Test: Shuttle SH87R6 Barebone

Barebones d.  29. december. 2013, skrevet af Renissen2 3 Kommentarer.  Vist: 18964 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1962,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

 

Her lægger vi først ud med et par lækre billeder at SH87R6 fra Shuttle selv

Således tager Shuttlen sig ud sådan lidt fra siden. Og meget kan siges om designet, men grimt synes jeg bestemt aldrig deres R5 kabinet har været. De små ændringer der er lavet på dette nye R6 kabinet, er da også til hurtigt at overse. Der er kommet 2 lysdioder for power og harddisk aktivitet med tilhørende symboler udfor. Man har fjernet den tidligere højglans plast skillelinje på midten, så nu fremstår hele fronten i en slags rillet mønster, men meget fint så det umiddelbart fremstår som børstet aluminium.

 

Her ser vi så fronten forfra. Øverste plade er til skuffen på et standard DVD drev og den åbnes ved at man trykker på knappen til det i højre side af pladen. Knappen og den forkromede liste er også en del af det nye design på R6 kabinettet. Anden plade kan klappes ned og heri kan der monteres en 3,5" enhed f.eks. en kortlæser eller lignende. Den store plade med xPC logoet er fast og nederst kan man åbne ind til diverse stik.

 

 

På bagsiden ses øverst til venstre en blæser på ca.60mm fra strømforsyningen. Den er på 300 Watt i denne SH87 udgave, men leveres også i en 500 Watt udgave hvis det ønskes. Helt i overkanten af kabinettet ses tre dækplader fordybninger i aluminiummet. Det er her man kan isætte Wi-Fi forskruninger hvis man senere vil montere et trådløst netkort. Kabinettets aluminiums skjold holdes på plads af 3 fingerskruer i siderne på kabinettet. I midten er der yderligere 4 fingerskruer som holder I.C.E. Kølerens blæserhus på plads. Under stikket til 240 Volts ledningen sidder der en dækplade, som fjernes hvis et serielt stik skal monteres og ved siden af dette er et S/PDIF stik. I højre side er der 2 dækplader til PCI slottene. Der er således plads til et GFX kort der fylder 2 pladser i bredden og op til 273 mm i længden. Som det sidste er der forneden et I/O skjold med diverse stik fra bundkortet. Fra venstre er det et DVI-I stik og nedenunder et HDMIstik.i næste række er der først 2 stk. USB 2.0 stik og et e-SATA stik forneden. I følgende række ses først et LAN stik, og igen 2 stk. USB 2.0 stik. I det mørkere blå felt sidder der 2 stk. USB 3.0 stik og i de farvede felter helt til højre er det alle audiostikkene. 

Sådan ser blæserhuset ud. Det er bare sat udover køleribberne fra køleren. Man skal så lige huske at montere blæserledningen når huset har været fjernet.

Her det indsatsen til montering af DVD drev og harddisk SSD. Den sidder kun med 2 skruer og fjernes let hvis man skal have adgang til bundkortet.

Her ses soklen med de 1150 ben. Til venstre for den ses en køleprofil til chipsættet. Herefter sidder et USB3 stik og nederst i bunden ser man de 4 stk. Sata 3 stik til harddiske eller SSD'er, DVD drev.

 

Her ses soklerne til et lille ½ størrelses Wi-Fi kort til højre og et fullsize mSATA flashdrev til venstre.

 

Det er utroligt så relativt enkelt Shuttle har lavet deres strømforsyning til CPU'en. Den gemmer sig under køleprofilen i overkanten af billedet. De tre kraftige spoler foran køleren er sikkert en del af den.

Der er 4 stk. RAMsokler så der kan isættes masser af RAM. Der er på dette bundkort understøttelse af op til 4 x 8 GB RAM altså totalt 32 GB. Det skulle vist så rigeligt dække behovet hos de fleste.

Her er frontlågen klappet ned og her gemmer sig frontens tilslutnings muligheder. Fra venstre er der først 2 stk. USB 3.0 stik, så følger 1 stk. USB 2.0 stik og herefter mikrofonstikket og headset stikket og rækken sluttes af med endnu 1 stk. USB 2.0 stik.

Her ser vi ned i Shuttlen oppefra, efter at jeg monterede hardwaren. Holderen med DVD drev og SSD holdes på plads når den er monteret af en enkelt skrue i hver side. Den skubbes forsigtigt ned på plads som det sidste, og man skal lige sikre sig at der ikke er nogle ledninger der kommer i klemme, da pladsen er ret trang.

Her ser vi Shuttlen fra højre side og det ligner jo et sønderligt ledningsrod inde i kabinettet. Men heldigvis kan man få pakket de fleste af PSU'ens ledninger væk under selve PSU'en, så det det ser værre ud end det er.

Fra venstre side er der ikke meget at få øje på når GFX kortet er monteret. Som man kan se her er ledningerne pakket godt ned i bunden af Shuttlen, for ellers kan man som sagt ikke få DVD drev holderen ned til sidst. 

Som det sidste ses Shuttlen her fra bunden og her ikke meget at se. I venstre side ses luftindtaget som et stort aflangt hul i den sorte front, og inde på aluminiums bundpladen ses 5 udstansninger hvor luft også kan suges ind i kabinettet. På bundpladen er der skruet fire silikonegummi fødder/støttepunkter og de er så tilpas bløde at de helt sikkert vil opfange eventuelle vibrationer fra hardwaren indenfor.

 

Alle billeder uden Hwt logo er med tak snuppet fra Shuttles hjemmeside

 

Vi går hastigt videre til BIOS'en.

Ali
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2014 04:00:10
Svar/Indlæg:
638/78
Rigtig fin og god test...savnede dog et nærmere kig på SSD-ydelsen ifht ikke non-barebone setup og en test af deres wifi-løsning, som I af gode grunde måske slet ikke fik lov at teste 🤣


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-01-2014 08:17:26
Svar/Indlæg:
2045/273
#1

Tak....

SSD ydelsen ligger på højde med andre non barebone bundkorts, Det er jo Sata3 altså 6GB/s. Ja med hensyn til WiFi så er det jo bare at isætte et WiFi kort og der er ikke noget med fra Shuttles side, så det er bare et spørgsmål om hvilket brand man ønsker. Shuttle leverer bare muligheden på bundkortet og det er jo rigtigt fint. 🙂


Ali
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2014 08:42:47
Svar/Indlæg:
638/78
Tak selv 🙂

Så er jeg mere rolig, men spørgsmålet opstod fordi der kan ses forskelle i SATA-ydelsen på de forskellige boards og derfor kunne være interessant at se, om der var en markant forskel eller om den bare var marginal, og i hvor høj grad den kunne betegnes som relativ?

Tager dine ord til mig som værende troværdige, men skal nok hænge dig op på det, hvis de viser sig som det modsatte 🤣

En wifi-løsning er ikke bare wifi-løsning. Performance, styrke og rækkevide osv var faktorer der også kunne være interessante, for hvem ved - måske var lige Shuttle's løsning super eller no-go?

Synes stadig du fortjener STOR ros for artiklen, for du kommer godt rundt om produktet og indholdet er da også godt skrevet. Noget som jeg lige stod og savnede, 24 timer før jeg læste den 😉


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Ali d. 07-01-2014 08:55:01.