BIOS
Det første billede der møder en i denne BIOS er "Main" altså info billedet der hurtigt giver et overblik over systemets CPU og RAM.
Her på menulinjens andet punkt er det Avanceret vi er nået til. De tre første punkter er omtalt i de 3 små billeder herunder og derudover indstilles her i fjerde linje om Intel Smart connect skal slås fra eller til. Næste punkt er I/O og herunder slås seriel portene og parallel porten til/fra. Dernæst følger ACPI altså hvordan systemet skal opføre sig ved strømsvigt og om f.eks. en mus skal kunne tænde for systemet. Sidste punkt er indstilling af om usb 2 og 3 skal slås til fra og hvilken tilstand de skal køre i.
På første linje i CPU konfiguration får man info om CPU'ens max og minimum frekvens og længere nede er det muligt at slå f.eks. Intel Speedstep og Intel Virtualisation til og fra. På anden linje billede 2 er det muligt at se RAM spændingen og eventuelt justere den fra 1,35 V til 1,65 V. Endvidere er det her man slår HDMI Audio lyde til/fra og her kan man også tildele GPU'en op til 512 MB af den tilsluttede RAM. Endvidere er det også her man slår netkort og lydkort til/fra.
Her i det sidste billede der omhandler punkt 3 på Avanceret er det Storage og dermed alt hvad der har med de 2 Sata2 stik at gøre. Man kan slå controlleren til/fra sætte operations mode til IDE eller AHCI og slå S.M.A.R.T. til/fra.
Punkt 3 på menulinjen er Tools og det er her man kan opdatere BIOSen hvis det er nødvendigt med en USBnøgle eller online via Asrocks servere og konfigurere netkortet til hvilken server der skal forbindes. Som standard står det nu til DHCP altså automatisk tildeling af ip og europæisk server, så det er bare at gå online hvis man ønsker at opdatere ad den vej.
Som det fjerde punkt finder man Hardware Monitoren. Her kan man aflæse systemets temperaturer, spændinger og blæsernes øjeblikkelige hastighed samt sætte dem til fuld knald eller automatisk for CPU blæseren. Derudover også til manual for chassis blæseren, og det giver mulighed for 9 hastighedsindstillinger.
Her i femte punkt kan man opsætte diverse sikkerheds password hvis man har brug for den mulighed.
Som det sjette punkt er vi nået til Boot afsnittet og det er her der opsættes bl.a. boot rækkefølge og fast Boot som hjælper til med at starte hurtigt op. Det er også muligt at sætte punktet til Ultra Fast men kun hvis man installere Win 8/8.1 og dermed vil systemet boote i løbet af få sekunder.
Som sidste punkt er vi nået til Exit og her gemmes eller droppes de ændringer man eventuelt har foretaget. Hvis alt går galt kan man også her vælge at loade UEFI standard indstillinger.
Så er turen kommet til den medfølgende software.