Test: ASUS A88XM-PLUS bundkort

Bundkort, AMD d.  27. april. 2016, skrevet af Renissen2 2 Kommentarer.  Vist: 17060 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 534,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

Testmaskinen består af :

Bundkort: ASUS A88XM-PLUS BIOS version 2903
APU: AMD A10-7860K
Grafikkort: MSI R9 270 Gaming
RAM: 2x8 GB AMD RADEON 2400 MHz
PSU: Cooler Master G750M 750 Watt
Reference SSD: OCZ Vector 180 256 GB
 

Køling: Antec H2O 920 v4 - sponseret af ANTEC

 

Programmer:

3Dmark 2013
Basemark CL
Cinebench R15
AIDA EXTREME 64
PCMark 8
wPrime
ChrystalDiscMark

 



 

Jeg ved fra APUtesten at den kun vil op på omkring de 4,5 GHz så det er den værdi jeg har brugt til overclockningen for begge bundkort. Det viste sig dog at MSI bundkort ikke kunne holde frekvenserne lige så klippestabilt som ASUS bundkortet og derfor kørte det med en anelse højere frekvens både ved grundfrekvensen og OC. I OC stod det faktisk og svingede mellem 4,525 og 4,553 GHz. Det vil jo give en lille forskel i måleresultaterne så det skal lige haves med i overvejelserne når man ser på graferne. Til sammenligningen har jeg i brugt et MSI A88XM-E35 V2 bundkort. Jeg har valgt at lade målinger for både grundfrekvenser og OC være samlet i en graf.

 

3DMark fra 2013:
3Dmark 2013 er en test der automatisk kører igennem forskellige scenarier i flot og krævende grafik. Det leverer en score for hver kategori.



 

Her i 3Dmark testen er det tilsyneladende MSI bundkortet der scorer bedst men som jeg skrev tidligere så er dette bundkort ligesom fra fabrikken ekstra overclocked i forhold til hvad man faktisk indstiller det til.
 

Basemark CL:
Dette er en test der gennemløber forskellige videnskabelige udregninger og viser f.eks. hvordan væske i bevægelse opfører sig i et kar, samt håndterer forskellige former for video og billedbehandling. Resultatet leveres som en samlet score og splittet op på de enkelte tests.



 

I Basemarktesten er forskellene så små at de reelt ikke er værd at nævne. I Physicstesten falder MSI bundkortet dog noget bagud i forhold til ASUS A88XM-PLUS.


Cinebench R15:
Cinebench R15 er en videreudvikling af Cinebench 11.5 som vi tidligere brugte. Testen er der dog ikke ændret meget i, det er stadig først en OpenGL test og derefter en ren CPU test der viser hvor hurtigt CPUen kan opbygge et billede.



 

I denne test klarer MSI bundkortet sig markant dårligere ved grundfrekvensen. til gengæld vinder det stort ved OC.
 

AIDA EXTREME 64:
Denne test måler på Rammene og leverer en værdi i MB/s for henholdsvis læs, skriv og kopier til RAM sidste værdi er Latency som skal være så lav som mulig, da det er i nanosekunder.



 

I denne test går det ret godt for MSI bundkortet der scorer højest i begge kategorier. Her yder MSI kortet rigtigt godt i begge tests. 
 

PCMark 8:
I PCmark 8 gennemgår testen 3 forskellige moduler det første er sat sammen af diverse tests til hjemmebrug, den næste Creative er mere beregnet på professionel brug og den sidste er sammensat for at dække det normale behov for en arbejdsmaskine så som tekst behandling og regneark.



 

Igen løber MSI kortet med det meste i PCMark8 testen, dog er det ASUS A88XM-PLUS der scorer bedst i storage testen.
 

wPrime:
wPrime er en rigtig regnenød som sætter processoren på hårdt arbejde ved at beregne kvadratroden af de første 32 millioner heltal og kan også sættes til at gøre det samme for de første 1024 millioner heltal, der leveres en score for hver kategori.



 

ASUS Bundkortet klarer sig bedst ved de 3,6 GHz i denne test og derimod er det MSI kortet der løber med sejren i OC testen igen nok på grund af den højere hastighed på APU'en.
 

CrystalDiskMark:
Denne test måler ydelsen ved læsning og skrivning til og fra en SSD/Harddisk, som er tilsluttet et af SATA3 stikkene på bundkortet. Den afvikles ved at gennemløbe tests på foruddefinerede Skrive/læse blokke på henholdsvis 4K og 512K i fysisk størrelse.



 

I ChrystalDiscMark ser man MSI bundkortet klare sig markant dårligere i de 3 første tests og i resten af testen ligger bundkortene utroligt tæt.

 

Det var her igennem testene tydeligt at se at MSI bundkortet havde en væsentlig ringere strømforsyning til APU'en for den svingede hele tiden mellem 4,497, 4,525 og 4,553 i MHZ målingen hvorimod ASUS bundkortets spændinger var klippe stabile.

 

Konklusionen følger på næste side.

 

DannyDK
 
Enthusiast
Tilføjet:
02-05-2016 22:17:40
Svar/Indlæg:
1/0
Og med en A10 7870K kan man clocke cpu delen til 4.7ghz og gpu delen til 1040mhz, ret godt hvis du spørger mig 🙂


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
03-05-2016 00:34:22
Svar/Indlæg:
2045/273
#1

ja og så er det endda uden at anstrenge sig særligt meget.
Hvis man også giver den lidt på nordbroen kan den sikkert yde en anelse mere. 😀