Test: GIGABYTE P35Xv6 notebook

Bærbare d.  24. september. 2016, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 25490 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 19990,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Sharkgaming.dk

Software

Fra start er der installeret standard programmer som PowerDVD 12, Adobe Reader og utility til webcam. På skrivebordet ligger desuden en PDF-version af manualen. Her ud over er der nogle ikke-standard programmer, som jeg gennemgår i det følgende. 
 

Smart Manager

Det mest interessante af de medfølgende programmer, er i mine øjne Smart Manager, der giver let adgang til diverse indstillinger,
 


Mange af indstillingerne behøver man faktisk ikke dette program til at ændre, f.eks. WiFi, strømstyring, skærmens lysstyrke med videre. Der er dog også et par ting, som man ellers ikke har adgang til at skrue på, f.eks. har man mulighed for at justere blæserhastigheden. 
 


 

Smartmanager har også et "Smart Dashboard", hvor man blandt andet kan holde øje med belastning, batteristatus, temperaturer og blæserhastighed. 

Alt i alt er Smart Manager rimelig brugbart, og giver adgang til de vigtigste indstillinger og informationer et samlet sted. Der er dog nogle af indstillingerne (f.eks. lydstyrke og WiFi), som man ikke behøver indbygge i sådan et værktøj, og designet kunne også gøres lidt mere enkelt og overskueligt. 
 

Smart Update

Her GIGABYTES bud på en update utility. 
 

 
 

I værktøjet får man en fin oversigt over hvilke drivere der er installeret, og om der er kommet nye siden sidst. Med et klik kan man hente eventuelle nye drivere til chipset, grafik med videre, og man får endda mulighed for at vælge drivere i Beta-versioner hvis man har lyst. 
 

Lan Optimizer

 

 
Med dette lille program kan man følge med i hvordan forskellige programmer belaster netværket, samt optimere netværktrafikken alt efter om man spiller, streamer eller browser. 
 
 
XSplit Gamecaster
 
Der er er lidt gaming over sidste del af softwarepakken, da XSplit Gamecaster bruges til streaming og optagelse af når man spiller. 
 
 
 

Dette er ikke udviklet af GIGABYTE men af en tredjepart. Der følger en 3 måneders premium-licens med, hvorefter man må have penge op af lommen, eller nøjes med den gratis version af programmet.