Layout / Design
Som altid er design en smagssag, så jeg vil derfor forsøge at beskrive routeren så objektivt som muligt og beskrive de knapper og funktioner som den har.
Lad os starte med fronten.
I fronten er der 2 knapper, statuslys samt en enkelt skjult indgang.
Lad os starte med de status dioder som er placeret i fronten af routeren.
Fra venstre:
Power - Wireless 5 GHz - Wireless 2,4 GHz - LAN 1 til 4 - WAN - WPS
Dioderne lyser i en svag blå farve, som i den tid jeg testede routeren ikke virkede generende.
I venstre side af fronten har vi 2 knapper. En til at slukke for routerens dioder, og den anden til at aktivere og deaktivere Wireless.
I højre side finder vi en USB 3.0 port gemt bag en plastikklap.
Bagpå finder vi alle kablerne og routerens eksterne antenner.
Vi finder følgende stik, knapper og antenner:
-
4 stk. antenner
-
1 stk. USB 2.0 port
-
knap til tilslutning af WPS enheder
-
1 WAN port (10/100/1000)
-
4 LAN porte (10/100/1000)
-
1 stk. reset knap
-
1 stk. power on/off knap
-
strømstik
Men på en router er det ydre jo forholdsvist hurtig klaret, lad os tage et kig på softwarens muligheder.