Test: Intel Core Duo

Det skarpe øje vil bemærke at 2MB cache er præcis det samme som Dothan havde og dette afkræfter altså hurtigt at Yonah ikke blot er to Dothan-kerner sat sammen med superlim. Yonah kan nemlig af flere grunde klare sig med samme cache og den vigtigste af grundende er Intel's Smart Cache. Når en moderne CPU's areal for næsten halvdelens vedkommende består af cache er det smart at lægge nogle kræfter i cache-designet og det har Intel virkelig gjort her.

Første feature er at cache'en er dynamisk i størrelse. Tidligere ville en dual-core processor med 2MB cache betyde 1MB cache til hver processor - f.eks som vi så det da Intel introducerede deres Pentium D til desktopmarkedet. Det gav naturligvis en manglende performance når man kørte en applikation, som ikke kunne udnytte den ekstra processor-kerne.



Med Intel's Smart Cache undgår man dette fordi man dynamisk kan allokere cache-mængde til hver enkelt processorkerne. Kører man således en applikation, som kun kan udnytte den ene processor vil denne ene processor få den fulde mængde cache til sin rådighed.

Dette er på papiret smart, men som man hurtigt vil se så er denne feature meget lidt værd i praksis - en dual-core processor vil nemlig næsten altid bruge begge cores i større eller mindre grad fordi operativsystemet (og flere andre underliggende applikationer) bruger CPU-tid. Derfor har Intel med deres Smart Cache implementeret en Crossbar funktion, som dynamisk deler cache-mængden imellem de to processorkerner.



Udover denne glimrende funktion har Intel gjort en del for at pre-fetche data til cache'en endnu bedre end før. Dels er selve pre-fetch algoritmen optimeret, men en ny feature går ud på at hvis processor-kerne 1 skal bruge data som ligger i cache'en hos processor-kerne 2, så kan processor-kerne 1 tage den databid direkte. Tidligere ville man i dette tilfælde skulle have data'en ud af processor-kerne 2's cache og ind i processoren igen, hvilket gav høj latency.



En sidste detalje omkring Intel's Smart Cache er en ny strømbesparende feature. Normalt bestemmer en processors cache, hvor lav processorspænding en CPU kan køre med før den fejler. Deraf dikterer cache'en altså også strømforbruget. Intel vil naturligvis meget gerne have strømforbruget ned og har derfor implementeret at processoren kan lukke sin cache helt ned - simpelthen ved at flushe data'en - og synke til et endnu lavere energiniveau. Når der igen er brug for databehandling, som kræver cache'en, så startes cache'en dynamisk op igen og processoren går tilbage i sit normale energiniveau. Denne situation kaldes Deeper Sleep og som navnet antyder er det altså i rene idle-tilstande at man oplever denne feature i brug.