Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://www.Sapphiretech.com
Produktet distribueres i DK af: http://www.Rosenmeier.dk
Link til producentens website: http://www.Sapphiretech.com

Software:



Sapphire har selvfølgelig også bundlet lidt software sammen med bundkortet og det kigger vi selvfølgelig også på.

Trend Micro Internet Security 2005:



Trend Micros produkter er tit blandt software bundles til bundkort og deres Internet Security er ikke en undtagelse. Programmet bruges til at beskytte brugeren mod diverse ubehageligt software, som man kan støde på på Internettet - f.eks. spyware.


Stormsoft Spyware X-Terminator 2005:



Til gengæld er Stormsoft ikke lige dagligdags-software og jeg tvivler ikke på, at det kun er de færreste af Jer, der har hørt om Stormsoft. Ikke desto mindre er der en hel række Stormsoft programmer bundlet hvoraf det første er Spyware X-Terminator 2005 som, ikke overraskende, bruges i kampen mod den stigende mængde spyware på Internettet.


Stormsoft Recover X Lost Data:



Det næste program fra Stormsoft bruges til at genskabe slettede data, hvis man ved et uheld skulle komme I den situation, at få brug for dette.


Stormsoft Privacy X Protector:



Et af de lidt mere specielle programmer fra Stormsoft er Privacy X Protector, som bruges til at beskytte private oplysninger om brugeren. Dette handler først og fremmest om den store mængde cookies, som gemmes hver gang man besøger internetsider.


Stormsoft PC Backup:



Navnet siger vist sig selv - dette program bruges til at gøre backup processen af forskellige data lettere.


WinFlash:



Mange af os har sikkert forbandet floppydisken et par gange og da denne er det eneste brugbare medie når BIOS skal flashes, er det rart med et program, der kan flashe BIOS direkte fra Windows. Til dette formål har Sapphire bundlet WinFlash.




BIOS



Da langt de fleste menuer i BIOS er ens uanset bundkort producent, vil jeg ikke gå disse igennem slavisk, men blot kigge på dem, hvor der plejer at være afvigelser.



BIOS er af Award typen og Sapphire bruger standard layout, som de fleste af os kender og er fortrolige med.



Advanced Chipset Features er den første af de spændene menuer, hvor man finder undermenuerne med DRAM indstillinger og de sædvanlige LDT (HyperTransport) indstillinger.



Går man under DRAM indstillingerne, vælter der en sand overflod af valgmuligheder frem på skærmen, som kun DFI kan matche. Faktisk har Sapphire 2 indstillinger mere end DFI og også flere indstillinger til at presse mere ydelse ud af bundkortet.



Vi går straks videre til den næste spændene menu, som Sapphire ganske passende har kaldt OverClocking Features - der skal ingen tvivl være om hvilken gruppe brugere Sapphire henvender sig til med dette board.




Starter vi med at løbe spændingerne igennem, ser disse ganske fine ud for hhv. North Bridge, HyperTranport, PCIE PHY og PCIE VDD. Ikke noget voldsomt her, men heller ikke så voldsomt brugbart.



Mere brugbart er RAM og CPU spændingerne til gengæld og Sapphire har fat i den lange ende her. CPU spændingen på maks. 1.55V er måske lige i underkanten for ekstrem overclockeren (skulle være højere med nyeste BIOS), men den øvre grænse på 4.0V for RAM er uovertruffen og matches kun af DFI.



Sapphire giver yderligere mulighed for at instille DDR Calibration Value og DRAM Voltage VTT, som går fra -10,2% til +10,2% - hvad de gør ved jeg dog ikke.



Indstillingen af clock signal frekvensen, af Sapphire kaldt CPU/HT clock, går til intet mindre end 440MHz - der er i hvert fald nok at tage af, selv for de mest ihærdige overclockere.



Den sædvanlige multiplier indstilling er selvfølgelig også at finde og har man en FX CPU går den til 25 med en resultere CPU frekvens på 5GHz ved 200MHz clock signal - det er nok de færreste der får brug for en multiplier af denne størrelse.



Til sidst den sædvanlige PC Health Status, som ligner sig selv med overvågning af spændinger, temperaturer og blæserhastigheder, samt indstilling af Shutdown temperatur.
Lars_hjort
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-10-2005 00:35:38
Svar/Indlæg:
1900/33
Endelig fik du testet det;) Egentlig en nice detalje med sapphire logoet bag på!

Nu venter jeg bare på Cross fire og tilhørende bunkort + en pris der er 500 kr lavere :00

/Lars



Woodgnome
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-10-2005 00:45:01
Svar/Indlæg:
1888/560
#1 vi har RET travlt for tiden, så det kunne sq ikke blive tidligere...

Prisen er desværre lidt høj og Crossfire er på vej *fløjte*



matt??
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-10-2005 20:10:17
Svar/Indlæg:
5600/32
Der var lige en ting jeg faldt over ved Specifikationer;
Diskenheder:
Onboard nForce 4 SLI controller.
?:(



Woodgnome
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-10-2005 20:20:29
Svar/Indlæg:
1888/560
#3 hehe - der var vist lige en smutter fra min sædvanlige nForce 4 skabelon :e.

Skulle været rettet nu :).



matt??
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-10-2005 20:21:30
Svar/Indlæg:
5600/32
Hehe tænkte jeg nok ;).



MeLViS
 
Superbruger
Tilføjet:
23-10-2005 21:36:31
Svar/Indlæg:
113/13
synes da godt de kunne have smidt nogle ting mellem PS2 porte og det andet... gider ikke alle de skide brackets.