Test: Samsung 850 EVO SSD

Solid state disk d.  02. juni. 2015, skrevet af Polarfar 11 Kommentarer.  Vist: 21630 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 857,00
Produkt udlånt af: Samsung
DK distributør: n/a

Test
 

 

Testmaskinen består af :

ASUS Z97 WS
Intel 4690K@4.4 GHz
ASUS Strix GTX 970
Crucial 2x4 GB DDR3 1600
Kingston HyperX 3K 240 GB SSD
Antec HCP 1300

Samsung 850 EVO 250 GB

 

Programmer:
ATTO
CrystalDiskMark
Anvil Storage Utilities
AS SSD

Windows 7 Professional x64


 

   
 

 

ATTO

ATTO er det program producenterne oftest henviser til, når de skal opgive læse- og skrivehastigheder. Programmet bruger komprimerbare data, hvilket alt andet lige vil give højere hastigheder og dermed en højere score ift. tilfældige data fra en harddisk.



Min måling siger 550/534 MB/s, og vi blev lovet 540/520 så det er godkendt. Samsung har heller ikke bøvl med mærkelige dyk undervejs, men trækker en ganske pæn kurve i den høje ende hele vejen.



CrystalDiskMark

Crystal DiskMark bruger ukomprimerbare data, så derfor kan der være stor forskel på resultaterne ift. ATTO, især på skrivehastigheden. Her ser man ofte ydelsestab for SSD'er der anvender komprimeringsalgoritmer, da de først skal opdage, at data ikke kan skrumpes, og dernæst finde ud af hvad de skal stille op med dem.



 
 
Der er et lille dyk ved 512K read, men ellers må man sige at Samsung har fuld plade på flotte målinger hele vejen. Faktisk ret flotte resultater særligt taget i betragtning at EVO modellen ikke er i entusiastklassen når vi snakker pris.
 
 

AS SSD

AS SSD bruger ligeledes ukomprimerbare data, så målingen bør ligne CrystalDiskMark.
 


Her må 850 EVO'en se sig slået af 840 Pro modellen, hvilket igen bringer ro i mit univers hvad angår pris/ydelse forhold. Stadig så ligger 850 EVO ret jævnt i svinget uden de store udsving, og kan sagtens bide skeer med eks. Sandisk Extreme Pro'en.



Anvil Storage Utilities

Anvil programmet baserer sine målinger på IO Meter, der er det tætteste man kommer på en industristandard inden for test af harddiske og SSD'er. Testen her er lavet med ikke komprimerbare data.

 


Lidt svingende resultater umiddelbart, men det man især bør hæfte sig ved er 4K ydelsen der er rigtig god både i læse og skrive operationer. Øger vi queue depth følger ydelsen med op. Det peger på en super hurtig controller med en firmware der er optimeret til at holde dit styresystem kørende for fuld damp. 850 EVO modellen lider i hvert fald ikke af mindreværdskomplekser.

 

IOPS

For at se hvad der sker indvendigt i SSD'en har jeg målt IOPS tallene, både med standardindstillingerne og med maks queue depth. Jo højere IOPS tal, jo hurtigere kan SSD'en ekspedere data ind og ud samt flytte dem internt. Det har især betydning for hvor godt drevet håndterer store filer.



Igen lader det ikke til at 850 EVO har opdaget at den kun er en rugbrødsmodel. IOPS tallen er helt i top og 4K ydelsen med en lang kø følger med de bedste på markedet.

Skruer vi helt op for køen ser det således ud.

 

  

 

Samsung lyver ikke i deres salgsmateriale. Der er virkelig smæk for skillingen her med målinger lige under den magiske 100.000 IOPS grænse. Jeg er især imponeret af en Mixed IOPS score på 92.000. Det peger igen på at controlleren er knivskarp, og ikke skal bruge tid på at omstille sig mellem læse og skrive operationer.


Konklusion på næste side.


 

Tha
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-06-2015 18:23:21
Svar/Indlæg:
833/98
Har lige modtaget min i dag, og umiddelbart ser det ud til at virke meget godt 🙂

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Tha PAC d. 02-06-2015 18:23:31.


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-06-2015 18:40:17
Svar/Indlæg:
6181/270
Lider den af samme problem som med Evo 840?


Sven
 
Superbruger
Tilføjet:
02-06-2015 19:39:24
Svar/Indlæg:
3661/82
test af en TLC SSD men viser forskellen mellem SLC og MLC men ikke TLC ? burde man ikke lige have rundet den reelle type for SSD'en der bliver testet, naar nu man var igang med forklaringen?


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
02-06-2015 20:20:21
Svar/Indlæg:
4295/306
Jeg har lige skrevet et andet forum indlæg om det samme, men hvordan vil du abefale denne over 2x830 i raid0? 4K er garanteret væsentlig bedre, men hvad betyder det? De gamle i raid0 yder 900+ mb/s i seq læs, men det er måske 4k der virkelig har betydning?


immortaldk
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-06-2015 20:34:50
Svar/Indlæg:
1166/120
Har også modtaget min i dag.
#2 Samme problem? Har kørt med samsung's ssd'er siden 830.


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-06-2015 11:53:06
Svar/Indlæg:
2186/186
Jeg tror jeg napper en 850 Pro som primær disk og så en EVO til ekstra spil.

Jeg tænker jeg ikke får behov for mere til en gaming maskine


E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-06-2015 19:29:22
Svar/Indlæg:
4018/217
Har kørt med den i en måneds tid i et fælles projekt og den spiller bare!

Men vent lige, det meste af disken består af luft. Printkortet fylder ca en 1/4 del af kassen.


Se mere her: http://www.tweaktown.com/revie...


Svaret blev redigeret 4 gange, sidst af E2X d. 04-06-2015 19:34:20.


187man
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-06-2015 19:39:16
Svar/Indlæg:
3340/386

Har kørt med den i en måneds tid i et fælles projekt og den spiller bare!

Men vent lige, det meste af disken består af luft. Printkortet fylder ca en 1/4 del af kassen.


Se mere her: http://www.tweaktown.com/revie...

E2X skrev d. 04-06-2015 19:29:22


WTF 🤣


immortaldk
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-06-2015 08:46:45
Svar/Indlæg:
1166/120
#7 😲 😲 😲 😲


Toronto
 
Superbruger
Tilføjet:
08-04-2017 12:08:29
Svar/Indlæg:
382/3
🤣 De burde spare på "emballagen"


SkylineGTR
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-04-2017 12:15:51
Svar/Indlæg:
2011/185
Har bl.a en Samsung EVO 850 250 GB og ja den køre glimrende.

Men det bliver først virkelig sjov med en M.2 SSD 😛

EDIT: d´oh så ikke reviews dato før bag efter. M.2 SSD var jo stadig ikke så udbredt tilbage i 2015 🤡


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SkylineGTR d. 08-04-2017 12:18:05.