Layout / Design
Fra første øjekast er der tale om et super flot tastatur. Det bliver ikke mindre lækkert, når det tages i hænderne og betragtes nærmere
Tastaturet er overordnet udført i matsort plastik. I øverste venstre hjørne ses Corsairs logo, dette kan kun ses, når tastaturet er oplyst. I højre hjørne har man 2 flade taster, der henholdsvis består af en knap til at regulere RGB belysningen i 3 styrker, eller helt slukke for det. den anden knap er en windows lock key, som kan hjælpe med at undgå fejlaktivering af din windows key under gaming. Tasterne har en glat, behagelig overflade bortset fra mellemrumstasten, der har rillet overflade.
Under tasterne finder du en hvid plade. Denne plade er ikke kun for æstetikkens skyld, men medvirker til flottere og mere mættede farver fra dioderne.
Tastaturet er udstyret med en numpad, hvor der ovenfor ses et elegant sølvprint med CORSAIR. Som det ses på øverste billede har man mulighed for at sætte medfølgende håndledsstøtte på.
Siden af tastaturet i blankt hvid, hvilket tilføjer yderligere elegance .
Bag tastaturet har man tilføjet, en i min optik super feature, i form af en usb indgang. Således kan man tilkoble sin mus/høretelefoner mm.
Tastaturet tilkobles via en tyk solid ledning der munder ud i 2 gule usb stik, 1 til selve tastaturet og 1 til den indbyggede usb udgang. Her ville en lækker sleeving altså have sat prikken over i'et i et ellers totalt gennemført design
Under bunden er der ikke meget at komme efter ud over obligatorisk mulighed for at elevere keyboardet med 2 fødder, ellers 4 gummi dutter så tastaturet ikke skrider på underlaget.