markant forskel eller om den bare var marginal, og i hvor høj grad den kunne betegnes som relativ?

Tager dine ord til mig som værende troværdige, men skal nok hænge dig op på det, hvis de viser sig som det modsatte 🤣

En wifi-løsning er ikke bare wifi-løsning. Performance, styrke og rækkevide osv var faktorer der også kunne være interessante, for hvem ved - måske var lige Shuttle's løsning super eller no-go?

Synes stadig du fortjener STOR ros for artiklen, for du kommer godt rundt om produktet og indholdet er da også godt skrevet. Noget som jeg lige stod og savnede, 24 timer før jeg læste den 😉


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Ali d. 07-01-2014 08:55:01.