Test: Intel Core i7 5960X Extreme Edition

CPU, Intel d.  29. oktober. 2014, skrevet af freak_master 18 Kommentarer.  Vist: 16846 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: freak_master
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 7290,00
Produkt udlånt af: Komplett.dk
DK distributør: Komplett.dk

Test

Testmaskinen består af :
ASUS Rampage V Extreme BIOS 0704
Intel Core i7 5960X

AMD R9 295X2
16GB Corsair Vengeance LPX 2800MHz DDR4
Enermax Revolution87+ 750Watt strømforsyning
Samsung 840 PRO 256GB SSD
Microsoft Windows 7 professional x64

Køling:
CPU er kølet af en Antec Kühler H20 920



 

Sponsoreret af Antec.com
http://www.antec.com/believe_it/

Programmer:
3Dmark
7 Zip
Aida Extreme
BasemarkCL
Cinebench 11.5
Cinebench R15
Fritz Chess
Handbrake
PCmark8
Sciencemark
SuperPI 1M
wPrime

Så snart RAM hastighed kommer over 2200MHz kræver det at BCLK bliver ændret fra 100MHz til 125MHz, ellers nægtede systemet at starte op. Det betyder at CPU'en faktisk blev overclocket når XMP profilen på 2800MHz blev aktiveret, helt op til 4GHz. Vores Corsair RAM kit har dog en 3GHz XMP profil som ikke bliver nævnt. Profilen hæver spændingen fra 1.25 volt til 1.35 volt. Jeg har brugt denne XMP instilling istedet, da det fik CPU hastigheden ned på 3.5GHz, som er dens maksimale turbo hastighed. Dette gør jeg for at få CPU'ens hastighed så tæt på den man vil opleve med langsommere RAM, så man får en fornemmelse af hvad CPU'en kan blot med XMP aktiveret.
Til sammenligning har jeg valgt 4770K da det er en af de største CPU'er til Intel's mindre platform, og den tidligere konge på Intel's entusiast platform; 4960X. Da jeg for nyligt har skiftet grafikkort fra HD 6950 til et R9 295X2 medtager jeg ikke resultater fra de grafiske benchmarks af 4960X, da den blev testet med HD 6950 og kan derfor ikke sammenlignes.
4770K CPU'en bliver testet på et ASUS Z97-WS bundkort med Corsair Vengeance PRO 2400MHz RAM, og 4960X bliver testet på et ASUS X79-Deluxe bundkort med Corsair Vengeance 1866MHz RAM.

 

3DMark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.

Jeg ved at 3Dmark kan bruge mere end 4770K's 8 tråde, men om det kan bruge alle 16 tråde i 5960X ved jeg ikke. Men selvom 5960X kører langsommere end 4770K leverer den bedre ydelse.

 

7 Zip:
7 Zip er et zip program, som kan pakke filer op eller ned, og kan læse en del forskellige former for zip filer. Programmet har en indbygget benchmark der måler hvor hurtigt det er muligt for CPU'en at pakke filer op og ned i et minut, og det er gennemsnitshastigheden der står skrevet i grafen.

De mange kerner i 5960X og 4960X nyder 7 Zip rigtig godt af, og som forventet med 2 kerner og 4 tråde mere ser vi 5960X leverer den bedste ydelse.

 

Aida Extreme:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der levere resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.

Da X99 platformen er gået over til DDR4 synes jeg at denne benchmark ville være en smule relevant selvom vi skal kigge på CPU ydelse. Desværre vil Maxxmem2 ikke være med, om det er på grund af at platformen har Quad channel RAM eller om det er på grund af at det er DDR4 tør jeg ikke sige. Men Aida Extreme kan fint finde ud af at køre en benchmark. Vi er gået fra 2400MHz til 3000MHz, men forskellen mellem 4770K og 5960X er kæmpe stor, hvilket sikkert er på grund af Quad channel. Desværre er forsinkelsen gået op også, men DDR4 kører generelt også med højere timings end DDR3.

 

BasemarkCL:
BasemarkCL er en test der gennemløber forskellige videnskabelige udregninger og viser f.eks. hvordan væske i bevægelse opfører sig i et kar. Til nogle af testene bruges OpenCL. Programmet håndterer også beregninger på forskellige former for video og billedbehandling samt fraktaler. Resultatet leveres som en samlet score.

Det ser ikke ud til at BasemarkCL vægter flere kerner ret højt, men det har jeg set før. 5960X kommer dog stadig ud i toppen.

 

Cinebench 11.5:
Denne version tester kun CPU'en med alle kerner/tråde i brug, og bruger et lidt andet pointsystem end version 10 gør, som det nok kan ses på grafen. I OpenGL får vi gennemsnits FPS i stedet for point, og CPU'en får betydeligt lavere point end i version 10.


OpenGL for 4960X kan ikke bruges da mit gamle HD 6950 grafikkort blev brugt, men ikke til de to andre CPU'er. CPU testen kan vi dog bruge til noget, hvor 5960X ligger sig i toppen.

 

Cinebench R15:
Tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test der til sidst viser gennemsnits FPS.

En test jeg kørte til fremtidig sammenligning men jeg valgte alligevel at lave en graf. 5960X har dobbelt tråde i forhold til 4770K men er clocket en smule lavere, men vi ser stadig næsten dobbelt hastighed med 5960X.

 

Fritz Chess:
Skakspillet her har en indbygget benchmark funktion, som er den der her bliver brugt. Der bliver udregnet hvor mange træk CPU'en kan lave i løbet af en vis tidsperiode. Til sidst kommer der en samlet score, som er den der står på grafen.

Forskellen er ikke stor mellem 4960X og 5960X, men 5960X kommer stadig ud på toppen.

 

Handbrake:
Handbrake er et program der kan konvertere film. Programmet har mulighed for at gøre brug af alle systemets kerner og tråde til konverteringen. I denne test konvertere jeg den kendte gratis mini-film Big Bucks Bunny i fuld HD fra .avi til .mp4, og det er gennemsnittet af hvor mange billeder der i sekundet kan konverteres der er skrevet på grafen.

Igen ser vi næsten dobbelt ydelse fra 5960X over 4770K.

 

PCMark 8:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system: hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".

PCmark8 er ikke ret glad for de ekstra kerner. Her er det clock frekvensen af CPU'en der tæller, og her har 4770K en lille fordel.

 

Sciencemark:
Sciencemark måler, hvor mange Gflops CPU'en har ved at lave forskellige beregninger. Til sidst spytter Sciencemark en score ud, som er den, der vises på grafen.


Sciencemark er lidt mærkelig. Det er glad for mange kerner men vægter stadig 4770K højere end 4960X.

 

SuperPI 1M:
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Tallet PI er formodet at være uendeligt. Rekorden blev lavet i december 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billion (1.241.100.000.000). Det vil naturligvis tage en rigtig voldsom supercomputer at udregne dette, og programmet her går "kun" til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne PI med 1 million, og programmet gør dette 19 gange. Resultatet i graferne er det samlede resultat efter at have udregnet PI med 1 million decimaler 19 gange.

SuperPI bruger kun en enkelt kerne, hvorfor vi ser CPU'en med den højeste clock frekvens vinde kampen.

 

wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.

wPrime kan udnytte alle kerner og tråde, hvorfor vi ser 5960X der har flest af disse leverer den bedste ydelse.

 

Strømforbrug:

De 2 ekstra kerner som 5960X har mere end 4960X skal også have strøm, så jeg troede faktisk at vi ville se et ret højt strømforbrug. Idle er en smule høj, men det er fordi at der med 3GHz RAM køres 3.5GHz konstant. Hvis CPU'en gik ned i hastighed, ville strømforbruget det også. Vi ser også ved load at 5960X faktisk har et lavere strømforbrug end 4960X.

canny
 
Superbruger
Tilføjet:
29-10-2014 11:13:28
Svar/Indlæg:
1500/79
overkill dot com :D


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2014 11:41:01
Svar/Indlæg:
2186/186
Det er altid noget man bare bruger sin computer til Gaming, så kan man klare sig med langt billiger processere.

Kommer der nogensinde spil, som understøtter mere end 4 kerner ?


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2014 13:56:39
Svar/Indlæg:
331/7
#2 Mener at Battlefield i multiplayer kan ifølge tests. Så mon ikke det kommer.


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2014 14:04:57
Svar/Indlæg:
2897/83
#2 man kan håbe at de nye spilkonsoller fremmer bedre brug flere kerner. I langt de fleste spil er det dog stadig gpu'en der er flaskehals. Måske der kommer til at ske noget når mantle og dx12 bliver standard.

#0 kan du køre prime95 og linX ved den frekvens?


Tha
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2014 16:14:44
Svar/Indlæg:
833/98
Den yder da formidabelt, men for satan prisen, den er jo helt hen i vejret, det kan godt være den er bedre end AMD´s bedste bud, eller sågar deres egen I7 4790 osv, men en pris på 3-4-5 gange så meget, det er fandme ikke okay.

MAn kan godt se de ikke har nævneværdig konkurrence på området lige nu, håber godt nok snart AMD kommer med noget der kan konkurrerer med dem...


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
29-10-2014 16:37:32
Svar/Indlæg:
6368/477

Det er altid noget man bare bruger sin computer til Gaming, så kan man klare sig med langt billiger processere.

Kommer der nogensinde spil, som understøtter mere end 4 kerner ?

Cani83 skrev d. 29-10-2014 11:41:01


Tomb Raider, Far Cry 3, Metro 2033 og Trine 2 kan alle bruge 8 kerner.

#2 man kan håbe at de nye spilkonsoller fremmer bedre brug flere kerner. I langt de fleste spil er det dog stadig gpu'en der er flaskehals. Måske der kommer til at ske noget når mantle og dx12 bliver standard.

#0 kan du køre prime95 og linX ved den frekvens?

Biostud skrev d. 29-10-2014 14:04:57


CPU'en var benchstabil ved 4.75GHz, og som du kan se var den det i rigtig mange benchmarks. Jeg har ikke direkte testet stabilitet da jeg synes at hvis den kan køre min samling af benchmarks igennem (kørte andre end dem jeg brugte til artiklen) så ser jeg den som stabil. Jeg havde dog problemer med fejlberegninger i Cinebench 10, men den havde jeg ikke planer om at medtage alligevel. 4.625GHz var CPU'en absolut stabil og kørte alt hvad jeg kunne finde på at smide efter den.

Den yder da formidabelt, men for satan prisen, den er jo helt hen i vejret, det kan godt være den er bedre end AMD´s bedste bud, eller sågar deres egen I7 4790 osv, men en pris på 3-4-5 gange så meget, det er fandme ikke okay.

MAn kan godt se de ikke har nævneværdig konkurrence på området lige nu, håber godt nok snart AMD kommer med noget der kan konkurrerer med dem...

Tha PAC skrev d. 29-10-2014 16:14:44


Nu er det jo en Extreme Edition, og prisen har faktisk ikke ændret sig siden 3960X, jeg synes det er ret utroligt at prisen ikke er gået højere op når man tænker på inflasion og at CPU'en har 8 kerner fremfor 6 som den tidligere 2011 platform.

Vil man ha' grisen, må man betale prisen...


Tha
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2014 17:54:34
Svar/Indlæg:
833/98
jeg mener bare, at det er lige godt om det er xtreme edition eller ej, prisen er fuldstændig gal, at det kostede det samme for 4 år siden, går ikke jeg syntes at prisen er rimelig, den er stadigvæk helt gal og alt alt for dyr.


Lace
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2014 18:30:24
Svar/Indlæg:
2357/72
14 cores elller døden!

https://www.komplett.dk/intel-...


Jones2011
 
Overclocker
Tilføjet:
29-10-2014 18:36:37
Svar/Indlæg:
487/43
#6 Ja prisen har altid været så høj for nye intel Extreme cpu'ere


Bare tag et kig på hvad 775 QX cpu'ere stod til den gang 🤣

QX6800 1199 USD
QX9650 999 USD
QX9775 1499 USD ( 8750 DKK ) 😲


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Jones2011 d. 29-10-2014 18:37:26.


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2014 18:56:01
Svar/Indlæg:
2897/83

jeg mener bare, at det er lige godt om det er xtreme edition eller ej, prisen er fuldstændig gal, at det kostede det samme for 4 år siden, går ikke jeg syntes at prisen er rimelig, den er stadigvæk helt gal og alt alt for dyr.

Tha PAC skrev d. 29-10-2014 17:54:34


På den ene side er jeg fuldstændig enig i at prisen er for høj for 5960X, men jeg synes at det er fedt at intel har gjort X99 platformen tilgængelig for et bredere publikum ved introduktionen af 5820K. Og det er nok de færreste der laver arbejde som kan udnytte alle 8 kerner. (for ikke at nævne 6) 🙂


Tha
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2014 19:24:13
Svar/Indlæg:
833/98
Enig, syntes bestemt at det er til og tage og føle på, prisen er mere rimelig for en 5820, men den mangler bare understøttelse af flere PCIe lanes, så man faktisk kan køre med mere end 1 stort grafikkort, det er en ommer i en så dyr CPU


svedel77
 
Grafiker
Tilføjet:
29-10-2014 19:35:44
Svar/Indlæg:
2263/307
Hvis man sammenligner med en Xeon med samme kræfter, bliver det vel endnu dyrere, så jeg synes egentlig ikke det er galt. Men jo, kommer man over 6 kerner stiger prisen pr. extra kerne meget i forhold til de første 6 kerner. Meen en Hackintosh med dette bæst til at lave mine kursusvideoer ville bestemt ikke være dårligt.


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2014 19:36:41
Svar/Indlæg:
2897/83

Enig, syntes bestemt at det er til og tage og føle på, prisen er mere rimelig for en 5820, men den mangler bare understøttelse af flere PCIe lanes, så man faktisk kan køre med mere end 1 stort grafikkort, det er en ommer i en så dyr CPU

Tha PAC skrev d. 29-10-2014 19:24:13


Der er under 1% forskel i at køre 16x/16x og 16x/8x SLI/CF, så i den virkelige verden betyder det jo ikke noget. Selv ved 8x/8x/8x Tri-SLi/CF vil forskellen være minimal i forhold til 16x/16x/8x.


SkylineGTR
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2014 20:27:06
Svar/Indlæg:
2011/185
Uh mums savler over den CPU. Men jeg venter lige med at pensionere min gamle i7 920 til Intel får en 8 kernet cpu som er til at betale. Det vil sige til max ca. 4000 kr. for mig i vært fald.

#2 Hvis du er ude efter et spil som for alvor kan bruge mere end 4 kerner. Så tag et kig på Crysis 3 som også kan noget så sjælden som at drage nytte af hyper threading.

På min gamle i7 920 bruger crysis 3 alle 8 tråde på min CPU med god jævn load fordelling og selv med oc på 3.8 GHz har jeg set crysis 3 få min cpu til at peak ved lidt over 90 % cpu load.

Hvis et spil kan give en cpu its rum for the Money, så er det crysis 3. Jeg har samligne med andre krævene spil som BF4, metro 2033 og last light. Og her er igen tvivl om at crysis 3 for min CPU til at svede mest og er det eneste af de spil som virkelig også drager nytte af HT på min CPU.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SkylineGTR d. 29-10-2014 20:28:23.


#15
ek91
 
Overclocker
Tilføjet:
29-10-2014 21:02:07
Svar/Indlæg:
255/14
nu spørger jeg som noob i denne verden.

hvis man køber en boxet 5960X -er den så AIO kølet på sådan en fætter ?
for med en max temp på 66 grader, må man da ikke skulle pille meget ved den før den overstiger (hvis det viser sig at være samme elendige køler som følger med til eks. I7 4770K)

af egne erfaringer, ved fuld load på min i7 4770K da jeg havde standard køler på, ramte den snild 80 grader - og 9x under en prime95

fik så skiftet til NH-D15 og senere en Antec dobbelt rad. køler =) siden da har den ikke mødt de 60 grader


Edit:
og under OC fanebladet står der I7 4775K på billederne men I7 4770k i teksten 😢 er det mig som er ved at blive skør, google giver udtryk for at 4775 skulle findes :O


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af ek91 d. 29-10-2014 21:11:25.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
29-10-2014 22:01:26
Svar/Indlæg:
6368/477

nu spørger jeg som noob i denne verden.

hvis man køber en boxet 5960X -er den så AIO kølet på sådan en fætter ?
for med en max temp på 66 grader, må man da ikke skulle pille meget ved den før den overstiger (hvis det viser sig at være samme elendige køler som følger med til eks. I7 4770K)

af egne erfaringer, ved fuld load på min i7 4770K da jeg havde standard køler på, ramte den snild 80 grader - og 9x under en prime95

fik så skiftet til NH-D15 og senere en Antec dobbelt rad. køler =) siden da har den ikke mødt de 60 grader


Edit:
og under OC fanebladet står der I7 4775K på billederne men I7 4770k i teksten 😢 er det mig som er ved at blive skør, google giver udtryk for at 4775 skulle findes :O

ek91 skrev d. 29-10-2014 21:02:07


Intel's 2011 CPU'er kommer ikke med nogen køler, men sælges stadig i box. Der findes altså ikke nogen "standard" køler til 2011 (også X79), men Intel har lanceret et vandkølings system som minder meget om Corsair H60. Jeg har lavet en artikel om den her på siden.

Intel har (endelig) loddet IHS fast på selve CPU'en, så varmen bliver ikke "fanget" som med 1150 og tidligere CPU'er. Det betyder at den er noget nemmere at køle.

Jeg ved ikke hvor du finder maksimum temperatur henne, men du kan godt regne med TCase er det samme som på en 4770K. Nu målte jeg ikke temperatur på CPU'en, men den virkede ikke til at svede, selv med overclocket.

4775K er en lidt åbenlys fejl - hvorfor skulle jeg skifte CPU midtvejs, især når vi ikke har testet CPU'en før.


#17
ek91
 
Overclocker
Tilføjet:
29-10-2014 22:05:25
Svar/Indlæg:
255/14
Mener der stod Max temperatur under en af fanerne :-o

Ja det rigtig, men vidste ikke om det var sådan en mellem vej, eks hvis man havde fixet IHS eller andet smart - så undskylder mit lidt dumme og uvidende spørgsmål ☹


korsk
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-04-2015 17:52:36
Svar/Indlæg:
1334/15
Ja min gamle i7 990X havde jo også en rimelig pebret pris i sin tid - men den kører stadigvæk fint - og får lov til det lidt endnu 🙂