Test: GIGABYTE P35Xv6 notebook

Bærbare d.  24. september. 2016, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 25237 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 19990,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Sharkgaming.dk

Test

Så er det tid til selve testen, som dels består i en vurdering af maskinen i dagligdags brug, samt en række benchmarks der sætter nogle tal på ydelsen. Ikke overraskende specifikationerne taget i betragtning, er hverdagsydelsen på plads,  

I det store hele har oplevelsen med denne maskine igennem lidt over en uge, været en slags deja-vu i forhold til de to andre modeller fra Gigabyte jeg har haft fingrene i. Som den første af de tre maskiner er denne dog med en skærm med 4K-opløsning, og vi nærmer os da også snart en grafikløsning, der rent faktisk kan trække spil i denne opløsning. Kvaliteten af skærmen er god, og at den er af den matte type er altid et plus.
 


Under hård belastning bliver maskinen uundgåeligt varm, og blæserstøjen stiger en hel del. Varmen er primært omkring power-knappen, og hen mod den øvre højre side af tastaturet, hvilket hjælper lidt til at det ikke bliver alt for irriterende. For at modvirke varmen larmer blæserne en hel del under fuld load, så der skal lidt lyd eller et headset til for ikke at blive generet af det. De indbyggede højtalere gør det rimeligt, men det er langt fra den bedste indbyggede lyd jeg er stødt på i en bærbar.

Med en skærmstørrelse på 15,6" er det ikke en ultrabook, men det er den mest portable og kraftige gaming bærbar med numerisk tastatur, som undertegnede har haft i hænderne. Man kan sige at modellen her udgør et godt kompromis mellem ikke at ville undvære alt det som de små maskiner ikke har, men heller ikke gøre maskinen mindre portabel end den behøver være.

 

Benchmark programmer:

  • 3DMark 06
  • 3DMark 11
  • 3DMark 13
  • Cinebench 15
  • PC Mark 8 v2
  • SuperPI
  • Unigine Heaven 
  • Battlefield 4
  • Metro Last Light
  • Tomb Raider 2013
  • Crysis 3
 
Testmaskinen består af: 
 
GIGABYTE P35Xv6
CPU: Core i7–6700HQ Quad-Core 2.6 GHz (Turbo: 3,1-3,5GHz) (Skylake)
Chipsæt: HM170
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 1070 
RAM: 16 GB 2133 Mhz DDR4
SSD: M2 256MB 
Styresystem: Windows 10 
 
Til sammenligning har jeg brugt følgende:
 
HP Pavilion Gamer
CPU: Core i7–6700HQ Quad-Core 2.6 GHz (Turbo: 3,1-3,5GHz) (Skylake)
Chipsæt: HM170
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 950M 
RAM: 8 GB 1600 Mhz DDR3
SSD: 1 TB Seagate HDD 
Styresystem: Windows 10
 
Razer Blade
CPU: Core i7-4720HQ 2,6 GHz (Turbo: 3,4-3,6GHz)  (Haswell)
Chipsæt: HM87
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 970M 
RAM: 16 GB 1600 Mhz DDR3
SSD: M2 256 GB
Styresystem: Windows 10
 
MSI GT80 SLI Titan
CPU: Core i7-4720HQ 2,6 GHz  (Turbo: 3,4-3,6GHz) (Haswell)
Chipsæt: Intel HM87
Grafikkort: 2 x NVIDIA Geforce GTX 980M i SLI
RAM: Hynix 16 GB 1600 Mhz DDR3
SSD: 2 x Kingston 128GB i RAID
Harddisk: HGST 1TB  
Styresystem: Windows 8.1 Pro
 

CPU - SuperPI 

Først ser vi på processorydelsen ved at udregne Pi med 1 million decimaler. Testen siger noget om, hvordan processoren yder i applikationer, som kun kan udnytte en kerne af gangen.
 


 

Alle fire i7-processorer er i samme høje klasse og selv om det er to forskellige arkitekturer, yder de næsten ens. Dog er det faktisk den lidt ældre Haswell-processor i maskinerne fra Razer og MSI, der vinder med en lille smule på grund af en lidt højere clockhastighed. 

CPU WPrime

Med WPrime testes ydelsen i en applikation hvor flere kerne kan udnyttes samtidig. 
 


 

Her løber de to ældre processorer noget overraskende igen af med sejren, mens Gigabyte med dens i7-6700HQ halser lidt bagefter. Ydelsen er dog stadig god for en bærbar computer, og rigeligt til snart set alle opgaver man kunne tænkes at kaste efter den. 

PCMark 8

PCMark består af en række tests, der skal simulere ydelsen ved forskellige slags brug af maskinen. Home dækker blandt andet over "let gaming", Creative dækker billedbehandling og lignende mens Work er lettere opgaver og videochat. PCMark 8 indeholder også en test af lagerdisken. 
 


 

Over hele linjen leveres flotte resultater der slår maskinerne fra både HP og Razer, men ikke når MSI GT80 i Home og Creative, der dog også bør have en fordel i kraft af den voldsomme SLI-grafikløsning, selv om den er baseret på den tidligere version af Nvidias grafikchip. I den lidt lettere Work-test vinder Gigabyte faktisk med et par point, så det er bestemt et flot resultat.  
 

3Dmark

Så retter vi fokus mod grafikydelsen, og vi lægger ud med at teste i tre versioner af 3DMark.
 


  

I de to nyeste versioner af 3DMark lægger Gigabyte sig fuldstændig lige med MSI GT80, hvilket viser at GTX10-kortene fra Nvidia virkelig er en opgradering fra den forrige generation. Imponerende at Gigabyte med dens GTX1070-kort, i denne test kan tangere ydelsen fra to stk. af topkortet 980M fra generationen før. 
 

Spil

En ting er de standardiserede benchmarks, men lad os se hvad der sker, når vi tester med nogle spil: 
 


 

Her kan Gigabyte ikke helt matche MSI, men det betyder egentlig heller ikke så meget når frameraten i gennemsnit ligger et godt stykke over 100. Den ultimative test med 4K-opløsning og alle detaljer i Ultra resulterede 39 FPS i gennemsnit, hvilket måske er lige i underkanten til at være spilbart, men alligevel ret imponerende. 
 


 

I Heaven benchmarken imponerer GTX1070-kortet igen ved faktisk at slå de 2x980M i MSI-maskinen på de to højeste indstillinger. Maskinerne fra Razer og HP er cneløse og sakker langt bag efter.



 

I Tomb Raider har vi desværre ikke resultater fra MSI-maskinen at sammenligne med, men med langt over 100 frames per sekund i alle tests taler tallene vist også for sig selv. I en test i 4K-opløsning og detaljer i Ultra, fik vi mellem 44 og 60 FPS, og i gennemsnit på 54, hvilket igen er imponerende og fint spilbart. 

Da de fleste af vores spil-tests viste sig ikke at give P35X de helt store udfordringer, prøver vi i dag med en ekstra udfordring i form af Crysis 3:
 


 

I fuld HD opløsning klarer vi os igennem med spilbare framerates, men når vi skruer helt op for opløsningen, kan vi ikke helt få en ordentlig spiloplevelse ud af det. Det ville dog også være lidt for meget at håbe på, og mon ikke de fleste kan klare sig uden Crysis i 4K på den bærbare. 


Batterilevetid

Fordelen ved den nye generation af Intel processorer er, at det integrerede grafikkort er blevet stærkere og processoren er blevet mere energieffektiv. Lad os se hvad det betyder for batterilevetiden. 
 


Vi når ikke helt op og slås med de ultraportable bærbare, der rask væk holder en hel dag på batteriet, men 4-5 timer ved almindeligt brug er også ganske accaptabelt for en gaming bærbar.