Test: Tesoro Kuven Gaming headset

Lyd d.  26. november. 2014, skrevet af Biostud 2 Kommentarer.  Vist: 6650 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Biostud
Oversættelse: Biostud

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 485,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Udpakning

 

Headsettet er ganske forsvarligt indpakket og der opstår ingen uforudsete problemer under udpakningen. Headsettet er sat fast på noget formstøbt plastik med en ”pelset”overflade som åbenbart har fældet lidt, så hele headsettet er dækket af et lag af små grå hår. De fjernes dog nemt med en klud. Førstehåndsindtrykket af headsettet er, at det virker solidt bygget med en god finish. Det er en blanding af hård plast, aluminium og ”læder” som passer godt sammen. Headsettet har et kantet/”stealth” look som ses hos mange gaming produkter. Headsettet virker umiddelbart relativt tungt i forhold til de andre headset jeg er vant til, men det er også begrænset hvor mange headsets jeg har prøvet. Man kan også få headsettet i hvid, hvor ”Devil” er skiftet ud med ”Angel” i navnet.

 

Indhold af kassen

•    Headset
•    USB lydkort
•    2m forlængerkabel
•    Y-konverteringskabel.
•    CD med drivere
•    Installationsvejledning

 

Installation

Da jeg ikke har et optisk drev i min computer, hentede jeg driverne fra producentens hjemmeside og gik i gang med installationen af disse. Efter en genstart af computeren var headsettet klar til brug og tilslutningen af dette gik uden problemer.
Jeg startede med at undersøge mulighederne for forskellige indstillinger i driverne til USB-lydkortet. Der var muligheder for at slå virtuel surround og Xear surround til og fra, og så alle de muligheder for indstillinger af lydkort, som man kan forvente. Nemt og overskueligt og helt sikkert godkendt. Ud over brug af USB-lydkortet kan man tilslutte headsettet via et 3,5mm stik til hovedtelefon og mikrofon, eller bruge et medfølgende Y konverteringskabel som kendes fra mobile headsets. Så der er alle de muligheder for tilslutning man kunne ønske sig (hvis man ser bort fra trådløs).


Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
27-11-2014 05:27:19
Svar/Indlæg:
1442/81
"Design/layout - 4
Komforten er ganske fin, men headsettet kan virke en anelse stramt, hvis man er udfordret af et stort kranie. Udseendet er helt fint og i sidste ende en smagssag."

🤣 Ahahaa! Det er da alligevel en af de pæneste og pædagogiske udtryk jeg er stødt på længe.... Udfordret af et stort kranie.. Ha!

Tak for morgengrinet 🤣


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-11-2014 07:49:29
Svar/Indlæg:
2897/83
np 🤡