Test: Corsair H75 Kølerkit

Køling d.  28. december. 2013, skrevet af Lyngze 2 Kommentarer.  Vist: 9634 gange.

Korrekturlæser: xt0m
Billed behandling: Lyngze
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 593,00
Produkt udlånt af: Coferrodetail.dk
DK distributør: Coferrodetail.dk

Test

 

Testmaskinen består af :
Gigabyte GA-X58-UDR3
Intel Core i7 920 D0
Inno3D GeForce GTX 560Ti
3x1GB Corsair Dominator 1600 MHz 8-8-8-24
Enermax 1000W


Det hele er samlet i et Corsair Carbide 500R kabinet. Til sammenligning haves Corsairs H60 og H100 samt Antecs H2O Kühler 920.
 
 
Testprogrammer:
Prime95 (Large FFT’s)
Realtemp
CPU-Z
 
 
Der testes i Prime95 i 15 minutter, hvorefter kernen med højeste temperatur aflæses. Rumtemperaturen har under alle tests været på 23-24 grader celsius og er udført ved standard- samt to forskellige overclockede hastigheder. Idle-testen er lavet ved at lade systemet stå uden opgaver i 15 minutter, hvorefter temperaturen blev aflæst.
 
 
 
 
Med vores i7 920 ved standard hastighed ser det rigtigt godt ud for Corsair H75, der ligger i spidsen blandt kølerne med enkelt-radiator, kun Corsairs H100i er foran. Selv ved lav blæserhastighed giver køleren et ganske pænt resultat.
 


 
Ved 3.6GHz ændres billedet en smule, køleren er stadig foran Corsairs H60, men de lidt større kølere begynder at trække fra H75'eren. Resultaterne er dog stadigt rigtigt pæne, og køleren kan stadigt klare sig på lav blæserindstilling.

 

 
Ved 4.0GHz falder H75'eren fra ved den lave hastighed, fordi temperaturen sneg sig lige op over 100 grader, der er smertepunktet når jeg tester med dette setup. Ved høj blæserhastighed er temperaturen dog ganske udmærket, kun et par grader over Antecs H2O Kühler 920, hvilket må siges at være ganske godt klaret i forhold til at radiatoren på H75 er den tyndeste blandt alle i testen her. Mod en dobbeltradiator er der dog ikke meget at gøre, men et rigtigt pænt resultat alt taget i betragtning.
 
Støjmæssigt må jeg sige at jeg er ganske godt tilfreds med Corsair H75 - ved lav hastighed siger den ikke en lyd og har stadig en pæn ydelse. Ved høj blæserhastighed larmer køleren dog en del og har et lydniveau på højde med både Corsair H100i og Antec H2O Kühler 920 ved fuld blæserhastighed. Ydelsen ved høj blæserhastighed er dog også ganske god, især taget kølerens tynde radiator i betragtning.
dMITIj
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2013 09:54:14
Svar/Indlæg:
1864/156
hvor er sammenligningerne med: Scythe Kabuto II, Noctua NH-U12S og NH-U14S samt Xigmatek Venus XP-SD1266 og Coolermaster Hyper 412 Slim.


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
29-12-2013 18:19:30
Svar/Indlæg:
686/80
#1
Troede jeg havde rettet det... 😲
Well, det er hvad der sker når man copy/paster sin test specifikation 😛

Det er rettet, tak for heads-up 😉