Installation af hardware
Testmaskinen består af :
Bundkort: Asrock Fatal1ty 990 FX Killer
CPU: AMD FX 8350
Grafikkort: MSI R9 270 Gaming
RAM: AMD RADEON MEMORY 1866 Mhz 2x4GB
PSU: Cooler Master G750M
Harddisk: Samsung 500 GB
SSD: Kingston SSDNOW 300v
Køling: Antec H2O 920 v4 - sponseret af ANTEC
Så blev hardwaren monteret, og det er lige ved at blive en vane at sige at det igen foregik uden dramatik af nogen art i dette NZXT kabinet. Selv I/O skjoldet som kan være temmelig genstridigt i andre billigere kabinetter smuttede lige ind på plads med et behersket mindre tryk.
På bagsiden er der rimelig god plads til ledningerne, selvom jeg har lagt dem dobbelt nogle steder. Der vil sagtens kunne være masser af ledninger til diverse drev bag drevene, og et par PCIe ledninger mere til eventuelt flere grafikkort kan også sagtens finde plads heromme. Det store hul til en PSU kølers bagplade burde også passe til de fleste bundkort
Så et kig fra bagsiden som nu ser ganske homogen ud sammen med Cooler Master PSU'en som også er sort.
Så er systemet kørende og der er ikke meget der afslører at det gør det. Kun det hvide afdæmpede LED lys rundt om startknappen. Der er faktisk yderligere en hvid lidt kraftigere hvis lysdiode der lyser ind i toppen af ringen med det hvide lys i startknappen og det er harddisk/ssd aktivitets LED'en. Den er nu meget rar at have så man kan se om der sker noget når systemet starter, eller når man er i gang med større kopierings opgaver.
Så går vi til konklusionen.