ATI har med X1000-serien forsøgt at gøre VIVO (Video-In, Video-Out) til et afgørende salgsparameter og det forstår man så udmærket, når man tænker på ATI's overlegenhed på dette område. NVIDIA er med deres PureVideo kommet godt efter det, men historisk set har ATI altid været foran her.
AVIVO kommer uden tvivl på markedet nu, for at lægge sig op af Intel's Viiv-standard, der bliver en slags Centrino-standard til Media Center PC'er. Men hvad er det så at AVIVO kan?
AVIVO er først og fremmest en forbedring i forhold til Video-grabbing. Meget af teknologien kommer fra ATI's Rage Theater 550 chip og det er heller ikke et dumt sted at starte. AVIVO byder på eksempelvis 12-bit analog-til-digital converter og en hardware-styret de-noise funktion til at formindske kvalitetstabet ved grabbing af video.
Næste store trin er ved kodning og om-kodning af video. Kodning (eller encoding om man vil) vil ske udelukkende i hardware, men mere interessant er det at om-kodning (til eksempelvis et andet størrelsesformat end det oprindelige) nu kan ske med assistance fra VPU'en. Især for den kommende H.264 standard bliver dette vigtigt, fordi H.264 er meget tungt - til gengæld leverer det fantastisk billedkvalitet.
Hele X1000-serien understøtter dette, men udover H.264 er der også VPU-assisteret support for formater som WMP9, WMV9 PMC, MPEG 2, MPEG 4, VC-1 og DivX.
De-kodning af disse formater (undtagen WMV9 PMC og DivX) kan også ske assisteret af VPU'en i AVIVO. Især ved H.264 er dette en fordel på grund af det tunge fil-format - omkring en 50% reduktion af CPU-tid kan brugerne forvente, lover ATI.
Endelig giver AVIVO større båndbredde til DVI-udgangen og således vil det ikke længere være nødvendigt at bruge to udgange for at styre eksempelvis Apple's 30" Cinema LCD-skærm - det kan enkelt DVI-udgang fra AVIVO nu klare. Så er det jo bare på med fire af disse skærme til Crossfire setup'et.