Bundkort, AMD d. 20. juli. 2018, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 13295 gange.
Her er billedet fra CPU-Z og der blev det til 4,20 GHz ikke ligefrem imponerende, men det giver da lidt i nogle af testene.
Jeg brugte AMD RYZEN Master softwaren til at overclocke, og den ville bare ikke højere end de 4,2 GHz uden at crashe på RYZEN 2700X CPU'en. Så desværre kører dette bundkort så med en anelse lavere frekvens på CPU'en gennem alle testene. Det er måske muligt man kan hive en anelse mere ud af CPUen ved at bruge BIOSen til at lave sit OC.
Modsat testen ved stock hastighed så er MSI CARBON bundkortet en smule efter ASUS CROSSHAIR. Jeg tror det meste ligger i de 50 MHz som dette MSI bundkort kører RYZEN 7 2700X CPU'en med.
Igen i Basemark ligger MSI CARBON i nogle af testene en anelse højere end ASUS CROSSHAIR. Dog er MSI X470 igen markant bagud i fraktal testen.
Cinebench testen er næsten som vi så det i stock testen, i den rene CPU-test er MSI CARBON et stykke foran ASUS og i OpenGL FPS testen er MSI ca. 14 FPS efter ASUS.
Her i AIDA testen ser vi MSI løbe med sejren i 2 af testene og det er bedre end det vi så i stock testen.
Denne test klarer MSI CARBON slet ikke på højde med ASUS, men igen kan det måske skyldes de 50 MHZ som CPU'en kører langsommere på dette bundkort.
Også her i wPrime kommer MSI ind på en sidsteplads, denne gang i både den hurtige 32M test og den lange 1024M test.
I CrystalDiskMark testen ligger bundkortene næsten på linje og det er faktisk marginaler der adskiller de 2 testede bundkort.
Tilbage er så kun konklusionen som følger på næste side.
Anmeld
Information