Bundkort, AMD d. 20. juli. 2018, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 13293 gange.
Testmaskinen består af :
Bundkort: MSI X470 GAMING PRO CARBON AC Bios vers. 7B78v12
CPU: AMD RYZEN 7 2700X 3,7 GHz
RAM: G-Skill RAM kit 2x8 GB 3400 MHz (kørt på 3466) MHz Sniper X
PSU: Corsair HX 1000
SSD: OCZ Vector 180 250 GB
GPU: ASUS GEFORCE 1080 GTX STRIX 8 GB
OS: Windows 10 PRO
Køling: NZXT Kraken X61
Til sammenligning har jeg ASUS ROG CROSSHAIR VII HERO (Wi-Fi).
Bundkort: ASUS ROG CROSSHAIR VII HERO (WI-FI) BIOS 509
CPU: AMD RYZEN 7 2700X 3,7 GHz
RAM: G-Skill RAM kit 2x8 GB 3400 (kørt på 3466) MHz Sniper X
PSU: Corsair HX 1000
SSD: OCZ Vector 180 250 GB
GPU: ASUS GEFORCE GTX STRIX 8 GB
OS: Windows 10 PRO
Køling: Antec Kuhler H2O K240
Programmer:
3DMark
Basemark CL
Cinebench R15
AIDA EXTREME 64
PCMark 10
wPrime
CrystalDiskMark
3DMark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.
Jeg lægger ud med 3DMark testen og her går det faktisk vildt godt for MSI X470 GAMING PRO CARBON AC som i alle tests scorer lige med eller over ASUS ROG bundkortet.
Basemark CL:
Basemark CL er en test der gennemløber forskellige videnskabelige udregninger og viser f.eks. hvordan væske i bevægelse opfører sig i et kar. Til nogle af testene bruges OpenCL. Programmet håndterer også beregninger på forskellige former for video og billedbehandling samt fraktaler. Resultatet leveres som en samlet score.
I Basemark CL testen falder MSI lidt tilbage og kan ikke helt levere samme ydelse som ASUS ROG CROSSHAIR VII HERO bundkortet. Det er især tydeligt i Fraktal testen. Til gengæld ser vi MSI CARBON score højest i Videotesten.
Cinebench R15:
Tester, hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test, der til sidst viser gennemsnits FPS.
I denne test scorer MSI højest i selve CPU testen og 3 frames lavere end ASUS CROSSHAIR kortet.
Aida Extreme:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der leverer resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.
AIDA måler en score på RAMMEN og selvom Rammen jeg bruger på dette MSI CARBON bundkort faktisk kører 200 MHz hurtigere end den jeg brugte på ASUS bundkortet så kan det ikke ses på score, som næsten er på linje med ASUS CROSSHAIR.
PCMark 10:
Denne test er en ny udgave af version 8 og indeholder mange forskellige tests til vurdering af både CPU'en og grafikkortets formåen.
Igen i denne test ser vi en score som næsten er på højde med det konkurrerende ASUS CROSSHAIR, det er kun marginaler der skiller de 2 bundkort.
wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPUens kerner og tråde.
wPrime klarer MSI CARBON en del bedre i den lange 1024M test og det er så en minimal smule efter ASUS i den korte test.
CrystalDiskMark 5.2.1 x64:
Dette program tester ydelse fra den tilsluttede Harddisk/SSD og de forud definerede tests måler med de samme størrelser datablokke på både læse- og skrivesiden af den tilsluttede disk. Målingerne bliver udført på bundkortets SATA stik, så ydelsen vil variere lidt, da der er forskel på bundkorts måde at levere data på. Også selv om det i princippet foregår gennem det fysisk samme chipsæt på alle bundkortene.
I disk testen klarer de 2 bundkort sig næsten ens, dog kniber det en anelse for MSI CARBON i 4K Q32TI både læse og skrive testen.
På næste side får CPUen lidt OC.
Anmeld
Information