Test: Riotoro CR 1088

Kabinetter d.  04. januar. 2018, skrevet af bauner 0 Kommentarer.  Vist: 18980 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 905,31
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installation af hardware


Riotoro kan det der med at lave en rigtig god manual. Jeg var glad for den der fulgte med CR1288, og den til CR1088 er bestemt lige så god. Hvad enten du vil bruge den eller ej, så giv den et kig. Jeg har naturligvis brugt den da jeg installerede hardware i CR1088.




 

For at give CR1088 kamp til stregen valgte jeg at installere vores fine nye AMD TR system i kabinettet. Jeg startede med, at installere PSU´en. På billedet har jeg sat de kabler på, som jeg skal bruge. Husk du skal bruge et SATA-stik til RGB´en.



 

Næste skridt var bundkortet. Det viste sig, at det var et EATX-bundkort jeg havde, men jeg fik lirket det i. Det er langt fra optimalt, da det dækker for nogle af hullerne til kabelføring. Men det gik, og det ser godt ud med det store bundkort i det kompakte kabinet.


Jeg bruger hverken 3,5” eller 2,5” drev i testmaskinen. Men I skal da ikke snydes. Så jeg fandt en 2,5” SSD og en 3,5” HDD frem, så I kan se hvordan de skal monteres. Begge typer diske kan monteres uden værktøj og skruer. Hører du til typen der ofte rykker rundt på din rig, vil jeg anbefale at bruge de medfølgende skruer.


 



 

Jeg fik hurtigt installeret grafikkort og køler. Jeg brugte den mindste køler jeg havde liggende - Noctua NH-U12S TR4-SE3. Der kommer en særskilt test af den senere. Denne køler er 125 mm høj, og selvom Riotoro skriver at maks. er 122 mm, fik jeg sidepanelet på uden problemer.



Det er svært at se, men toppen af køleren heatpipes rager lige en smule ud over kabinettets ramme.



Trods den kompakte størrelse, løb jeg ikke ind i nogen problemer ifm. installationen. Du skal dog lige planlægge det, inden du kaster dig ud i det. Jeg smed en frisk Windows 10 på systemet. Jeg bemærkede ingen støj fra hverken den medfølgende 120 mm blæser, eller Noctua-køleren. Med strøm på maskinen ser den ret så sprød ud.


 

Konklusion på næste, og sidste side.