Produktet er venligst udlånt af: http://www.nvidia.com
Produktet distribueres i DK af: ..
Link til producentens website: http://www.nvidia.com
Overclocking
Der er mange måder at overclocke et grafikkort på. Mit valg er faldet på både ATItool og nVidia's egen Coolbits-del i driveren. Kernen blev denne gang overclocket først, derefter RAM'ene. Resultaterne viste sig at være forskellige for ATItool og Coolbits.
Coolbits kom let fra 550/1700 op til 601/1820 og gennemførte uden problemer sin interne clock test. Det kunne dog ikke gennemføre interne tests ved over disse hastigheder på hverken kernen eller RAM'ene.
Med ATItool så det hele anderledes ud. Der blev overclocket "manuelt" med Artifact scanning sat på. Den første artifact dukkede op ved 583MHz for kernen og på RAM'ene stoppede legen ved 1734MHz.
Efter dette blev hastigheden sat ned til 580/1730 hvor den kørte Artifact scanning uden nogle problemer og jeg ville kalde det for et relativt stabilt overclock. Kortet med sit overclock blev herpå hevet igennem en 3DMark2003 og 3DMark2005 test for at se hvad det gav mod standard hastighederne.
I 3Dmark2003 runder kortet 19000 point uden problemer, med lidt godt vilje er 20000 også hjemme. 3DMark2005 som også er CPU afhængig, giver overclocket små 155 point, men det skal ikke glemmes af vi allerede her er på den anden side af 9000 point! Køber man et detail 7800GTX 512 og har lidt held med sig, samt man overclocker sin CPU, så skal de magiske 10000 point nok komme.
Temperatur & lydniveau
Kortets massive dual slot køler med kobberkerne og heatpipes ser ud til at have potentiale. Kan den både levere pæne temperaturer og stadig være støjsvag? Se her..
Idle temperatur: 41,0 grader Load temperatur: 73,0 grader Svaret må siges at være ja. Ved ubelastet tilstand siger kortet meget tæt på intet! Og selvom man belaster kortet så siger den stadig ikke en lyd. Man hører ingen acceleration af blæseren og tvivler næsten på at den automatiske blæsestyring overhovedet er implementeret i kortet.
73 grader er dog lidt i den høje ende, men tænker på man at det drejer sig om 24 pipelines som løber med 550MHz og sluger 120watt, så er det slet ikke så galt igen. Hele denne fornøjelse har dog sin pris - dual slot løsningen.