Test: Asus ROG G20AJ Gaming Desktop PC

Komplet System d.  09. marts. 2015, skrevet af Renissen2 8 Kommentarer.  Vist: 20013 gange.

Korrekturlæser: Polarfar
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 13490,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

 

Selve designet er ret så futuristisk og unægtelig noget man ikke lige ser hver dag. Der er ikke ret mange lige linjer og flader i kabinettet. Det ser i min optik ganske lækkert ud, og også størrelsen er rigtigt attraktiv. På billederne er LED lyset sat til standard indstillingen som er rød på begge sider i fronten og i bunden. På fronten finder man også 2 stk. USB 3.0 stik og jack stikkene til frontens audio.

 

 

Der er blevet plads til et slimline DVDdrev i kabinettet, så det også er muligt at se f.eks. købefilm. Det kræver bare at man installerer et mediaplayer program til formålet. Fronten på drevet er i den røde ROG farve så når det er lukket falder det næsten i med omgivelserne i fronten.

Her er siden afmonteret og som det kan ses fylder grafikkortet hele bunden og næsten det halve opad i kabinettet. De store blæsere i toppen sørger for at CPU og chipsæt og øvrig elektronik holdes afkølet. De kører ved almindelig brug ikke ret meget og spinner kun op ind imellem kortvarigt. Når der spilles spil kører de mere, men det er nu ganske rimeligt at sidde ved siden af maskinen selvom blæserne kører.

 

 

Her har jeg leget lidt med LED lyset for at vise at mulighederne for at finde sin egen kombination er rigtigt gode. Man får en bedre ide om den faktiske størrelse på maskinen ved at sammenholde den med den dåse jeg har sat ved siden af.

 

Her er det bagsiden af PC'en. Der finder man fra oven først 2 USB 2.0 stik, så 2 USB 3.0 stik og derunder et LAN stik og yderligere 2 USB 2.0 stik. Så følger audio stikkene og endelig et HDMI stik. Derunder ved siden af Grafikkortet er stikkene til PSU'erne. Selve grafikortet har masser af stik: 1 til DVI, 3 til HDMI og endelig et enkelt til displayport.

 

Her er bunden vist og der er kun de fine små gummi støttepunkter at vise frem. De er tilpas bløde til at dæmpe eventuelt brum fra hardwaren f.eks. harddisken.

 

Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-03-2015 14:05:24
Svar/Indlæg:
1363/125
Faktisk en frisk nok maskine der ikke fylder. Vi kender lidt designet fra

Men jeg kunne godt tænke mig at vide lidt om tempsi det lukket case, fik jeg overset det et sted? :)


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
10-03-2015 14:17:20
Svar/Indlæg:
2045/273
#1

Kender det fra ?

Nej du har ikke overset det. Jeg målte det ikke da maskinen kun periodisk fyrede helt op for blæserne. 🙂


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Renissen2 d. 10-03-2015 14:18:02.


Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-03-2015 22:20:54
Svar/Indlæg:
1363/125
alienware x51 som jeg havde for nogle år tilbage skulle der stå. :D

Kunne alligevel godt have brugt lidt idle samt in game temps og så lige en prime for at se max. :D


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
10-03-2015 22:28:29
Svar/Indlæg:
2045/273
#3
Ok så gir det mere mening 🙂

Ja ok jeg skal gemme det bag det ene øre med de der temps og prøve at huske det hvis der skulle dukke et andet vildt minisystem op hen over året, men vi får desværre ikke så mange af den slags systemer til test. 🙂


nCa
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-08-2015 16:18:43
Svar/Indlæg:
714/10
Fin lille sag, er godt tilfreds med min.
Blæsere kan godt høres ved benchmark, ved normal brug er den næsten lydløs.
Temp. idle er omkring 45-50C. for CPU, og GPU ca. 40C.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
29-08-2015 17:36:07
Svar/Indlæg:
2045/273
#5

Tak for info så bliver Hr.Soegaard glad. 😀


nCa
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-02-2016 10:32:14
Svar/Indlæg:
714/10
Tester i den nye med skylake?

http://www.tomsguide.com/us/as...


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
05-02-2016 11:23:26
Svar/Indlæg:
2045/273
Ja hvis ASUS sender den til os ... vi må se og håbe. 🙂