h4>Montering & Test
Monteringen af Novogo V30 I bilen skulle være til at klare for de fleste. Man tager blot de to dele, som selve holderen er lavet i og samler til én enhed og monterer i forruden af bilen ved hjælp af sugekoppen.
Herefter tændes enheden og så er man stort set klar til at køre.
Til at starte med mødes man af hovedmenuen, som ses på nedenstående billede.
Vælger man her NAVIGATION, kommer man ind i næste billede, som vist herunder.
Herefter klikker man på ADRESS, hvilket fører til næste skærmbillede.
Og her taster man f.eks. postnummeret, efterfulgt af adressen og så er man faktisk klar til at lade Novogo V30 klare resten af turen.
Der er selvfølgelig et hav af muligheder for hvordan den skal beregne ruten og ikke mindst visning af ruten undervejs. Sidstnævnte kommer der lidt eksempler på om et kort øjeblik.
Under kørsel vises konstant en Real Time Pil, som viser hvor man befinder sig på kortet og opdateringen af denne er meget tæt på Real Time, så man kan være meget sikker på at man befinder sig hvor V30 siger man gør.
Men nok snak, lad os få startet bilen og komme ud på motorvejen med bæstet.
Testen af Novogo V30 er foretaget ved standard hastigheder og meget mod min vilje har ingen overclocking af hverken køretøj eller testenhed fundet sted.
Testmaskine Opel Vectra 1.8 Wagon
Køge bugt motorvejen
Mandlig chauffør på 34
Kvindelig chauffør på 31
4 stk. Pirelli P6
På den næste række af billeder ses nogle af de forskellige visningsvarianter V30 kan lave under kørsel.
På ovenstående billede ses en visning i 2D med info panelet foroven tændt. Det er i dette panel man kan ændre i opsætningen af visning under kørsel. Det fungerer nemt og smertefrit, når man lige får vænnet sig til at skærmen ikke går i stykker hvis man trykker lidt hårdt på den.
På næste billede har jeg fjernet panelet for oven og slået visning af hastighedsbegrænsning til, samt visning af bilens hastighed, antal km tilbage til det angivne mål samt visning af bynavne.
På de næste billeder har jeg så slået V30 over i 3D visning med samme info vist, som på det tidligere billede.
Novogo V30 har under hele testforløbet fungeret upåklageligt og har bestemt fjernet den smule skepsis jeg tidligere har haft mod kørsel med GPS.
Undertegnede og min bedre halvdel har nu testet Novogo V30 over 2500km både ved bykørsel og på længere ture og jeg må sige at det har været en meget positiv oplevelse for os begge. Og skulle der sidde nogle tvivlere tilbage, så kan jeg fortælle at min bedre halvdel også bruger enheden når undertegnede ikke er med i bilen. Og det faktum alene bør overbevise skeptikere om, at V30 må være forholdsvis nem at bruge!