Test
Testmaskinen består af :
- Bundkort: ASUS PRIME X370_PRO BIOS ver.0604
- CPU: AMD RYZEN 7 1700 3,0 GHz
- PSU: Cooler Master G750M
- RAM: 2x8GB Geil EVO X 3200 MHz (GEX416GB3200C16DC)
- Grafikkort: MSI R9 270 Gaming
- SSD: Ocz Vector 180 256 GB
- Køling: Noctua NH-D15 SE-AM4
- OS: Windows 10 Pro
Da der er en del bøvl med at få hurtige RAMstænger til at fungere rigtigt godt på diverse RYZEN bundkort i øjeblikket, har jeg indsat dette billede der viser nøjagtigt det RAM kit sæt på 2 x 8 GB Moduler som jeg har brugt til at køre 3200 MHz på det testede bundkort. Dette kit fra GEIL fungerede upåklageligt ved de 3200 MHz. Denne info kan bruges hvis man står og gerne vil købe sig et sæt RAM der garanteret virker på det testede bundkort.
Programmer:
3Dmark 2013
Basemark CL
Cinebench R15
AIDA EXTREME 64
PCMark 8
wPrime
ChrystalDiskMark
3DMark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.
Selv om ASUS PRIME bundkortet som jeg tester i denne artikel er i en noget lavere klasse end MSI Titanium bundkortet rent prismæssigt, så imponerer det trods alt på ydelsen. Her i 3DMark scorer ASUS PRIME højest i Ice Storm og det er ikke langt bagud i de 2 andre tests.
Basemark CL:
Basemark CL er en test der gennemløber forskellige videnskabelige udregninger og viser f.eks. hvordan væske i bevægelse opfører sig i et kar. Til nogle af testene bruges OpenCL. Programmet håndterer også beregninger på forskellige former for video og billedbehandling samt fraktaler. Resultatet leveres som en samlet score.
I Basemark brillerer MSI Titanium og scorer højest i næsten alle tests. Så her slår det godt igennem at MSI's bundkort leverer et bedre resultat.
Cinebench R15:
Tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test, der til sidst viser gennemsnits FPS.
I Cinebench testen er billedet igen i ASUS PRIME's favør og det løber med sejren i begge tests.
Aida Extreme:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der leverer resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.
Her i AIDA testen ser det ud til at ASUS PRIME Bundkortet igen løber med det hele. Så umiddelbart slår det igennem her at den benyttede RAM er bedre optimeret på ASUS PRIME bundkortet.
PCMark 8:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system: hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".
Her er det et meget tæt race mellem de 2 testede bundkort og igen ser vi dog ASUS PRIME komme lige et mule hår foran MSI Titanium i de fleste tests.
wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.
wPrime testen klarer ASUS PRIME igen en "krillimillimeter" foran MSI's Titanium bundkort. Det er kun brøker der er til forskel i 32M testen og det bliver så akkumuleret til ca. 2 sekunder i 1024M testen.
CrystalDiskMark 5.1.2 x64:
Dette program tester ydelse fra den tilsluttede Harddisk/SSD og de forud definerede tests måler med de samme størrelser datablokke på både læse- og skrivesiden af den tilsluttede disk. Målingerne bliver udført på bundkortets SATA stik, så ydelsen vil variere lidt, da der er forskel på bundkorts måde at levere data på. Også selv om det i princippet foregår gennem det fysisk samme chipsæt på alle bundkortene.
Jeg har skiftet min gamle version 3 af CrystalDiskMark ud til fordel for version 5, da den er noget nyere. Her klarer ASUS PRIME sig igen slet ikke så ringe i de fleste tests og MSI Titanium ryger helt bag om dansen i de 2 4K Q32TI tests uvist dog af hvilken grund.
På næste side får CPU'en lidt OC.