BIOS
"Same old same old" fristes man til at sige. Phoenix Award BIOS er på banen igen. Vi springer straks til den interessante del af historien kaldet M.I.T. eller MB Intelligent Tweaker. Hvorfor skriver man i øvrigt både den lange version OG forkortelsen på den i forvejen trange plads ?!
Det ser jo ganske tilforladeligt ud ved første øjekast, men ved andet gennemløb opdager man at der mangler mulighed for at rode med ram timing ! Menuen er skjult og man skal taste Crtl+F1 for at få timing mulighederne frem.
Der er heldigvis stadig mulighed for at bestemme didvider og spænding. Gigabyte er ikke nærige med deres spændinger. +0.775V svarer til et max på 2.575Vdimm hvilket burde være rigeligt til de fleste formål.
Der er bestemt også lagt op til overclocking i cpu delen af BIOS. Hele 600MHz kan vi strække fsb'en til, men mon ikke de øvrige komponenter giver op længe inden. Til at matche den høje fsb har Gigabyte valgt at indlægge muligheden for ekstrem høj Vcore.
2.375V på core !!! Så er der vist dømt LN2 køling hvis den stakkels cpu skal have en chance for at overleve. Der skal nok være nogle OC'ere der klapper i deres hænder, da den slags Vcore normalt kræver et voltmod. Jeg glæder mig allerede til at overclocke den her moder !
Og nu vi er ved overclocking så er der naturligvis mulighed for at bruge C.I.A.2 funktionen.
Nej det er ikke en direkte linie til George W. Bush, men derimod et automatisk overclocking system der overvåger systemets belastning og booster systemydelsen et par procent alt efter hvilket niveau man har valgt.
Der er også mulighed for at tweake spændingen på sydbro, nordbro og fsb-niveau.
Som en sidste positiv feature kan lige nævnes EIST funktionen ( strømspare funktion ) der kan slås fra hvis man vil benche på max hastighed. Det var en feature vi sloges lidt med på Intels Bad Axe motherboard, hvor det ikke kunne lade sig gøre at slå funktionen fra under vores OC forsøg.
De øvrige strømsparende fuktioner C1E og Thermal Monitor kan ligeledes disables hvis man ønsker at køre systemet helt ud over kanten, og tro mig, den slags mennesker findes virkelig ;)