Test: DFI Lanparty UT CFX3200-DR/G

Bundkort, AMD d.  08. juli. 2006, skrevet af B@NG 7 Kommentarer.  Vist: 9695 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Nordisc Distribution
DK distributør: Nordisc Distribution

Layout



Når man har et LAN-Party bundkort monteret i sin maskine, er de fleste allerede klar over det, når de ser det på afstand. DFI har nemlig valgt, at lave kortet i en sort PCB, med gule porte overalt.
De er ikke bare almindelig gule, men UV reaktive. Så når man så monterer UV lys i kabinettet, lyser bundkortets porte markant op og gør sig bemærket.
Det er en lækker detalje, som DFI har holdt fast i. Er man ikke til den slags lir-effekt, kan man altid undlade, at montere UV lys i maskinen.



Kigger vi på det overordnede layout, ser man hurtigt noget ganske usædvanligt, nemlig placeringen af RAM-slots. DFI har tidligere haft monteret disse slot på tværs henover CPU-soklen. Dette skyldes højst sandsynligt, at DFI ønsker, at RAM i deres bundkort nemmere skal slippe af med varmen, da DFI netop er kendt for at kunne tweake RAM ganske meget.



Dette nye tiltag virker ret gennemtænkt, da man ofte har en kabinet blæser monteret over I/O portene, og dermed vil man også få et air-flow henover de monterede RAM. Om det virkelig er grunden skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan ikke umiddelbart finde en anden grund til denne placering. Som man kan se, er der rigeligt plads til, at åbne RAM-slots selv med grafikkort monteret.



CPU-soklen sidder længere ude mod højre side af bundkortet, hvilket også er en anelse specielt. Rammen til at holde CPU-køleren er også UV reaktiv.



Imellem CPU-soklen og ATX stikket, kan man se at mosfets bliver kølet af passive køleprofiler. Igen et tiltag, der viser at DFI kortet, er et kort til overclocking og høj ydelse. Ved siden af ATX stikket finder vi to IDE porte, som også er UV reaktive.



Selvom nordbroen på dette chipset, skulle afvikle mere varme end forgængeren, som mange kølede med passiv køling, har DFI valgt en aktiv køleløsning til. Det er uden tvivl igen på grund af overclocking mulighederne, og det skal da lige nævnes, at blæseren er ganske lydløs.
Ved siden af nordbroen, finder vi en passiv kølet ULi chip.



De fire seriel porte i højre side af billedet, er koblet på ULi chippen, hvor de fire i bunden er koblet på Sil3114 controlleren. Lige over de fire nederste porte, kan man se Silicon Image chippen. Alle portene her er også UV reaktive, ligesom soklen til batteriet faktisk også er. Til højre for batteriet kan man se to små knapper, den ene er en power knap og den anden er en reset knap. Ganske behageligt for overclockere, at man nemt kan komme til det, hvis bundkortet f.eks. ligger på bordet.



Der, hvor de UV reaktive porte virkelig slår igennem, er helt sikkert ved PCI portene. Hele syv UV reaktive porte finder man her! Med to PCI-E x16, to PCI-E x1 og tre PCI porte, er der også rig mulighed for, at montere udvidelses kort i maskinen. Afstanden mellem de to PCI-E x16 porte, gør at der er plads til en ganske stor grafikkorts-køler.



Helt nede i venstre hjørne, finder vi den sidste lækre detalje på dette bundkort. DFI har valgt, at montere et lille display på kortet, som i daglig tale er kendt som "Diagnostic LED". Det giver nogle gode muligheder for, at fejlfinde når man roder med BIOS osv.



Som det sidste viser jeg her I/O panelet på DFI kortet. Som man kan se er der rigeligt af tilslutninger, og ønsker man at gøre brug af jackstik frem for den optisk ind/udgang, kan man nemt montere den medfølgende bracket, der lige er til at montere.

Alt i alt et super lækkert design og layout fra DFI her. Jeg kan intet finde at pege fingre af her!

[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-07-2006 14:45:41
Svar/Indlæg:
2175/21
så må man håbe det har færre bugs end dens forgænger...se om i kan få fat i et 975X/G infinity sammen med en conroe når de kommer...det ville vi gerne se en test af..939 er der stadig mange af, men vi kigger jo ofte fremad herinde :) ...så am2/core 2 duo bundkort vil give mest mening.



The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
08-07-2006 17:34:22
Svar/Indlæg:
4741/1690
Der er flere test af både AM2 og Conroe bundkort på vej...

The Boss



Riis
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-07-2006 21:51:19
Svar/Indlæg:
4657/53
Jeg tænkte lige på om bundkortet kan sidde i et midi kabinet.
når cpuen sidder i højre side.
vil cpu køleren ikke komme i kamp med harddisk-ene om pladsen.




B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-07-2006 22:48:49
Svar/Indlæg:
3640/1231
det er et spørgsmål om kabinettets design, og ikke bundkortet, så det kan jeg ikke svare på :l

RAM soklerne er flyttet på dette board, hvilket vil hjælpe nogle :)



Palme
 
Overclocker
Tilføjet:
09-07-2006 00:26:02
Svar/Indlæg:
122/4
#2 Det lyder godt :D



jrw
 
Superbruger
Tilføjet:
09-07-2006 14:30:29
Svar/Indlæg:
371/31
Jeg kan ikke tro at max HTT kun er 319MHz.

Der må være noget galt med de brugte settings...



SharkDK
 
Overclocker
Tilføjet:
13-07-2006 13:19:29
Svar/Indlæg:
42/17
Efter at have haft et Sapphire PI-A9RX480 og det virkede bare i 3 måneder så var der store probs. med USB portene samt at det var næsten umuligt at få opdateret bios. Nogle kunne andre ikke.
Nu har jeg et Asus A8R32-MVP Deluxe. Mobo har nu kørt siden april og det er bare meget stabilt. Alt virker, USB, SATA2 osv. kører meget bedre.

Kan kun anbefales. :e