Introduktion
Synology er kommet med en DS216Play, som er specielt lavet til transcoding. For at kunne transcode optimalt har Synology udstyret DS216Play med en hardwarebaseret transcodingsmotor, som skulle gøre det muligt at transcode videoer fra 4K til fuld HD. Dette gøres for at spare mest muligt på båndbredden, så vi bedst muligt undgår lag. Transcoderen understøtter H.265 4K kodekser.
DS214Play er ydermere udstyret med en dual core CPU på 1,5 GHz og 1 GB RAM. Den understøtter to harddiske i 3,5" med SATAII eller SATAIII. 2,5" adapter kan købes ved siden af, men følger ikke med i pakken. Den maksimale harddisk kapacitet er 16 TB (2x8TB). DS216Play har et strømforbrug på 6,83 W i dvale og 15,08 W i brug.
Synology har været på storage-markedet i mange år og har efterhånden leveret mange forskellige modeller til private - og modeller der kan klare hastigheder på over 1 GB/s til virksomheder! Synology er grundlagt i år 2000. Det er et ungt og energisk firma, der er dedikeret til udvikling af højtydende, pålidelige og fleksible samt miljøvenlige Network Attached Storage (NAS)-produkter. Deres mål er at levere brugervenlige løsninger og god kundeservice, som møder behovet ved virksomheder, hjemmekontorer og blandt individuelle brugere og familier.
Kilde til beskrivelse af Synology: http://hwt.dk/Test/44447/Synology-DS-414/Introduktion
På næste side ser vi på specifikationerne og hvad der er i kassen.