Test: Welland ME-740J harddiskboks

For at se om tallene fra vores testprogrammer også giver genklang i den virkelige verden, valgte vi at flytte en række filer til vores eksterne harddiskboks - er forskellen lige så stor i praksis?

Første test er 20,4GB data fordelt på intet mindre end 29.673 filer (i 1205 mapper). Vi flyttede først data fra vores primære harddisk til det eksterne drev og målte tiden i sekunder:



Som det ses er forskellen, hverken 5 eller 10 gange hastighed i praksis, men den er stadigvæk til at føle på. SATA-løsningen klarer opgaven på cirka 65% af tiden i forhold til USB 2.0. En vigtig grund til dette er, at de mange filer (29.673) - og derved mange små filer - virkelig tager pusten fra USB 2.0 interfacet. Præcis som før så i ATTO's disk benchmark er det tydeligt, at små filstørrelser lider under langsomme overførselshastigheder ved USB 2.0 - noget vi her tydeligt ser i praksis.

Efter vi har fyldt det ekterne drev skal det naturligvis tømmes igen - vi flytter filerne tilbage til det primære drev og måler tiden i sekunder:



Når vi flytter filerne tilbage til den primære harddisk, er sagen dog noget anderledes. SATA er lidt hurtigere, men vi ser i praksis at USB 2.0 sagtens kan være med. Forskellen bliver her ganske lille imellem de tre interfaces - blandt andet fordi de mange mapper nu skal laves på det primære drev og dette ikke går ud over USB 2.0 eller eSATA interfacet.

Vi fortsætter med de praktiske tests, men med data fordelt i større filer. Vi flytter nu 21,6GB data fordelt på kun fire filer (og ikke lagt i mapper):



Her bliver forskellen meget mindre - de større filer stresser USB 2.0 interfacet mindre, og det laver en rigtig fornuftig præstation. Vi burde dog, (hvis de teoretiske tests holdt stik), stadigvæk se en stor sejr til SATA og til dels eSATA, men de teoretiske burst speeds når vi langtfra i praksis selvom vi har at gøre med store filer.

Igen flytter vi data retur til det primære drev og måler tiden:



Når der skal kopieres tilbage på den primære harddisk er SATA dog lidt hurtigere - præcis som vi så det da der var mange filer som skulle flyttes. Det er til gengæld værd at bemærke, at selvom der flyttes 1,2GB ekstra data i forhold til vores første omgang testfiler, så er flytningen via SATA300 kun 7 sekunder langsommere, (559 sekunder mod 552 sekunder), ved denne omgang testfiler. De 29.673 filer fordelt på 1.205 mapper tager altså lidt tid at få oprettet.

Og så lovede vi før at se lidt på det termiske. Via USB er harddiskens indbyggede sensor ikke tilgængelig, men det er den til gengæld via eSATA. Her lå temperaturen på harddisken på op til 52°C under belastning (rumtemperatur på 22°C). 52°C er cirka ti grader mere end, hvad vi så i testmaskinens kabinet og meget tæt på Western Digitals grænse for, hvad dette drev kan tåle (anbefalet temperatur for drevet er fra 5°C til 55°C).

WD800JD drevet er meget gennemsnitligt, hvad angår varmeudvikling, men vi skal huske på at drevet kun er med 80GB kapacitet fordlet på én enkelt "platter". Derfor bør man overveje, hvilket drev man vælger til denne harddisk-boks for at forhindre varmen i at blive et problem - eller blot sørge for god ventilation omkring boksen.

Det skal dog siges, at disse temperaturer kom efter hele rækken af benchmarks var kørt igennem, og bruger man blot harddisken som en backup-disk, og ikke har den tændt konstant vil problemet hurtigt forsvinde. Selvom vi var på den varme side, havde vi dog ingen stabilitetesproblemer, men hvis du planlægger, at din eksterne harddisk-boks altid skal være tændt bør du nøje overveje, hvilken harddisk du så vil bruge til opgaven med denne harddisk-boks som kompagnon.