Test: Fractal Design Edison M 750W

Strømforsyninger d.  30. marts. 2015, skrevet af Polarfar 3 Kommentarer.  Vist: 8258 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 978,00
Produkt udlånt af: Fractal Design
DK distributør: n/a

Generelt om PC strømforsyninger


Hvad er det du skal kigge efter, når du skal vælge hvilken strømforsyning der skal i din nye maskine ? Svarene er mange, men først og fremmest skal du vide nogenlunde hvor mange Watt du maksimalt kan forvente at få brug for, hvis alle komponenter i maskinen kører i højeste gear. Altså en "worst case" beregning.

Et eksempel - Kontormaskinen.

Bundkort - anslået 30W
CPU - typisk 65W TDP (effektforbruget kan godt være højere end TDP ved 100% belastning)
2x2GB RAM - 5W
Harddisk - 10W
DVD/RW drev - 15-20W ved skrivning

Det giver så ca. 130W hvis alt kører for fuld skrue. En tommelfingerregel siger at du bør holde dig under 80% af PSU'ens effektangivelse, da de fleste strømforsyninger har en faldende virkningsgrad ved høje belastninger. Virkningsgraden er forholdet mellem det antal watt du trækker ud af stikkontakten, og det antal watt du reelt får ud af PSU'en. Det betyder at vi skal dimensionere strømforsyningen til minimum 160W, forudsat at den kan levere de ampere (strøm) der skal bruges på de enkelte spændinger. Så små PSU'er kan faktisk være svære at finde på hylden hos din lokale PC snedker, så man ender i de fleste tilfælde med en billig 300W model, der vil kunne køre i årevis, da den aldrig bliver stresset.



 

Skal du have en maskine med lidt mere ydelse både CPU mæssigt og grafisk, så skal du til at holde øje med det antal ampere dine komponenter bruger. De kraftigste CPU'er på markedet ligger på 140W TDP, men vær opmærksom på at TDP ikke er lig med maks effektforbrug. Det kan sagtens ligge højere ved 100% belastning af CPU'en. De 140W er bare udtryk for hvor meget varme køleren skal være dimensioneret til at transportere væk. Tallet er baseret på et gennemsnit, da de fleste CPU'er jo sjældent nærmer sig fuld belastning over længere tid. Et stort kraftigt grafikkort kan sagtens nærme sig 250W, og leger man med SLI eller Crossfire, så begynder elmåleren at tælle rigtig hurtigt.

Men stadig så burde du kunne trække de fleste spillemaskiner med en 500W supply, så hvorfor anbefaler grafikkort producenterne både 600W og 700W PSU'er til nogle kort? Frem med regnemaskinen - 250W på en 12V linie til et PCI-E grafikkort svarer til 21 Ampere. 80% belastning med 21A betyder at vi skal bruge en 12V linie på 25-26A for ikke at køre PSU'en ud over kanten. Plus vi skal have strøm til CPU'en også.

Fractal Designs Edison M serie er opbygget som single rail med en 12V+ linie, eks. 750W udgaven kan levere 62 ampere.

 


 

Der er med andre ord stor forskel på hvordan de enkelte strømforsyninger er opbygget, og hvordan de kan anvendes. Du kan også få såkaldt single rail PSU'er på langt over 1000W. Men de er ret dyre, da elektronikken skal kunne håndtere al +12V strømmen på en enkelt linie, i stedet for 2,3 eller 4. Til gengæld skal du ikke spekulere over fordelingen af kabler og stik, og hvis bilen bryder sammen har du et lille fint svejseværk samtidig  :-p

 

 

VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-03-2015 09:57:04
Svar/Indlæg:
331/7
Kunne være rart med nogle db-målinger. Det er næsten første prioritet for mig at PSU er silent.


shilka
 
Overclocker
Tilføjet:
30-03-2015 12:33:27
Svar/Indlæg:
1395/12

Kunne være rart med nogle db-målinger. Det er næsten første prioritet for mig at PSU er silent.

VojenZ skrev d. 30-03-2015 09:57:04




Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
30-03-2015 17:05:29
Svar/Indlæg:
2309/846
Det vil kræve noget ret voldsomt, for ikke at nævne dyrt, udstyr hvis man skal lave præcise dB målinger. Ydermere giver det ingen mening at sidde og fedte med målinger i 30-40 dB området, da ingen levende mennesker kan høre det alligevel. Derfor er det min vurdering hvornår blæseren er hørbar/generende der bliver grundlaget for testresultatet.
Jeg er selv mega overfølsom over for blæserstøj.

Som sagt så er det samme blæser der sidder i både 650 og 750 watt Edison modellerne, men styringen er meget bedre på 750 watt versionen, og derfor kan du presse den procentvis mere før der er blæserstøj i rummet.

/Polarfar