Test: Kingston M2 SM2280S3/120G SSD kort

Solid state disk d.  18. august. 2014, skrevet af Polarfar 7 Kommentarer.  Vist: 11915 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 618,00
Produkt udlånt af: Kingston
DK distributør: n/a

Introduktion
 

På de nyeste bundkort til PC'er er der begyndt at dukke en ny type sokkel op til lagermedier kaldet M.2. Soklen erstatter den hidtidige mSATA, der bruger Mini PCI Express kortenes layout, men har en del begrænsninger. M.2 soklen giver mulighed for en lang række tilslutninger, bl.a. USB 3.0, SATA-3 og PCI Express bussen. Alt efter hvilken type kort man sætter i porten, kan producenterne vælge hvilken type interface det skal køre på. Det giver mulighed for SSD'er i miniformat på PCI Express bussen, og dermed en båndbredde der potentielt kan give baghjul til SATA-3 og standard SSD'er.

 


 

 

Dagens objekt er dog lidt mere afdæmpet. Kingston har leveret en 120 GB SSD med M.2 forbindelse, der benytter sig af SATA-3 interfacet, og dermed begrænser den maksimale hastighed til noget vi kender fra almindelige SSD'er. Det betyder dog stadig læse og skrivehastigheder over 500 MB/s fra noget der bedst kan beskrives som et printkort fra en king size USB nøgle. Navnet er M2 SM2280S3/120G, og det dækker over 120 GB flashram styret af en Phison PS3108 controller chip. Kingston arbejder på 240 GB og 480 GB udgaver af drevet også, og de forventes på gaden i løbet af tredie kvartal i år.

Lidt om SSD teknologi på de næste sider, inden vi sætter den lille ny i testbænken.

 

 

Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-08-2014 20:19:59
Svar/Indlæg:
5874/1287
Måske jeg ikke kan se det, men hvad er fordelen ved denne M.2 fremfor en alm SATA SSD?
Den er lidt langsommere, og lidt dyrere end en alm SATA SSD ?!?


zubrowka01
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-08-2014 21:30:54
Svar/Indlæg:
867/18
#1 der er ingen fordel ved lige netop denne, men m.2 kører over pci-e istedet for sata - med pci-e x4 kan den teoretisk nå op på 4GB/s (vist nok)


speed
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-08-2014 23:00:15
Svar/Indlæg:
786/83
#2

Asrock har et par modeller på markedet, der lover en teoretisk hastighed på op til 32Gb/s, så muligheden for en rigtig, rigtig hurtig systemdisk samt muligheden for et mere sleek build uden en eller flere "store" 2,5" diske er to fordele, som tiltaler mig.

En bagdel er dog vist, at den kører over PCIe porten og derved kan have negativ indflydelse på antallet af ledige PCIe baner, hvis man kører SLI.


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-08-2014 09:30:41
Svar/Indlæg:
2309/846
Som skrevet i artiklen er der sådan set ingen fordel ved denne ift en alm. SSD når vi snakker hastighed.

Men hvis du har et projekt i gang hvor du gerne vil spare max plads, så er det jo genialt at du kan slippe for alle kablerne, og bare stoppe 120GB lagerplads direkte ned på bundkortet.

/Polarfar


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
19-08-2014 10:05:08
Svar/Indlæg:
5258/240
#0

Som #1 og #2 er inde på så kan man opnå langt større hastighed over m.2 da det kører pci-e istedet for sata.

Med 4 pci baner kan man opnå 32Gb/s hvilket Sata interfacet nok aldrig når op på.

Formatet er også mindre som #4 er inde på og kan tilføjes på bundkortet så man er fri for at skulle monterer den rundt omkring i kabinettet med data og strøm kabel.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-08-2014 16:50:28
Svar/Indlæg:
5874/1287
Ok, til en bærbar PC kan jeg se fordelen, og også til et X99 chipsæt (med en bedre M.2 disk end den her testede), men os med Z77, Z87 og Z97 chipsæt har i forvejen for få PCIe baner 😢
Der kan godt nok være mange 2,5" SSD'ere i et miditower, så det skal ikke være pladsen der er afgørende for det 😉


arsenio3d
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-08-2014 17:30:13
Svar/Indlæg:
2823/238
Ligner jo meget dem der sidder i Macbooks.