Test: Corsair XMS2 2x1GB PC2-8500

RAM d.  01. juli. 2006, skrevet af Polarfar 5 Kommentarer.  Vist: 13402 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: Comway

Test og overclocking



Frekvensen på 1066 lugter selvfølgelig langt væk af Intel Core 2 Duo, der som bekendt har en 1066MHz bus, og det er også det rammene er tænkt til, men da vi ikke har haft sådan et system til rådighed under denne test, så må i nøjes med en AMD X2 5000+.



Vores testsystem består af følgende:

Hardware

 Asus M2N32SLI-Deluxe wireless edition
 Athlon 64 X2 5000+ AM2
 Inno3D Geforce 7800GT, 256MB PCI-E
 Western Digital RE, SATA300, 250GB, 16MB cache
 Windows XP SP2

Software
 Windows XP Pro med SP2
 SuperPI mod.1.4
 Sisoft Sandra 2005lite
 CPU-Z

alle benchmarks er udført af Woodgnome aka vores AMD hAxxOrz psYchOwOndErbOY ;)



Grunden til at der ikke køres 400 MHz (DDR2-800) i testen er at RAM hastigheden på Athlon64 beregnes ud fra formlen:

CPU hastighed / (ceil*(CPU multi / RAM divider))

Hvor ceil er en funktion, der runder op til nærmeste heltal. Eks.:

2600 MHz / (ceil(13/(2))) = 2600 MHz / (ceil(6,5)) = 2600 MHz / 7 = 371 MHz (742DDR)

Mht. overclocking, så er de 580 MHz ved CL5-5-5-5-15-2T ikke max., jeg har bare ikke
kunnet presse CPU'en længere og dermed heller ikke RAM længere end til 1060MHz. Spændingen var på 2,3V. RAM'ene er garanteret til at køre ved 2,2V.

SPD reporteret fra RAM i CPU-Z er i øvrigt forkert...

RAM'ene er SLI certificeret, dvs. i nForce 5 boards kan man køre auto og stadig få fuld hastighed, da boardet selv indstiller dette og yderligere også indstiller timings.Ved at aktivere SLI memory sættes følgende indstillinger:

Clock generator/reference clock (FSB/HTT): 260 MHz
CPU Multi: 10
Mem divider: x2
Som giver RAM frekvens på: 520 MHz (1040DDR)

Pyh det var mange tal...hvis ikke du er stået af så kommer selve testen nu.




Systemtest

Vi lægger ud med en gang Sisoft Sandra Memory Bandwith tests. Først en der viser båndbredden ved standard CPU hastighed 2.6GHz og 200HTT.

Memory benchmark



8090 MB/s er temmelig højt set i forhold til Intel, og viser at AMD har fat I den lange ende når det gælder kommunikationen mellem CPU og hukommelsen. Endnu vildere bliver det når vi skruer op for HTT bussen.



Ved en bushastighed på 290 rykker vi over 11000 MB/s. Ret imponerende. Men kan vi så bruge al den båndbredde til noget ? Vi har prøvet at lave nogen sammelignende tests hvor rammene kører både ved CPU stock hastighed, og op til deres max omkring 1040MHz.

SuperPI 1M



Vi har sammenlignet med et sæt Corsair PC6400, og som vi kan se er der faktisk ikke meget at hente. Vi vinder et lille sekund på en SuperPI 1M, og det er selvfølgelig noget, men om det er pengene værd må være op til den enkelte.

Vi har også kørt en FarCry timedemo, og her er resultatet endnu mere entydigt. Ved Standard hastighed og DDR2-742 får vi 89.9fps, og når vi hæver ram til DDR2-1040 får vi 90.1fps. Altså en "gevinst" på 0.2fps. Det svarer til de tests vi har lavet på Intel systemer, hvor vi har set forskelle på omkring 1fps fra 533 til 1000MHz ram.
xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-07-2006 02:58:25
Svar/Indlæg:
2587/91
Hvad angav SPD'en så i øvrigt? ?:(



JvT
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-07-2006 21:54:29
Svar/Indlæg:
167/3
I må meget undskylde, men jeg synes det var en noget ringe test i lavede der!!

I har tre testprogrammer hvorfra det konkluderes, at der ikke er grund til at købe rammen, fordi SuperPI (som sikkert kun kører i CPU'en cache) og FarCry kan ikke udnytte den ekstra hastighed der er muligt at få. Sisoft Sandra kan naturligvis måle en forbedret hastighed mellem RAM og CPU.

Men ud fra de tre tests, så fortæller i at rammen ikke er pengene værd, med mindre man er en super overclocker (hvorfra i jeres test kan i konkludere det?!)

Jeg synes test delen i artiklen er noget tynd.

Men i skal have stor ros for jeres (standard?) tekst om RAM, som er virkelig god.

Fortsæt det gode arbejde, men prøv at undgå at springe for let hen over en test. Testen har sikkert ikke taget en formiddag at lave, men når jeg læser artiklen, så er det den opfattelse jeg får.



JvT
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-07-2006 22:02:42
Svar/Indlæg:
167/3
Et par ideer til næste RAM test:

Prøv at finde programmer, som er ram afhængige, og hvor man så vil kunne måle en forbedring (hvis der er nogen) ved at købe et sæt super ram (og evt. overclocke dem).

EET spil (hvis målgruppen af artiklen hovedsageligt er gamere) er ikke nok til at konkludere om et sæt ram er gode eller ej.

Det kan da også godt være at vi ikke har brug for den ekstra store båndbredde til rammen som verden ser ud idag?? Men så må en mere dybdegående testning påviser eller afvise dette. Måske i kunne lave en "test suite" til at test ram med, dvs. programmer / spil som både er aktuelle og populære, alt efter hvad målgruppen for jeres artikler er. For der er ingen grund til at kører store tests i tegneprogrammer, hvis målgruppen kun er gamere.

På trods af ovenstående, så synes jeg godt om jeres side og nyder jeres artikler, denne artikkel/test synes jeg som sagt bare var for hurtigt overstået.



Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
03-07-2006 22:20:22
Svar/Indlæg:
2309/846
#2
Vi har prøvet adskillige programmer af for at finde et testprogram der kan vise forskellen på eksempelvis 533 og 1066 ram, men resultatet er det samme hver gang - der er absolut ikke noget at hente for den almindelige bruger, og selv hvis vi overclocker ret kraftigt skal vi ud på de sidste decimaler i den procentvise forskel for at kunne påvise en reel gevinst ved at bruge 4500kr's ram fremfor 2000kr's ram.
SuperPI er et af de programmer der er mest "ramfølsomt" så derfor har vi brugt det.
Kører vi f.eks en PCmark05 er der 20-25 point forskel ud af ~5500point hvliket jo er skingrende uinterressant.
De tests vi har lavet på VapoChillede systemer viser at vi faktisk skal på den anden side af 350fsb før det for alvor kan svare sig at tweake på ram, og så kraftige overclock er det trods alt ikke mange der kan præstere, ikke engang her på siden :) og om spillet kører 102 eller 104fps er igen skingerende uinteressant for flertallet af brugere.

De tests vi kører i øjeblikket på de kommende Conroes inkluderer DDR-1000 ram, hvor vi tweaker dem i bund for at få de sidste dråber vredet ud af VapoChilleren, men der er nok ikke mange der har et sådant 25.000kr's setup stående.

Men vi tager naturligvis kritikken til os, og vi gør alt hvad vi kan for at lave tests der er både saglige og interessante.

Polarfar




Illuminati
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-10-2006 08:19:21
Svar/Indlæg:
10398/435
Lige en bonus.. Rammene er bygget på et BrainPower PCB som er specielt lavet til disse ram.

Chippene er Micron chip ratet til DDR667, hvor Corsair så har handpicked alle dem som render 1067+mhz ;)