Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1549,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: n/a

Test

 

 

 

HWT's højt skattede testbæk har været i aktion igen. Jeg har brugt fire linjer fra PSU'ens 12 V udgange for at fordele belastningen jævnt. Der testes i spring af 10% fra 100 watt til 1100 watt. Måling af effektivitet foretages med et SparOmeter fra EL-fonden sammenlignet med testerens output. Ripplemåling foretages med et PICO oscilloskop over en målebro efter ATX specifikationerne. Det giver følgende måleskema.

 

3V (V)  3V (A)    5V (V)    5V (A)  12V  (V)  12V  (A)   Watt ud   Watt ind  Effektivitet %   Load   
3,29 1,00 5,03 1,25 12,03 8 100 109,5 91,3 10%
- 2,00 - 1,75 12,01 16 200 214,7 93,2 20%
- 2,50 - 2,75 11,99 24 300 321,6 93,3  
3,28 3,25 5,04 3,25 11,97 32 400 428,2 93,4  
- 4,00 - 4,25 11,94 40 500 536,4 93,2 50%
- 5,25 - 5,25 11,91 48 600 651,1 92,5 blæser
3,28 6,50 5,04 6,75 11,88 56 700 768,2 91,1  
- 8,00 - 8,00 11,86 64 800 886,6 90,2  
- 9,00 - 9,25 11,83 72 900 1006 89,5  
3,28 10,0 5,06 10,0 11,80 80 1000 1126 88,8 100%
3,28 11,0 5,06 11,0 11,78 88 1100 1250 88,0 110%
-------- --------- ----------- --------- ------------ X-load ------------- ----------- ------------------ --------
  25   15   0 150 190,1 78,9  
  9,25   25   0 150 186,2 80,6 15%
  0   0   12,75 150 162,4 92,4  

 

Ganske som på dens 750 watt lillebror er der ingen svagheder at spore på 3,3 V og 5 V siden - overhovedet ! Faktisk stiger spændingen en lille smule på 5 V siden, men vi snakker en afvigelse på 0,6 %. På 12 V siden er afvigelsen 0,23 volt eller 1,9 % fra 10-100 % belastning. Det er i den meget pæne ende.

Effektiviteten er ikke helt på højde med 750 watt modellen, der i min test formåede at holde sig over 80+ Platinum kurven. Her dykker vi under når belastningen rammer ca. 650 watt, men op til det punkt er RM1000i godt med. Igen har vi en ekstremt høj effektivitet inden for det der må kaldes det ideelle brugsområde, op til 500 watt. Måske lige så imponerende er det at blæseren ikke reagerede før jeg kom forbi 600 watt effekt. Så du får altså musestille 80+ Platinum effektivitet i førnævnte område.

 

 

Herunder ser du et screenshot af mit oscilloskop, der måler ripplespændingen ved 1000 watt belastning. Hvis jeg er i det skrappe hjørne så kan jeg se 15 mV peak-peak, hvilket er i den ekstremt lave ende. Faktisk er det kun den modbydeligt lækre Corsair AX1200i  der har præsteret noget tilsvarende i HWT's testbænk.

 

 

Som allerede nævnt så er akustisk støj heller ikke et problem på RMi serien. Blæseren går først i gang når der er udviklet en hvis mængde varme i komponenterne, og du skal i hvert fald over 500 watt kontinuerlig effekt før den begynder at rotere. På det tidspunkt vil den for længst være overdøvet af grafikkortkøleren, eller den 120 mm vifte du har på radiatoren til cpu'ens vandkøler. Det bliver ikke RM1000i der ødelægger din underbos nattesøvn.

Sammenfatning og konklusion på næste side.

 

martinbg
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-08-2015 09:32:56
Svar/Indlæg:
2076/119
Det er jo lige før man kan med sådan en køre et stort gamer system uden at blæserne begynder at dreje :p


martinbg
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2015 09:51:56
Svar/Indlæg:
2076/119
mit system bruger lige over og under 400watt mår jeg laver 3dmark og spiller, det vil sige jeg kan gøre de ting hvor blæser enten ikke kører eller næsten ikke køre

det er KONGE! :D