Test: MSI GTX 960 Gaming 2G grafikkort

Grafikkort, NVIDIA  d.  01. april. 2015, skrevet af SDK 9 Kommentarer.  Vist: 17322 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: 
Oversættelse: SDK

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1750,00
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: DCS

Layout / Design

Med det facelift, der nu har bragt kølerens modelnummer op på 5, har MSI nøjes med mindre justeringer ved Twin Frozr køleren. Designet har fået en mindre modernisering, men farvevalget med en dyb rød og sort farve er det samme. Twin Frozr køleren er næsten identisk med den, der findes på deres GTX 970, MSI har dog flyttet to heatpipes.
De to blæsere, der giver køleren halvdelen af sit navn er der naturligvis stadig. Ligesom tidligere benytter MSI sig af avancerede ”Dispersion” blæsere på 9 cm, der øger luftmængden. Heatsinken der måler 23 x 9 cm er opbygget på en sådan måde, at mere luft gerne skulle ramme de fire 8 mm heatpipes og dermed øge effektiviteten. 
 



 
Hele kortet vejer små 800 gram, hvilket ikke er nogen overraskelse, da MSI kun har brugt aluminium til den sorte afstiver langs toppen af kortet, og der ingen bagplade er monteret fra fabrikken. Størrelsen er mindre end mange konkurrenter, da kortet kun måler 27 x 14 x 3,5 cm, men det er stadig 3 cm højere end udvidelsesporten, så ejere af små kabinetter skal være opmærksomme. 
 


 
 
Logoet på siden lyser op når der er strøm på dyret, i det medfølgende software kan du vælge at animere det. Der kan vælges mellem blink, dobbelt blink, ”åndedræt” altså en langsom puls eller at slukke lyset helt. I den software kan du også vælge mellem OC tilstand, Gaming tilstand og Silent tilstand, disse tilstande ændrer hovedsagligt på clockhastigheden.
 

 

Ligesom alle MSI’s andre gaming og entusiast kort, har MicroStar benyttet sig af såkaldte ”Military Class Components”. Som anmelder er det svært at sige meget om disse, men MSI’s kort er berømte for deres kvalitet og holdbarhed, så dårlige kan komponenterne ikke være. 
Tager vi et kig rundt på kortet kan vi konstatere, at der er et SLI stik, dette giver mulighed for maximalt at sætte 2 GTX 960 kort sammen. Ligeledes har MSI valgt at udstyre kortet med en 8-pin PCI-E indgang, det giver kortet mulighed for at sluge op til 225 watt.
Så er vi nået til spørgsmålet om støj, eller rettere manglen på samme. Dette kort er nemlig ligeså støjsvagt som storebror GTX 970, i mit kabinet kan det ikke høres over støjen fra resten af blæserne, og blæserne slukker naturligvis når kortet ikke arbejder.
 
 
I fronten sidder 1 HDMI, 3 DisplayPort og 1 stk. DVI udgang. Dette giver rigeligt med muligheder, når skærmen skal sættes til, og man kan sætte 4 skærme til på en gang.

 
trane36
 
Ny Bruger
Tilføjet:
01-04-2015 08:22:11
Svar/Indlæg:
42/1
Fin test, men guderne må vide, hvorfor I konsekvent kun bruger producentens egne billeder. Det er efterhånder mere reglen end undtagelsen herinde.


Vognen
 
Overclocker
Tilføjet:
01-04-2015 08:26:10
Svar/Indlæg:
411/38
Sidst der blev brugt egne tagede billeder ville mængden af whine over amatørbilleder ingen ende tage. kan HwT mon bestemme sig?..


trane36
 
Ny Bruger
Tilføjet:
01-04-2015 09:12:02
Svar/Indlæg:
42/1
At tage et godt billed, er sgu ikke raketvidenskab.

Så gammel en spiller på review markedet bør sgu være i stand til at tage deres egne billeder.

:no:


trofast
 
Superbruger
Tilføjet:
01-04-2015 10:03:55
Svar/Indlæg:
286/28
Hvis der er noget der kan fremhæves ved at tage et billed af det, så gør man vel det. Hvis ikke der noget der behøver ekstra opmærksomhed så er disse billeder da gode nok til at vise kordet...


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-04-2015 10:58:49
Svar/Indlæg:
8947/160
Prisen skal ned på de 960 kort. Ja det yder generelt ok, men i nogle af de rigtig krævende titler falder det helt igennem, helt ned under 760gtx niveau, dét er sku ikke i orden med et kort til små 2000kr. Jeg havde klart taget et 280x med flere ram og høje råstyrke. Ja det bruger mere strøm, men for mig betyder den smule ikke en sk.. . 😛


omega2oo5
 
Overclocker
Tilføjet:
01-04-2015 11:48:16
Svar/Indlæg:
84/5
#5 Jeg stod faktisk med det valg i sidste måned da min trofaste PC skulle have en opgradering, valgte R9 280x over GTX 960 fordi jeg fik mere "bang for the buck". På papiret er der selvfølgelig forskel på et kort med en TDP på 120W og et på 250W, men så dyrt er strøm nu heller ikke i Danmark :)


EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-04-2015 13:06:22
Svar/Indlæg:
4337/121
#6 Strøm i DK koster på den forkerte side af 2Kr pr KW/h


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
02-04-2015 03:29:16
Svar/Indlæg:
15982/637

Fin test, men guderne må vide, hvorfor I konsekvent kun bruger producentens egne billeder. Det er efterhånder mere reglen end undtagelsen herinde.

trane36 skrev d. 01-04-2015 08:22:11

Det er der også rigtig mange andre review sites der gør, hvor det ikke er lønnet og fuldtidsarbejde, men ren passion og interesse der driver værket.


yupper
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-04-2015 11:42:17
Svar/Indlæg:
1351/11
Strømmen er billig nok her i landet, man kan få det fra omkring 40 øre KWh, det der ødelægger prisen er så alle de afgifter de lægger oveni, og så havner vi på den forkerte side af 2,5 kr. sammenlagt.