Bundkort, Intel d. 07. november. 2014, skrevet af unnamet 0 Kommentarer. Vist: 10412 gange.
Som nævnt er det et mATX formats bundkort vi har fingrene i her. Farverne er holdt i sorte og brunlige nuancer som man normalt ser det på ASUS TUF serie bundkort.
Da dette bundkort er i den billige ende af TUF serien kan man se, at der ikke er helt så mange power faser som på de dyre bundkort. Dog er der ikke sparet på PCI-E portene hvor vi finder hele 3 x16 porte og en x1 port.
Hvis vi zoomer lidt nærmere ind på området omkring soklen kan vi se, at dette bundkort kommer med 8 strømfaser som bliver kølet af to køleprofiler forbundet af en heat pipe som hjælper med at fordele varmen mellem de to elementer.
Hvis vi zoomer ind en gang til kan vi se, at der ud over en "kun" 8 pins forsyning til CPUen også findes hele 4 blæserstik lige over den øverste kølerprofil. Dette er faktisk ganske smart i et system hvor man ønsker at skjule kablerne, da de så kan trækkes ind sammen med 8 pins CPU forsyningen og dermed ikke behøver at løbe ind over bundkortet.
Hvis vi rykker fokus ned til venstre hjørne af bundkortet kan vi se, at selv de billigere bundkort begynder at gøre mere ud af deres onboard lydkort. Som på de ældre topmodeller er lydkortet elektrisk afkoblet fra resten af bundkortet, hvilket hjælper med til at mindske den elektriske støj resten af bundkortet ellers ville afsætte i lyden.
Nederst i højre hjørne finder vi ud over lidt tilslutninger til eksterne USB enheder en BIOS_FLBK knap. Ved at indsætte en USB nøgle med en kompatibel BIOS i maskinen, kan man ved et tryk på denne knap flashe BIOSen uden at man skal have andet en strøm sat til ens maskine, ganske smart.
Sidst men ikke mindst skal vi kigge lidt på I/O panelet. Her finder vi fra venstre, 4 USB 2.0, 1 DVI, 1 DP, 1 HDMI, 2 USB 3.0, RJ45(Ethernet), 2 USB 3.0 og lyd.
Anmeld
Information