Test: Dell Inspiron 9400

Bærbare d.  03. juni. 2006, skrevet af messiah 8 Kommentarer.  Vist: 27338 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Dell
DK distributør: Dell

Design og ergonomi



Udseendet er selvfølgelig en smagssag. Nogle vil måske mene at en bærbar med 17" widescreen er en smule vulgær. Efterhånden som skærm og fysisk udformning af den bærbare computer vokser, vil dens originale funktion - mobilitet - blive indskrænket. I mobilitet skal både forstås vægt og størrelse, samt enhedens batterilevetid. Store skærme og store specifikationer kræver mere strøm.



Designet fra Dell er ungdommeligt men strømlinet og simpelt. Den fortjener måske ingen design-priser, men jeg vil absolut ikke være flov over at tage den op på bordet på en café. Maskinen føles solid og gennemført i en god kvalitet. Farverne sølv, sort og hvid spiller flot sammen og maskinen har en pæn finish.

Tastatur-layout er rimelig standard for en bærbar. En ting som jeg virkelig sætter pris på er at 'ctrl'-tasten er placeret helt i bunden til venstre, ligesom man er vant til det fra traditionelle tastaturer. Ofte finder man f.eks. 'fn'-tasten nederst til venstre på en bærbar. Har man tastaturgenvejene i fingrene og ikke i øjnene, er dette ganske irriterende da mange genveje kræver brugen af 'ctrl'-tasten.
Tastaturet indeholder ingen genveje til applikationer som f.eks. Internet Explorer. Genveje som ellers meget hyppigt kan findes på bærbare computere. Man er altså begrænset til den funktionalitet som 'fn'-tasten i samspil i med 'f'-tasterne byder på. På fronten af computeren findes dog et fuldt sæt multimedieknapper til afspilning af video og lyd. Disse taster lyser op i blåt når man trykker på dem. Der er en knap dedikeret til Dell's MediaDirect. MediaDirect er Dell's pendant til Mediacenter-delen af Microsoft Windows Mediacenter Edition. Dog havde softwaren givet mere mening hvis produktet var bundlet med en TV-tuner.



På bærbaren er det en touchpad med to musetaster under. På siderne af denne touchpad kan man scrolle både horisontalt og vertikalt ved at føre fingeren langs kanten.

Computeren er opgivet til 3.6Kg. Det vil altså sige at den er i den mellemtunge klasse. Mht. til varme holder maskinen sig forholdsvis kølig.




Lydsystem



Maskinen har udover to stereohøjtalere, en indbygget subwoofer på undersiden. Lydkvalitet er helt i orden for de forholdsvis små højtalere, som er at finde i en bærbar. Ligeledes kan de problemfrit afgive en for en bærbar høj volumen. Sammen med den store skærm ville jeg ikke have noget problem med at se en fed action- eller eventyrfilm på denne bærbar. Der er selvfølgelig grænser for, hvad man kan forvente af en bærbar computers interne højtalere, men jeg syntes at de løfter opgaven godt.



En fræk detalje er at stereohøjtalerne sidder på fronten, og bliver altså ikke dæmpet af at man lukker låget på sin PC eller placerer sine hænder foran tastaturet. En nyttig funktion, hvis man kan vil stille den lidt af vejen men stadigvæk lade den afspille musik.
Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
03-06-2006 10:33:38
Svar/Indlæg:
14079/622
Fin test :)

Men jeg synes ikke, at pointene du har skrevet i konklusionen, passer med grafen..



Jesper
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-06-2006 11:10:02
Svar/Indlæg:
2072/117
Min Bærbar er stadig bedre :D

synes godt de kunne smide en 7.2K HD i



The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
03-06-2006 11:26:13
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1

Fejlen rettet...



The Boss



Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-06-2006 11:45:19
Svar/Indlæg:
2353/24
Hvor lang tid holder den strøm ved alm. office brug og under fuld belastning? Hvor meget larmer den?, for der sq ikke noget værrer end at sidde i lokale med en som har hans ekstremt støjende bærbar med, når man skal koncentrere sig.

Ellers thumps up for testen, dejligt at du forklarer intels rating. :)

og lige den sidste ting for nysgerrighedens skyld, hvordan ser den der breakout boks ud?



xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-06-2006 12:06:04
Svar/Indlæg:
2587/91
Syns godt "grafen" du henviser til ku ha været med som billede, her hvor der kommer mere og mere Core Duo - ellers god test!



messiah
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-06-2006 00:03:01
Svar/Indlæg:
235/53
4#> Maskinen er hørbar men ikke ubehagelig. Sad jeg i et lydisoleret rum og skulle koncentrerer mig ville den nok være generende. Ved normal baggrundsstøj er den ganske behagelig. Ved spil/video ligger man på ingen måde mærke til støj.

Mht. til breakout-boksen har jeg desværre ikke noget billede. Den er sort, firkantet og forholdsvis diskret. Den måler ca. 5 x 10 x 2 cm. Den ligger bare fladt på bordet (eller hvor man nu gør af den), uden nogen form for fod eller andet. Den har de 3 udgange på den ene side, og forbindelsen til den bærbare på den modsatte.

Mht. til batteri-tider kan jeg desværre kun spekulerer da den ikke længere er i min besiddelse. Den drosler effektivt ned til omkring 600MHz (i den størrelsesorden) ved lav belastning. I en sådan situation kan den i hvert fald holde 2+ timer. Jeg ville nok sige det halve ved gaming.

5#> Selvfølgelig skal grafen være inkluderet. Det er en fejl. Det får jeg rettet op på snarest muligt.





SimTex
 
Superbruger
Tilføjet:
04-06-2006 15:10:26
Svar/Indlæg:
527/21
Har selv samme model og må sige det er et godt kompromi mht til ydelse og pris, min er konfiguret en smule mindre med 1GB ram og en T2400 processer, den fik jeg i sin tid til 14000,-. Jeg vil mene den er yderst støjsvag for en computer i sin klasse. Ved almindelig desktop brug, der ikke stresser CPU eller GFX udnøddigt køre blæserne slet ikke, det er altså kun harddiskens summen der høres. Og selv ved spil er blæser støjen meget afdæmpet. Jeg bruger den hovedsageligt til at spille WOW på og her kører blæserne faktisk meget langsomt, og kun en gang i mellem er der brug nedkøling af maskinen hvorfor blæserne må op i fuld omdrejning. Jeg valgte også selv den store 1900x1200 skærm selvom jeg var lidt betænklig eftersom opløsning jo er tæmmelig høj når der skal spilles. Men det har været et godt valg skærmen er af uovertruffen kvalitet eneste problem er lidt backlight problemer i toppen og bunden af skærmen. Skærmen den virkelig god farve gengivelse, faktisk så god at jeg blev nødt til at opdatere min desktop TFT ;)

Alt i alt vil jeg kalde det en rigtig god all round bærbar - der findes absolut bedre computere hvis man kun skal bruge den til kontor arbejde (IBM anyone?) og der kan også fåes bedre og meget dyrere spille bærbar, f.eks. Dells egen XPS serie hvor du kan få stort set samme model med et noget kraftigere grafikkort 7900GTX.



supermand71
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-10-2006 21:39:08
Svar/Indlæg:
65/6
irriterende man ikke kan smide et 7800 go i længere, men kun et x1400, var ellers lige blevet så varm på den