Layout / Design:
Kabinettet er elegant at se på, fine runde kanter og den dejlige matte overflade. Der er ingen tvivl om der er kredset om finish på dette kabinet. Gitrene til støvfiltrene er i metal som igen viser at det er kvalitet vi har med at gøre her.
Her et billede af bagsiden, hvor vi kan se det er forberedt til vandkøling med de to huller for oven til vandslanger, hvis man kører med et eksternt system.
Et billede af fronten og toppen hvor man kan se muligheden for montage af en ekstra blæser foruden dem der følger med i forvejen.
Øverst på fronten har vi power og reset knap samt mini-jack stik til audio ind og ud samt et par USB-3 stik. Der er også blæserstyringen hvor man har 3 valgmuligheder 5V-7V-12V / Lav-Mellem-Høj hastighed. Den kan styre op til 3 blæsere.
Her lige et billede af lys i dioderne og som man kan se er Power dioden og HDD dioden bygget sammen i power knappen hvor Power dioden som sidder under power tegnet er blå og HDD dioden der sidder til højre for er rød.
Her tager vi et kig ind i kabinettet og kan se alle HDD pladserne, de fine gummi gennemføringer til kablerne. Jeg kan godt lide de små detaljer med hvid i blæsere, dæksler og HDD holdere, det skaber en god kontrast og finesse.
Og lige et billede af selve HDD holderen. Som man kan se, kan man sagtens tage selve harddisken ud af rammen uden værktøj. Men man skal altså lige have fat i skruetrækkeren når man skal af og på-montere en harddisk. Bemærk også at der i samtlige HDD skuffer er formonteret anti vibrations kit, og hullerne gør at man kan flytte rundt, så det passer til både 2.5" og 3.5" diske.
I forbindelse med montering af CD-Rom / Optiske drev, så skal man også her have fat i skruetrækkeren. Men drevet glides let ind fra fronten, og der er fri adgang til alle skrue huller fra begge sider, så det burde ikke være noget problem.
Her ser vi så ind i kabinettet fra bagsiden, hvor man kan se de to holdere til SSD diske som der er på bagsiden af bundkort pladen. Super smart at gemme dem deromme da de jo ikke bliver så varme og ikke fylder så meget. Bemærk også de små fine bøjler hvor man kan stripse sine kabler fast pænt og nydeligt.
For lige at vise de to typer blæsere der er monteret i kabinettet (2stk. 120mm og 1stk. 140mm) har jeg her fundet et par billeder af dem. 120mm blæserne har et støjniveau på 12-15dBA og 140mm blæseren har et niveau på 14,9-18,5dBA hvilket er ret fine niveauer.
Herover ser vi illustrationen fra brugervejledningen om hvorledes man på forskellig vis kan fjerne HDD kasserne. Den nederste kasse kan dog ikke fjernes uden værktøj, det er dog kun den almindelige standard skruetrækker der skal anvendes.
Til slut har jeg herover givet illustrationen af hvordan man monterer vandkøling i kabinettet. På billedet til højre vises en 360mm radiator i toppen, hvor man så er nødt til at fjerne monteringspladsen til de optiske drev, dette gøres dog også nemt ved at fjerne 8 skruer.
På næste side kommer oversigten over specifikationerne.