Test: Gigabyte GTX 1070 G1 Gaming

Grafikkort, NVIDIA  d.  03. oktober. 2016, skrevet af Gripen90 0 Kommentarer.  Vist: 19877 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: 
Oversættelse: Gripen90

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 3550,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: n/a

Innovation/Teknologi

Selve chippen er lille for en blandt topmodellerne og måler kun 314mm2, og som vi kender fra tidligere generationer af topmodel kort, så anvender NVIDIA traditionelt mindre chips i disse.Blandt de store nyheder i Pascal er naturligvis den nye fremstillingsprocess, med FinFET er det muligt at placere komponenterne endnu tættere i chippen, og med Pascal er vi gået fra 28 til 16 nm.
 
Med Pascal kommer også en forbedret metode til farve kompression, hvilket ifølge NVIDIA sparer ca 20% på RAM-forbruget. Chippen introducerer også Simultaneous Multi-Projection, hvilket lidt forsimplet betyder at kortet kan beregne en scene fra op til 16 forskellige vinkler på en gang, i stedet for at beregne hver vinkel for sig. Denne teknik er hovedsagelig interessant sammen med Virtual Reality briller.
 
Selv om Pascal stadig ikke har hardwarebaserede asynkrone shadere, har NVIDIA alligevel forsøgt at forbedre ydelsen på dette punkt. Med en teknik de kalder pixel pre-emption kan kortet parkere små opgaver i hukommelsen og tage de største først. Mens dette er smart, er det ikke ligeså effektivt som AMD’s hardware baserede løsning, men meget få spil implementere endnu denne teknik.
 
Den største forskel på GTX 1080 og GTX 1070 består i, at GTX 1070 5 SM clusters ud af 20 SM clusters er deaktiveret samt der anvendes traditionel GDDR5 hukommelse og ikke GDDR5X.

 


 
 
I praksis betyder det, at tallene ser således ud:
En fuld aktiveret GP104 GPU som GTX 1080:
  • 2,560 CUDA/Shader/Stream processors
  • There are 128 CUDA cores (shader processors) per cluster (SM)
  • 7.1 Billion Transistors (FinFet at 16 nm)
  • 160 Texture units
  • 64 ROP units
  • 2 MB L2 cache
  • 256-bit GDDR5X

En delvis deaktiveret GP104 GPU som GTX 1070:
  • 1,920 CUDA/Shader/Stream processors
  • There are 128 CUDA cores (shader processors) per cluster (SM)
  • 7.1 Billion Transistors (FinFet at 16 nm)
  • 120 Texture units
  • 64 ROP units
  • 2 MB L2 cache
  • 256-bit GDDR5

 

SLI

Med Pascal har NVIDIA lavet ændringer på den nu 12 år gamle SLI port. Mens portens interface er det samme og GTX 1070 kortet har 2 af disse, fungere SLI nu på en anden måde. På GTX 1070 er begge SLI fingrene knyttet sammen elektrisk, derudover er hastigheden på SLI broen øget fra 400 til 650 MHz. Den nye bro kalder NVIDIA SLI HB (High Bandwidth), og er tiltænkt SLI setups, der skal drive 5K eller VR skærme. Den nye SLI port er dog bagudkompatibel med traditionelle SLI broer, men hastigheden vil her være begrænset af den ældre teknologi.

BEMÆRK ! Hvis man vil køre SLI og ejer en af de ældre faste SLI LED broer, så vil lang størstedelen være i stand til at køre 650 MHz i stedet for standard 520 MHz (fleksible SLi broer 400 MHz), når de monteres på GTX 1080/1070 i SLI op til 4K.

 



Her er NVIDIAs anbefalinger vedrørende SLI broer.
 

Der har været megen diskussion omkring 3 og 4 vejs SLI med Pascal, den korte forklaring er at NVIDIA ikke længere anbefaler mere end 2 kort i SLI. Men det er faktisk stadig muligt at sætte 3 og 4 kort i SLI, desværre understøttes der nu kun benchmark programmer så almindelige brugere får intet ud af 3 eller 4 kort i SLI.