Test: HP Photosmart R817 Digitalkamera

Foto d.  30. november. 2005, skrevet af jmose 1 Kommentarer.  Vist: 14719 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://www.hp.com/
Produktet distribueres i DK af: http://www.smg.dk/
Link til producentens website: http://www.hp.com/

Design/Features





Lad mig sige det ligeud: designet på HP´s R817 er lækkert. Kamerahuset er bygget i blanktpoleret metal på siden + front og bag. Toppen er i sort hårdt plast der fortsætter ned ad den ene side og slutter i bunden. Det klær´ kameraet, der på den måde virker meget kompakt.




Kameraet fylder ikke meget og ligger godt i hånden. Desværre er det ikke muligt at betjene kameraet med kun en hånd, da nogle af knapperne sidder lidt for langt ude til venstre. Vægten på 0,19Kg med batteri føles ikke tungt.



På toppen sidder 3 knapper. Den vigtigste er vel nok udløseren. Den ses som den store af de 3.
Lige ved siden af den sidder video-udløseren. Kameraet kan optage videosekvenser i 640x480 pixels med 30 billeder per sekund. Har du optaget en videosekvens er det bagefter muligt at gennemse videoen i et billede af gangen. Finder du det helt rigtige billede, er det derefter muligt at gemme et still-billede med et tryk på en knap.
Den sidste knap på toppen er "mode". Aktiverer du den får du følgende muligheder: Auto, landskab, portræt, teater, panorama, action, strand, sne, solnedgang, dokument, manuel blænder, manuel lukker, manuel og egne indstillinger.




På bagsiden finder du størstedelen af kameraets betjeningsknapper. Øverst lige over LCD-skærmen sidder ON/OFF knappen. Den lyser i en smart blå farve ved brug af kameraet. Ved siden af den sidder den indbyggede højtaler. Den giver en lille melodi, når kameraet starter op.

I øverste højre hjørne sidder zoom-knappen. Zoom´en er ikke helt uden støj. Ved fx videooptagelse er det muligt at zoome under optagelse - men motoren høres tydeligt på optagelsen.

LCD-skærmen måler 2". Det er en fin størrelse. Billedet på skærmen er meget tydeligt også ved lav belysning i rummet. Skærmen er dog meget utydelig i direkte sollys, og her må du tage hånden til hjælp for at se noget. Skærmen opdaterer hurtigt og man kan derfor sagtens bare kigge på skærmen ved hurtige og action -prægede billeder.

Helt i bunden ses fra venstre mod højre: Blitz, fokusering, selvudløser og genvej til gemte billeder. Under de forskellige knapper gemmer sig her også flere funktioner.

Den sidste er menuknap + "scroll" hjulet. Menu giver dig adgang til kameraets opsætning, hvor du via hjulet kan "scrolle" dig igennem den meget brugervenlige menu. Menuen indeholder bla opsætning til HP´s instant share, hvor du via internet hurtigt kan dele din billeder med venner og familie.





På forsiden ses blitzen og optikken. HP har valgt Pentax til at lave optikken til dette kamera. Optikken har en lysstyrke på F:2,8 ved vidvinkel op til F:4,8 ved fuld tele. Brændvidden på optikken går fra 36mm (vidvinkel) til 180mm (tele). Linsen er beskyttet af et et lag plast der effektivt lukker af når du er færdig med kameraet. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om hvor højt ledetallet er på den indbyggede blitz. Men den giver godt med lys under det fleste forhold.



I bunden af kameraet sidder en "klap". Herunder sidder indstikket til SD udvidelseskort og batteriet. Kameraet er ligeledes klar til at sidde på et støtteben.
micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-11-2005 15:24:58
Svar/Indlæg:
4120/115
Vil næsten sige at der er mere billedstøj, end på mit gamle R707 :l specielt på natbillederne, der er meget støj på... Selvom jeg ikke vil påstå R707 er specielt godt udover det sædvanlige, så vil jeg da mene at natbillederne, jeg tager med mit, er mindst lige så gode som dags billeder! selv med den lange åbningstid... Det ligner ihvertfald ikke webcam billeder, som på eksemplerne...