Test: Mass Effect: Andromeda

Gameplay

Selve gameplayet har BioWare fået gjort en hel del ud af. Man har beholdt meget af seriens gameplay, og har især adopteret en hel del fra Mass Effect 3. Spillet er af typen tredje persons shooter, hvor man ser sig selv i tredje person, men kan stadig sigte og zoom som var det første person. Seriens første og anden udgave gik meget ud på blot at gemme sig og hoppe frem når fjenden ikke skød længere, hvilket ikke gav ret meget dynamik i spillet, og kampe blev hurtigt kedeligt og det samme hele vejen igennem. I Mass Effect 3 fik gameplayet en stor overhaling, med mulighed for nemmere at løbe rundt og hoppe over forhindringer.
Mass Effect Andromeda har forbedret det der allerede var godt. For første gang i hele serien kan man nu hoppe uden en egentlig grund, og med en jump pack er det nemt at komme omkring. Denne pack giver også mulighed for hurtigt at hoppe til siden og undvige. Dette giver en meget større dynamik i kampe, og hver kamp er nu blevet unik da man også bruger miljøet en del mere end tidligere.
Sværhedsgraden kan justeres utrolig meget. Jeg spiller på normal da jeg ikke søger en udfordring i kamp med spillet, men synes bedre om at se på den flotte grafik og den gode historie. Jeg er mildest talt elendig til shooter spil, specielt fordi de ikke siger mig ret meget, og jeg kan stadig nemt gennemføre spillet med min sværhedsgrad. Der bør altså være plads til alle her.

Udforskning er også en kæmpe del af spillet. De forskellige planeter man kommer til har et område der kan udforskes, og det kan tage over 20 minutter at komme fra den ene ende til den anden, afhængig af planeten. De planeter man kan lande på er så vidt jeg har set kun dem der spiller en rolle i historien, men de kan udforskes i flere timer. Uheldigvis bliver denne udforskning ret hurtig kedelig. Det er spændende i starten af spillet hvor man lige er kommet til en ny galakse, men et mønster tegner sig hurtigt. Alle væsner man møder vil bare have hjælp til et eller andet, og man føler hele tiden at man spiller lidt på tid. I selve historien får man hele tiden at vide at det hele haster og at man skal skynde sig, hvorfor man virkelig ikke føler at der er tid til at udforske, og som tidligere nævnt bliver det hurtigt blot nogle små hjælpe missioner der ikke giver dig en stor fordel i spillet alligevel. Nogle få væsner har en god historie og kan hjælpe med forståelsen, men der er desværre alt for langt imellem dette, og den egentlige hjælp i sidste ende betyder egentlig ikke det store.

Udforskning sker ikke kun på planet niveau selvfølgelig. Alt kan udforskes men som nævnt tidligere er det faktisk ikke ret mange planeter man kan lande på. Denne udforskning er noget jeg synes var spændende, men præcis som planetær udforskning, så falder udforskning i galaksen også lidt igennem. Den bliver hurtig kedelig og ensformet. Man finder små ting der hjælper en meget lidt, og der skal meget til før man føler man faktisk har fået noget ud af udforskningen. Derudover er udforskningen også utrolig langsom. At flyve fra en planet til en anden tager alt for lang tid. Det er flot og spændende at se i starten, men efter 10 timers gameplay bliver det hurtigt gammelt. At flyve fra en planet til en anden tager nemt 20 til 30 sekunder, og skal der flyves til et andet solsystem skal man også se animationer for det, der selvfølgelig ikke kan skippes, selv efter at have set dem 1000 gange. Det er faktisk så slemt jeg jeg så mig selv springe over missioner som mange vil se som halv vigtige, simpelthen bare fordi jeg ikke gad vente på alle de animationer der vil komme.

Grafikken ser utrolig flot ud det meste af tiden. Der er dog små fejl som, for mig, kan ødelægge oplevelsen i et par minutter. Ting som en arm der går igennem en bygning, eller en fod der ser ud til at stå på en sten, men gør egentlig ikke. Disse ting er småting i forhold til hvad spillet kan leverer, især når man kører rundt i sin Nomad på planeter for at udforske, dette ser utrolig flot ud, og jeg har taget mig selv i flere gange blot at holde og nyde udsigten. Som de fleste andre spil skal man dog passe på med at komme for tæt på, for så opdager man at det slet ikke er perfekt, som de små fejl jeg nævnte. Jeg kan godt forstå at sådan noget kan være utrolig svært at lave, men et spil der absolut klarede sig fantastisk var Tomb Raider. Jeg så ikke et strå hår falder igennem hendes bue og pil igennem hele spillet, det er noget jeg virkelig sætter pris på.
Tilbage til Mass Effect: Andromeda. Det klarer sig godt med få uperfekte ting der sikkert ikke ødelægger noget for de fleste, og den udsigt der kan findes på nogle planeter er utrolig flotte.

Dine holdkammerater følger dig overalt, dog maksimum to ad gangen. Disse er styret af en AI (Artificial Intelligence, Kunstig intelligens) der ikke er af de bedste. Jeg så ofte mine holdkammerater blot gå to skridt frem og tilbage det samme sted, selv efter jeg sendte dem til at skyde en modstander. De hjælper dig i kamp, men det er minimalt da det tager dem alt for lang tid at blive færdige med en fjende og angribe den næste. Med muligheden for at hoppe rundt skal AI'en selvfølgelig også kunne hoppe efter dig, og det klarer den faktisk ganske glimrende. Der er nogle få stedet i spillet hvor man skal klatre på små platforme og skrænter, og her kan AI'en følge rigtig godt med, men kommer der en fjende mister de hurtigt overblikket og falder ned, men kommer hurtigt tilbage igen.