Test: Cooler Master Silencio 652S

Kabinetter d.  20. maj. 2014, skrevet af Monberg75 3 Kommentarer.  Vist: 10793 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: Monberg75

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Cooler Master
DK distributør: MMD

Test:

Så er vi nået til afsnittet, hvor jeg vil montere min hardware, så jeg kan få en fornemmelse af hvordan kabinettet er at arbejde med. Der er god plads i kabinettet, jeg kan godt lide at der er fin plads bag bagpladen, og det samme gælder foran i forbindelse med montage af bundkort og PSU. Alle skruer kan kommes til fra forsiden, skruetrækkeren skal ikke gå skråt for at ramme skruehullerne, hverken til bundkort eller indstikskort. Det er rigtigt dejligt, for på den måde risikerer man ikke at ødelægge gevindet, som ellers er tilfældet på mange andre kabinetter.
 
Testmaskinen består af :
 
Bundkort: Gigabyte X48-DS5 med RAM og CPU
Køler: Scythe Kabuto II (højde: 130 mm, 26 db)
Grafik: Zotac GTX285 (længde: 280 mm)
HDD: Seagate 200 GB. SATA
SSD: Kingston 64 GB. SATA

 

Som man kan se er der fin plads. Det store ATX kabel kom fint bagved bag pladen, det samme gælder det 8 polede forsyningsstik som sidder helt oppe i venstre hjørne af bundkortet. Harddiskene passer lige i skufferne, og glider nemt ind. Skufferne sidder godt fast når de sat på plads. Jeg måler omkring 45 mm fra kanten af grafikkort over til HDD buret. Jeg vil tro at der er plads til et setup med 2 grafikkort, også selvom de er længere end mit, faktisk i fuld længde, da det nederste bur er omkring 105 mm fra overkanten af mit grafikkort. Fra toppen af min CPU køler og ud til kanten af kabinettet, er der omkring 55 mm hvilket også er god plads.

Her ser vi opsætningen bagfra. Der var ingen problemer med at sætte siden på, og kablerne kan sagtens nå der hvor de nu skulle hen.

Når jeg måler mellemrummet mellem bagpladen og kanten af kabinettet, måler jeg det til 17-18 mm. Det er nok til min opsætning, i forbindelse med at trække kablerne bagpå.

Efter endt montage kommer siderne på, der skal nu vurderes dioder og laves støjmåling.

Først dioderne, som begge er kraftig blå. Jeg syntes måske de er lige skarpe nok til min smag. Jeg kan godt lide afdæmpet lys i mine ting, det skal ikke skære i øjnene ud på aftenen, når man sidder halvtræt og hyggespiller på sin computer.

Støjmålingen gik ret smertefrit. Kabinettet er ret godt til at holde på larmen, der er jo også blygummi på begge siderne samt skum på frontlågen, så det burde jo også tage noget. Som man kan se, stiger hele systemet kun med 1 dB når man hæver de 3 indbyggede blæsere fra lav til høj hastighed. Det syntes jeg er ret flot.

Så må vi hellere lige vise dB skalaen, som viser hvilket niveau der svarer til andre normale ting i vores hverdag, så vi kan forholde os til tallene.

 

 

De sidste tanker og opsummering kommer på sidste side.

collectordk
 
Nørd
Tilføjet:
26-05-2014 22:32:13
Svar/Indlæg:
34/2
hvad er forskellen fra den gamle 652? (Ikke S model)

Og som du nok fandt prisen på ebay til 99EUR, så koster den gamle også ca. 99EUR og 713KR hos proshop, så mon ikke den danske pris nok mere er omkring de 750KR (ikke hele 1000kr)


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
26-05-2014 23:02:14
Svar/Indlæg:
1194/156
Efter hvad jeg lige kan se og forstå, så er det en ny type blæsere og vistnok anderledes opsætning af dem?


collectordk
 
Nørd
Tilføjet:
28-05-2014 22:21:23
Svar/Indlæg:
34/2
ok, jeg er ellers fuldt ud tilfreds med no-S modellen. Så denne kan jo dårligt nok blive ringere ;)