Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: Conta.dk

Layout



Lad os lige løbe en tur hen over boardet og se hvordan det er skruet sammen.



Mest iøjne faldende er de to blå rør der omkranser CPU soklen. De er udstyret med hver to 40mm blæsere der trækker luft henover nordbroen og MosFets, og dermed skulle give gode muligheder for at komme af med varmen ved overclocking. Der er dog en hage ved systemet - DET LARMER HELT SINDSYGT MEGET..undskyld. De 4 blæsere er nemlig ikke koblet på nogen form for styring hverken i BIOS eller gennem software. Dvs det program der følger med har godt nok en smartfan menu der inkluderer nordbroen, men det vender vi tilbage til lidt senere.
Samtidig gør udformningen af de to rør, at man skal være opmærksom på hvor store kølere man får indkøbt - det er ikke sikkert de kan være der.



På I/O panelet er pladsen trang, og det er kun lige det allermest basale der har fået en plads her. Resten af stikkene skal placeres i tomme slots ved siden af eller i stedet for indstikskort. En noget kluntet løsning hvis man gerne vil have sit 5.1 højttalersæt koblet til.



Ser vi på området omkring ramsoklerne finder vi de to ATX powerstik, den ene 975X native IDE port og et floppystik. De to blæsere fra køleanordningen blæser i retning af ramsoklerne og skaber derved luftstrømme omkring ram-modulerne.



Sydbroen er naturligvis Intels ICH7R, med en ekstra controllerchip i tilgift, der sørger for en sekundær IDE port - det er den grønne port yderst til venstre. Man skal dog lige være opmærksom på at denne port kræver en driver for at fungere ordenligt, og man bør derfor anvende den primære til at boote på sit optiske drev. I hvert fald indtil man får installeret en windows driver. På USB siden har man sat hele tre porte i, de to gule er med standby 5V+ og den grønne er uden. Husk det hvis du skal have en USB el-spareskinne tilsluttet, eller noget andet udstyr der må eller ikke må stå tændt efter du slukker maskinen. Læg også mærke til at der er hele to BIOS chips. Hvis den ene er blevet beskadiget tager den anden over, så man kan altid få liv i boardet, også selv om en BIOS flash går galt.



På billedet herover, nederst og midtfor sidder et LED display, og på hver sin side af det en lille knap. Den blå er en alm. tænd knap, mens den anden laver en reset af BIOS før tænd. Så skulle du komme til at skrue lidt rigeligt op for overclockingen, så er det enkelt at få liv i boardet igen. Det skete et par gange under testen og reset/tænd funktionen fungerer fint. Som regel sørger BIOS dog selv for en genstart af systemet med default FSB. LED displayet viser en række hexadecimale koder under opstart, så hvis boardet af en eller anden grund nægter at starte op kan man finde ud af hvor i startsekvensen det går galt. Samme princip som på ABIT's Fatal1ty boards.
Der er naturligvis også et udvalg af PCI og PCI ekspres sokler. To styk PCIe x8 til grafikkort, og to styk x4. Læg mærke til at man har sat to beslag i for enden af x4 portene til at låse evt kort. Ganske god detalje. Der er også to styk PCI porte klemt inde mellem de to grafikporte. Går du med planer om at lave et dual-gfx setup på dette mobo, så kan du glemme alt om at bruge PCI kort, dertil bliver pladsen for trang. Lige bagved de to 4x PCIe sokler ser vi lydchippen til det onboard Creative SoundBlaster Live 24bit.



.og sådan ser boardet ud i mørke :)
Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
03-04-2006 21:56:50
Svar/Indlæg:
14079/622
Ligeså snart man ser de vindtunneller, tænker man bare "HELL!". :00

Men fedt bundkort ellers, prisen er bare lidt høj :)



Lars_hjort
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-04-2006 22:36:45
Svar/Indlæg:
1900/33
Fint nok hvis man er vant til at arbejde ved siden af en gasturbine, så ligger man ikke mærke til støjen:e

/Lars



DEVIL_DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-04-2006 23:32:25
Svar/Indlæg:
6531/410
man kan da heldigvis fjerne den turbine
den er jo ikke nødvendig

lidt som med abits max 3



Thuriner
 
Overclocker
Tilføjet:
03-04-2006 23:51:18
Svar/Indlæg:
7/0
Jeg kom lige til at tænke på det du skrev på en af siderne...
Der står noget med at kortet ikke understøtter SLi... Hvordan kan det være, når der er to PCI-E 16x porte samt den SLi brigde..? Der er jo nok en grund til at den er med :00



Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
04-04-2006 00:17:33
Svar/Indlæg:
2309/846
#4 Intel har ikke fået lov af nvidia til at understøtte SLI. Eller rettere
- nvidia vil ikke lave en driver til Intel der kan få skidtet til at virke.

Det er altså ikke et spørgsmål om den KAN - for det kan den utvivlsomt - men når ikke der står nvidia på chipsettet så står der heller ikke SLI på programmet.

Så som det ser ud nu er man - hvis man vil lege med dual gfx - tvunget til at købe et nForce4 til Intel bundkort, der desværre er ret elendige til OC formål, eller købe et Intel baseret bundkort der clocker ganske godt, men så hænger man på CrossFire, der mildt sagt ikke imponerer med stabilitet og ydeevne. Men sådan er det når de store drenge allesammen tror de har lagt et guldæg der kan overtage markedet.

Vi må sætte vores lid til at en eller anden supernørd får knækket problemet og laver en driver der kan få SLI til at køre på Intel boards.



Thuriner
 
Overclocker
Tilføjet:
04-04-2006 01:33:59
Svar/Indlæg:
7/0
#5
Mange tak for svaret :)

Jeg kunne heller ikke lige forstå at det stod der, når der nu en gang hører en SLI Bridge med til det og der var 2 stk. PCI-E 16x porte :D

Men ellers lyder det som et godt kort. Så må vi bare vente til nVidia blive glade for Intel igen, og gør at man kan få SLI til det her kort ;)
Det giver jo bare bedre salg for dem, da jeg vil tro at mange vil vælge dette chipset til deres fremtidige intel systemer :D



xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-04-2006 04:05:12
Svar/Indlæg:
2587/91
Tjaeh, altsåeh.. Cool nok i mørke, men hvis det ligefrem øredøvende larmer så'r det sgu ligemeget :l