Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: 
Oversættelse: Gripen90

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 3550,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: n/a

Layout / Design

Når man ser på GIGABYTE GTX 1070 G1 Gaming, så oser det umiddelbart af kvalitet hele vejen rundt - en fornemmelse jeg personlig har haft fra da GIGABYTE startede med at bruge WINDFORCE 3X køleren på deres kort - men som man siger "udseendet bedrager", og det er desværre også lidt tilfældet her, men det vil jeg komme ind på til slut her i teksten.

Stylingen på kortet er magen til storebroderen GTX 1080 G1 Gaming og det tydeligt at GIGABYTE er meget glad for sort, da netop den farve har præget det meste af deres WINDFORCE kølere - hvilket heller ikke er nogen dårlig ting. Dog for at bryde det sorte danner der sig et orange X cirka på midten. Det bryder med den sorte farve og giver kortet et lidt mere hidsigt udseende. Ganske vist er det ikke en "neutral" farve og er man en person, der går meget op i at have et farve tema i sin PC hvor orange ikke passer ind, så skal man nok have det med i overvejelserne ved køb af kortet.
 


WINDFORCE 3X køleren har 3 stk. 90mm blæsere med 11 blade og de er såkaldt "dust proof" (Power Logic PLD08010S12H). De er optimeret til støjsvagt airflow og GIGABYTE kalder dem 3D active fans - de har en forhøjet trekant på bladtipperne, hvilket skulle forbedre airflowet med 23%. Blæserne fjerner varmen der optages i de to store kobber komposit heatpipes, og er i direkte kontakt med GPUen.
Designet på køleren er velgennemtænkt og den køler alle mosfets og pwm komponenter for at sikre en lang levetid. GIGABYTE bruger 6+2 power phase designet for dem der tænker på at have en stabil volt gennemgang til GPUen.

 

 
 
Kortet i sig selv er rimeligt stort og måler 280mm (L) x 114mm(B) x 41mm (H), så man skal lige være sikker på kortet passer i ens kabinet, dog burde det ikke være det store problem da selv budget orienterede kabinetter i dag kan tage op til ca 300mm lange grafikkort.

 

 
 
På siden af kortet er der GIGABYTE logoet og ordene "Fan Stop", som er LED oplyst og understøtter RGB (16.8mio farver). Farver kan man styre med den medfølgende software GIGABYTE Xtreme Engine Utility så man kan tilpasse kortet sit farve tema. Dog gemmer kortet ikke farven selv, men man skal have softwaren kørende ved Windows boot før den valgte farve træder i kraft. Taget i betragtning at så mange mus i dag har en egen ROM der kan genne farve koden uden brug af software, så måtte det også gerne snart finde indpas på grafikkortene. 

 

 
 
Ligesom mange andre kort på markedet så har GTX 1070 G1 et et semi-passivt fan design. Det betyder i praksis at kortet kører passivt i 2D og 3D indtil en vis temperatur er nået hvorved blæserne så går i gang. Dette kan indstilles via den medfølgende software, men per standard går blæserne i gang ved ca. 59~60°C. 
 
På toppen af kortet finder man SLI broen til at køre en dual GTX 1070 konfiguration. GTX 1070 er det "laveste" kort i Pascal serien som understøtter SLI.
GIGABYTE hævder at have brugt deres ‘GPU Gauntlet Sorting’ system til GeForce GTX 1070 G1 Gaming for at sikre bedre overclocking end deres WINDFORCE OC modelserie. GIGABYTE bruger en Dual BIOS løsning på kortet, men det er en automatiseret proces hvor hvis en BIOS fejler gribes der automatisk over på Backup BIOS'en, så det er ikke en switch på kortet, hvor man selv kan styre det.
I den anden ende finder man ét 8 pin PCI-E stik, som er nok til at forsøge kortet med det nødvendige antal watt. GIGABYTE anbefaler man bruger en 500 watt PSU til kortet, såfremt man sidder med et forholdvis kraftigt PC setup.

 

 
 
GIGABYTE GeForce GTX 1070 G1 Gaming kommer med en full cover bagplade som beskytter komponenter bag på kortet, samtidig med det afstiver kortet, så det ikke hænger ved montering i PC'en og derved ikke sætter unødig stress på PCI-E porten. 

 

 
 
GIGABYTE kortet kommer med 3x DisplayPort 1.4, 1x HDMI 2.0b, 1x Dual-Link DVI-I. HDMI 2.0 porten understøtter 4K (op til 4096×2160) @ 60Hz!.

 

 
 
For at slutte af med min udtalelse fra starten om at udseendet bedrager så bunder det i, at selve hele rammen på kortet slet ikke er af solidt metal, som det ellers har været kendt fra deres senere high-end kort. Derimod har de benyttet sig af plastik som ramme, - det er der principielt heller ikke noget i vejen for hvis det er solid plastik, der bliver brugt, men det er desværre ikke tilfældet og det ødelægger lidt hele oplevelsen af "kvalitet" omkring kortet. Det er det første grafikkort ud af mere end 200 stk, som har været forbi mine hænder, hvor jeg decideret har været bange for at håndtere grafikkortet. Man skal ikke holde på rammen da plastikken giver efter, og flere gange, hvor jeg blot skulle stille kortet op for at tage nogle billeder, så knagede plastikken ubehageligt meget. Jeg tog ellers meget let på kortet, men flere gange var jeg bange for at komme til at knække rammen ved lige at komme til at tage forkert fat.  

Kære GIGABYTE - det er altså en ommer ! og det kommer desværre til at koste lidt på pointtavlen.