Specifikationer
Det er naturligvis de nye lydsvage Cherry switches under navnet Cherry MX silent og RGB belysningen med 16,8 millioner farver, der er omdrejningspunktet ved denne top model.
MX silent bygger på den kendte MX red, men med ændringer i specifikationer. Har det interesse, kan man læse om de forskellige typer her :
http://www.cherry.de/cid/MX_Technology.htm?rdeLocaleAttr=en&WT.mc_id=#/module-data
Udover de 2 ovennævnte, byder tastaturet dog også på andre must have features som:
-
Fuldt programmerbart, mulighed for macro funktioner på alle taster
-
USB tilslutning til nem og bekvem tilkobling af mus eller andet hardware
-
Aftageligt håndledsstøtte
-
Ekstra WASD taster med rillet tekstur for en bedre oplevelse i FPS/MOBA gaming
-
100% anti-ghosting med 104 key rollover
-
Understøttelse af Corsair Utility Engine (CUE) software for optimal udnyttelse
-
Tilknyttede taster til nem multimedia kontrol
Alt i alt er det jo ganske fornuftige specs, og det giver helt sikkert +karakter for innovation, at man udbyder de lydsvage switches. De resterende specifikationer må siges at være ganske forventelige, hvis et tastatur skal kunne konkurrere på markedet.