Test: Antec P380 kabinet

Kabinetter d.  24. marts. 2015, skrevet af Renissen2 12 Kommentarer.  Vist: 8878 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1396,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design



 

Fra siden ser dette Antec kabinet rigtigt lækkert ud, og det fremstår ganske neutralt og minimalistisk som jeg personligt er helt vild med. Man er ikke i tvivl om at dette kabinet er noget for sig selv når man ser de meget tykke 4mm aluminiums plader som både front og top er fremstillet i. Det store vindue (290x360 mm) i siden giver fint adgang til at kigge indenfor. Samlet set et meget elegant udtryk kabinettet udstråler. Kabinettet leveres kun i modellen med vindue.



 

Så kom sidepladerne af og de er fremstillet i en slags sandwich af stålplade og en slags plastmateriale på indersiden mere om det senere. I toppen ses de 2 140mm 2 speed blæsere, og på bagsiden sidder en 120mm 2 speed blæser. I bundkorts pladen er der 4 huller med gummityller til at trække ledninger igennem. Stag til bundkortet er for monteret. I højre side ses øverst 2 stk. 5,25" pladser og derunder ses rækken af harddisk skuffer 8 stk. i alt.



 

På indersiden af venstre sideplade kan man se at vinduet er limet fast. Det er faktisk en ret smart måde at gøre det på fremfor at montere det med f.eks. skruer og lignende, da der her ikke nogle grimme flanger og skruehuller at dække på diverse mere eller mindre uskønne måder.



 

Alle holderne til harddisk skufferne kan fjernes helt og på billedet har jeg fjernet de 2 midterste holdere. Det er selvstændige plader der holdes på plads af 2-4 skruer i hver plade og de fjernes derfor relativt nemt. Det er desværre et temmelig bøvlet og langsommeligt system at have med at gøre fordi man først skal fjerne 6 skruer der holder fronten på plads og derefter en masse skruer. I sidste ende vil man ende op med et kabinet uden plads til hverken SSD'er eller harddiske hvis man vil have monteret en 360 mm radiator i fronten og samtidig har isat reservoir og pumpe i 5,25" pladserne. Det må være en smutter fra Antec's side at de ikke i det mindste har lavet et par pladser til SSD på bagsiden af bundkort pladen.



 

I højre side bag bundkorts pladen ser det ganske fornuftigt ud og der er et meget stort hul til bagpladen til en CPU køler. I toppen er der 2 huller hvor i gennem man kan trække de 4 eller 8 benede stik fra PSU'en til bundkortet. Der er rimeligt mange fæstepunkter for plaststrips faktisk hele 7 af slagsen og dertil et par holdere som man kan lægge små ledninger ind i, da de er åbne i den ene side.





 

Midt på bagsiden sidder der en blæser hub til 6 stk. blæsere. Man tilslutter et Molex stik på det sorte stik i underkanten af printet.  



 

På dette billede ser man bedre plastpladen som sammen med sidepladernes stålprofil udgør den omtalte sandwich som samtidig er med til at lyddæmpe kabinettet.



 

Den tykke topplade holdes på plads her på bagsiden af kabinettet af 2 stk. fingerskruer. Derunder ses hullet til I/O skjoldet. Til højre for ses 120 mm blæseren på bagsiden. Kabinettet er udstyret med hele 9 stk. ventilerede PCI pladser, så der er gode muligheder for mindst 2, 3 eller 4 grafikkort. Helt til højre ses et større mesh gitter med 2 stk. gummityller til H2O folkets slanger. Allernederst ses det velkendte hul til ATX PSU'en. 



 

Så stilfuldt ser kabinettet ud direkte forfra mere stilrent fås det simpelthen ikke.


 
 

Så blev frontpladen afmonteret den sidder fast med 6 skruer som først skal fjernes og derefter kan man hive eller med en skruetrækker mod metallet brække/vippe så meget i plastpladen at låsene slipper forneden så man kan trække den helt af. Det går nu meget nemt når først en er løsnet så slipper resten rimelig nemt der er 8 af slagsen. Det kan virke som et lidt voldsomt låsetøj men den 4 mm tykke aluminiums plade sammen med plastfronten vejer nu meget pænt til så derfor. Filteret der er fremstillet i kraftig plast kan trækkes ud af bunden i fronten, men det kræver næsten at man har kabinettet stående på et bord da det ellers bliver lidt kunstigt at hive det ud i hele sin længde som er på mere end 360 mm.


Der medfølger en plastholder til at montere et slimline DVDdrev i og den har jeg her monteret dog uden drev, da jeg ikke lige har sådan et. Holderen spændes fast på aluminiums pladen i 4 huller til formålet. På det højre billede er holderen isat og man vil nemt kunne komme til at betjene en åben/luk knap på sådan et drev.



 

Her er det så selve kabinettet bag frontpladen jeg viser frem og her er der mulighed for at montere 3 stk.120mm blæsere eller 2 stk. 140mm blæsere. Alternativt kan der monteres op til 360 mm radiator her hvis harddisk burene fjernes. Her kan man også se alle skruerne som skal fjernes i denne ene side hvis burene skal ud, det er de blanke skruer. I toppen ses også kontakterne til start/stop knapperne og reset knapperne. Der er et sæt i begge sidder så man kan betjene knapperne lige meget hvordan kabinettet står til venstre eller højre. Meget smart. I toppen ses også de 2 stk. 5,25" drev pladser og de kan sådan set kun bruges til at montere harddiske eller SSD'er hvis man vælger at fjerne alle burene til harddiske.



 

Harddisk skufferne er lavet ligesom slæder der bare skal skubbes helt ind til der høres et klik så har låsen i hver side taget fat. Får at få dem ud/ind trykker man sammen på midten af skuffens front og trækker udad.



 

Eventuel resonans fra en harddisk dæmpes effektivt af de bløde gummityller man lægger harddisken ned på og man bruger så de medfølgende specialskruer til at spænde den fast med. Ligeså med en SSD som har 4 huller i rammen til formålet og skruerne isættes fra bagsiden.




 

I toppen sidder kabinettets USB stik og Audiostik. Der er 2 stk. USB 3.0 og 2 stk. USB 2.0 stik. Holderen som disse stik er monteret i kan vendes så man i stedet får stikkene i højre side af kabinettet, Neden under i højre side ses startknappen og reset knappen gemt pænt af vejen bag front pladen.



 

Et kig ind på PSU pladsen. Her kan monteres en ATX PSU og der er i princippet ingen dybde begrænsning, da der er 350mm ned til harddiskholderne.


   
 

Toppen af kabinettet er ligeså lækker som fronten, her er kun den rene rå 4 mm aluminiums plade igen. Den holdes på plads af de 2 fingerskruer på bagsiden og 6 kraftige låsepaler i plast. Den er derfor nem at fjerne hvis man vil isætte blæsere eller radiatorer. Her er også plads til enten 3 stk. 120mm blæsere eller 2 stk. 140 mm blæsere. Der er derudover plads til en 360mm radiator. På det sidste billede er det indersiden af toppladen og den er af plast. Der er riller til at luften kan komme ud hele vejen langs siderne og for enden er der et ret stort udblæsningshul. Holderen forneden til USB og audio stikkene holdes af et par skruer så den er ret nem at vende.



 

Her vi nået ned i bunden og PSU'ens filter kan trækkes ud i siden den styres af nogle plast styrelister i siden.  Filteret er også vaskbart.



 

I bunden ses også de ret bløde fødder/støttepunkter som kabinettet hviler på. De er helt sikkert også med til at reducere støj og resonans fra kabinettet eller hardwaren.

 

canny
 
Superbruger
Tilføjet:
24-03-2015 09:48:43
Svar/Indlæg:
1500/79
Sku halv pebret 🤡 Men er sku meget fedt!


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
24-03-2015 12:02:00
Svar/Indlæg:
853/71
Rigtig god test.
Dyrt, men lækkert.


spies_sparks
 
Superbruger
Tilføjet:
24-03-2015 13:02:20
Svar/Indlæg:
849/30
#1 Enig. Synes den er lidt for dyrt, men den er sgu pænt at se på.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
24-03-2015 13:49:05
Svar/Indlæg:
2045/273
#1 #2 #3

Afgjort nydeligt men ! med forbehold. 🙂


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-03-2015 14:37:43
Svar/Indlæg:
1881/22
Mener i seriøst at 1400,- er dyrt for et alukabinet? Havde det været et Lian Li havde det kostet det dobbelte. Jeg synes de er spot'on med prisen.

Derudover, god artikel. Fedt at se at du har taget dig tid til selv at tage billeder. -dog kunne du godt øve dig lidt på kabelmanagement. Det får produktet til at fremstå pænere, (f.eks., undlad at tilslutte front USB2.0, og Audio). Ved godt det tager tid at gøre perfekt, men det tager ikke ekstra tid at undlade kabler 🤣

Er enig i at Antec har fået nogle hjerneblødninger hist og her. F.eks. med støvfilteret i fronten. Det er simpelthen for bøvlet at tage ud. Rigtig fin idé de har fået med at lave plads til et slimdrev i fronten. Derudover mener jeg at alle de huller på bagside af kabinettet er en stor fejl. Støv vil mylre ind den vej.

Men alt i alt, er det da de bedste kabinet fra Antec i rigtig lang tid.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Ciric d. 24-03-2015 14:38:18.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
24-03-2015 14:52:37
Svar/Indlæg:
2045/273
#5

Når jeg tester kabinet lægger jeg netop vægt på at systemet er samlet og fungerer i alle henseender og derfor giver det ikke mening at udelade frontens ledninger.

Og ja når nu producenten selv er meget sparsom med sine billeder så må jeg jo selv. 😀

Ja jeg synes nu deres P280 giver mere mening stadigvæk end dette (kan være fordi jeg selv har det). 🙂

Prisen synes jeg er dyr fordi kabinetkassen er af stål så reelt kun 2 tykke aluplader på front og top. 😕


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 24-03-2015 14:54:03.


Sven
 
Superbruger
Tilføjet:
30-03-2015 01:12:24
Svar/Indlæg:
3661/82
lidt aevs med vindue i siden det virke som om de ikke kan finde ud af hvilket markedet at satse på lownoise/performance som dets tidligere modeller eller Brian fancy lights bygeren.

Kabinent er stilrent hvorfor oedelaegge det med et vindue.
Hvorfor lave det geniale sandwich system der neddæmper støj for saa ta lave et kæmpe hul idet.

#5
der er derfor du skal have mere sug ind end pust ud. saa kommer der ikke stoev ind gennem hullerne


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-03-2015 01:18:23
Svar/Indlæg:
1881/22
#7
Så gennemhullet som det kabinet er, kan du ikke undgå at støvet kommer ind.


Sven
 
Superbruger
Tilføjet:
30-03-2015 15:04:38
Svar/Indlæg:
3661/82
#7
stoev foelger din lueftstroem. De gaar aldrig imod luft strommen
hvis du har mere sug ind skaber du et overtruk og der vil blive pustet ud af alle de smaa huler.
det er sgisme simpelt folkeskole fysik.
Der er flere test af kabinetter og aerodynamik hvis du vil kigge mere paa overtryk vs undertryk.
derudover h vis jeg husker korrekt har overtryk ogssa en svag varmemaessige fordel, men det er vist temmelig minimalt.

Der vil selvfoelig komme stoev ind via dine suge fans men der vil du have stoev filter til at minimere det.



Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-03-2015 16:45:17
Svar/Indlæg:
1881/22
Ja, men det er også simpelt folkeskolefysik at hvis kabinettet er så gennemhullet får du aldrig skabt det overtryk som skal til for at holde støvet ude.


Sven
 
Superbruger
Tilføjet:
19-01-2016 20:35:26
Svar/Indlæg:
3661/82
#10 hvor meget modtryk tror du stoev kan penetrer for at snige sig in i kabinet? hvad enter der er lidt eller meget tryk ud af hullerne holder stoevet vaek da stoevet ikke har noget der bringer det ind af de huller.


Laeste lige indlaegget igan de jeg kigge paa nyt kabinet.
det er lidt synd de er gaaet over til en billige stoejdampmning. den 3 lags metal/plastic/metal de havde i p 180 og 182 var temmelig nice.

det der er paa 380 ligner noget billig efterligning



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Sven Bent d. 19-01-2016 20:36:29.


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2016 22:47:35
Svar/Indlæg:
6181/270
#11 du har vel set hvor gammel tråden er ikke? 🤣

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Anonym20219355916 d. 19-01-2016 22:48:13.