Software
Det er en ret omfattende softwarepakke, der følger med til AS3102T. Jeg får ikke dækket det hele her, blot det mest essentielle.
CD
Vi har her det første skærmbillede på CDen. Det er ganske simpelt bygget op og gemmer på alle de applikationer, som der kan installeres og downloads til mobil applikationerne, som både finde til Android og iOS. Her finder vi også hurtigstartguiden og en mere gennemgribende bruger manual, som gennemgår de mest gængse applikationer, som kan installeres på AS3102T.
Control Center
Kontrolcentret kan nemt hjælpe med at finde din NAS på netværket. Det virker som et meget anvendeligt værktøj, især hvis der er flere NAS på netværket. Det giver et godt overblik.
Installation af NAS
Installationen af AS3102T går i gang så snart der opnås kontakt med den via en browser. Installationen er nem og godt beskrevet, så hvis man er i tvivl kan man blot læse hjælpeteksten.
Webinterface
Skrivebordet er det første, der venter en, når man har logget ind via sin webbrowser. Det er nemt at finde rundt i og alt ligger lige for.
Lagerstyringen forgår i applikationen 'Lagerstyring'. Her får man overblik over alle de diske der er installeret og RAID konfigurationer.
Appcentral gør det nemt at installere og opdatere applikationer. Der ses det at der er 11 opdateringer. Bare tryk på installér alle og wupti, så er det gjort. Det tog et kvarters tid og en genstart for at installere alle disse opdateringer.
Af uransaglige årsager var XBMC allerede installeret men ikke aktiveret. Da jeg prøvede at aktivere denne fik en fejlbesked. Jeg mistænker, at AS3102T ikke har formatteret diskene, efter de har været brugt til testen af AS5002T og dermed har der været nogle gamle programmer, der er sluppet igennem installationen. Løsningen var at fjerne XBMC og installere KODI, hvilket kørte fint.
Installationen af KODI forløb uden problemer og den installerer endda selv de programmer, som den er afhængig af.
På næste side venter testen.