Test: Cooler Master Octane Combo

Styre-enheder d.  27. oktober. 2014, skrevet af Monberg75 2 Kommentarer.  Vist: 8266 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: Monberg75

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design:

 

En gennemgang af produkterne, hvor jeg har taget nogle billeder af de ting som jeg mener er relevant for at kunne bruge produktet.

Vi starter med tastaturet, her har vi et billede af hele tastaturet, både med tændt og slukket lys. Som man kan se, har jeg modtaget den engelske udgave af tastaturet, jeg har ikke nogen ide om hvordan taste designet er på den nordiske / danske udgave. Der er valgt en lidt anderledes font på tasterne, men den er let at læse, så man ikke tager fejl af tasterne.

 

 

Midt på håndleds støtten, har vi et CMSTORM logo med teksten OCTANE, det ser nu ret fedt ud synes jeg. Som man også kan se, så er der fuld belysning under alle tasterne, og ikke kun inde i tasterne, det er lidt anderledes end hvad man normalt ser, og kræver lige lidt tilvænning.

 

 

Oppe i venstre hjørne, har vi dedikerede multimedia taster, det er super fedt at have det, så man ikke skal bruge en eller anden taste funktion for at navigere når man skal skifte sang, pause eller stoppe afspilning. På ´Q´ tasten kan man indstille hvor hurtigt tastaturet skal gentage den tast man trykke, den har 2 valgmuligheder, normal og turbo. Tastekombinationen for dette er ´Fn+Q´.

 

 

På den venstre Windows tast, har vi også Windows Lock, som er en normal gaming feature nu om dage. Det gør at man kan slå windows tasterne fra, så man ikke ved et uheldigt tryk, hopper ud på windows skrivebord. Det er en ret smart ting, og mange gamere vænner sig til slet ikke at bruge windows tasterne, og har dem derved slået fra hele tiden. Tastakombinatione for at slå låsen fra og til er ´Fn+L-Windows´

 

 

På højre side af tastaturet, har vi igen et par dedikerede multimedia taster, som her styrer lydstyrken, igen en super lækker ting at have her. På 'F11' har vi en tastatur lås, som kan låse hele tastaturet, så man ikke ved uheld kan komme til at trykke på det, eller man lige kan forhindre de værste pillefingre fra at skrive på tastaturet hvis man lige er væk. Dette gøres ved tastekombination 'Fn+F11'.

 

 

De sidste taster med specielle funktioner, er alle med lys funktionerne. Tastaturet kan skifte mellem 7 forskellige farver, hvor hver farve kan justeres i 3 forskellige styrker. Nederst til højre for mellemrums tasten, finder vi på dette tastatur ikke nogen windows tast, som ellers er meget normalt, her finder vi tasterne 'Fn' og en tast til at skifte farven på lyset i tastaturet. Lys knappen gør det nemt og lige til at skifte farven i tastaturet, det gør man bare med et enkelt tryk på tasten for hver farve. Med tastekombinationen 'Fn+Page up / down' kan man skrue op og ned for styrken i den gældende farve, eller helt slukke for lyset.

 

 

Tastaturet kan ikke hæves så meget, jeg har her et par billeder, hvor fødderne under tastaturet er foldet ud, og foldet sammen. Jeg måler en forskel på lige knap 1 cm. Der kunne man godt have ønsket sig lidt mere højde på syntes jeg, men det er måske fordi jeg er vant til det fra mit normale tastatur.

 

 

 

Et billede af undersiden af tastaturet viser de 4 forholdsvise store gummifødder der er på tastaturet. Man har forsøgt at emulere en kulfiber belægning på undersiden, hvilket jo er anderledes end bare glat plast.

 

 

Sidste billede af tastaturet, her har jeg foldet det ene ben ud, så man kan se dette. Der er ikke noget gummi på disse ben, det er ren plast, det gør selvfølgeligt at tastaturet ikke står helt så godt fast som hvis der var gummi, men til gengæld, kan man også lige justere tastaturet, uden at skulle løfte det fra underlaget. Når jeg skal justere mit eget tastatur, skal jeg løfte det fra underlaget, ellers risikerer jeg nemt at fødderne folder sig sammen.

 

 

Så er vi nået til musen, der er her tale om en aflang mus, beregnet til palm grip, altså greb hvor musen ligger inde i hele hånden. Overfladen på hele musen er umiddelbart den samme, en nubret plastik overflade. Den forreste knap, lige op af scroll hjulet, er knappen til at justere DPI level, man kan her skifte medllem 500 / 1000 / 2000 og 3500 altså har man 4 levels at skifte imellem. Der er desværre ingen indikering af hvilket level man er på.

 

 

 

På venstre side, har vi knapper til tommelfingeren, det er frem og tilbage taster, disse taster er fast defineret, og kan ikke ændres. Man har også her for oven det finde CMSTORM logo med teksten OCTANE, som musen jo hedder.

 

 

På højre side af musen er der ingen knapper.

 

 

Der er selvfølgeligt også lys i musen, bruger man knappen bag ved DPI knappen, så kan man skifte mellem hele 7 farver, selve scroll hjulet skifter ikke farve, det er konstants hvid. Bruger man knap kombinationern 'Tilbage + DPI' vil lyse begynde at pulse, og skifte mellem alle farverne for hver puls. Scroll hjulet pulser med, men skifter ikke farve.

 

 

Det er lyset oppe midt på musen der skifter farve, det ser ret frækt ud når man sidder med musen på bordet.

 

 

 

Her et bedre billede af lys striberne oven på musen.

 

 

Musen kaster også lys ud foran gennem nogle huller, dette lys har samme farve som scroll hjulet.

 

 

Sidste billede som er af undersiden på musen, viser de 3 glide puder som gør at musen glider let over de fleste overflader. Der er et stort CMSTORM logo som er støbt ind i plastikken. Hullet til sensoren er lidt anderledes, det er vendt 90 grader i forhold til hvad den slags normalt er, størrelsen på følger hullet er derimod helt normal størrelse.

 



 

Så er det tid til selve testen, på næste side.


 

mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2014 12:13:16
Svar/Indlæg:
4222/223
ud fra billedet på forsiden, så minder det om noget fra transformers


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
01-11-2014 12:25:08
Svar/Indlæg:
1194/156
Haha, ja, jeg havde samme tanke, musen kan godt ligne lidt når man holder den rigtigt ;)

Men bare rolig, den er ikke farlig, kun overfor dine modstandere :P