Test: SteelSeries Rival 650 wireless

Styre-enheder d.  19. februar. 2019, skrevet af neemos 2 Kommentarer.  Vist: 6419 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: neemos
Oversættelse: donto

Pristjek på  889,00
Produkt udlånt af: SteelSeries
DK distributør: n/a

Test



Testen af Rival 650 Wireless er foregået ved, at jeg har brugt den i mit daglige virke, det være sig både til arbejde og gaming. Der er blevet testet i diverse programmer, jeg bruger i det daglige, blandt andet Photoshop som det hyppigste. Udover det er musen blevet testet i forskellige spil, for at se hvordan den klarer sig i forskellige genrer, her kan nævnes - Conan exiles, PUBG, CSGO og Subnautica.



Første indtryk jeg fik da jeg pakkede Rival 650 Wireless musen fra Steelseries ud af sin æske, var at det her er gedigen dansk kvalitet. Det er lidt svært at sætte en finger på, men de fleste kender nok følelsen af, at stå med et kvalitetsprodukt i hånden og slet ikke være i tvivl om, at pengene er godt givet ud.

Når man har pakket sin mus ud af kassen, så finder man hurtigt ud af, at Rival 650 Wireless er en forbavsende simpel mus, omend den kan virke til at være det modsatte ud fra specifikationer og andet, men det ér en Plug-and-Play mus, det vil sige du bare pakker den ud og så er du klar til at game. Der er selvfølgelig småting der kan tilpasses, vægten af musen kan nævnes her, men igen er det et super simpelt system som Steelseries har indbygget i musen.
 


Generelt

Sublim, var det første ord der faldt mig ind da jeg sad og testede Rival 650 Wireless i PUBG som det første spil. Jeg havde ellers været en smule nervøs over, at skulle spille en FPS med en trådløs mus, da alle der spiller den genre, ved at trådløse mus, er et kæmpe no-go normalt. Med deres Quantum wireless teknologi, er vi pludselig nede på 1ms respons tid, som ifølge de kloge hoveder er der, hvor en normal mus også ligger hastighedsmæssigt.

Rival 650 Wireless er også udstyret med TrueMove3+ sensor, som kort fortalt består af 2 sensorer, hvor den ene tracker dine bevægelser og den anden tracker din højde / "Lift off". Hvad er så "lift off", er der nok nogle der spørger sig selv. Det er når du løfter din mus for at bevæge den til en ny position, når du når kanten af musemåtten og skal tilbage igen. Når du så sætter din mus ned, så vil der normalt være bevægelse i dit sigte, det er dét, som Steelseries har afsat sin egen sensor til at holde styr på.



Som man kan se er der markant mindre "bevægelse" i sigtet når du sætter den ned kontra nogle konkurrenter


Jeg har ikke oplevet noget lag overhovedet, eller følt at musen ikke kunne følge med på nogle kanter. Tværtimod vil jeg næsten sige, for på selve ydelsen mærker man intet til, at den er trådløs. Derimod er det super lækkert, ikke at have en ledning der hænger fast i kanten af musemåtten eller andet krims krams man har liggende og flyde.



Gaming

Mange tvivler sikkert på, om man nu også kan game uden en tråd i enden på musen, jeg har selv været en af dem, men mine tvivl er i den grad blevet manet til jorden. Jeg har på intet tidspunkt kunne mærke, at jeg sad med en trådløs mus, ihvertfald ikke i form af lag eller andre ting som kan forbindes med at musens trådløse karakter. Tværtimod synes jeg, at jeg har oplevet en dejlig frihed rent bevægelsesmæssigt, for selvom man bruger en mousebungee, så synes jeg ofte ledningen ender med at være et belastende punkt. 

Selve oplevelsen med Rival 650 Wireless når det kommer til gaming, har simplethen været en fornøjelse ud over alle grænser. Rival 650 Wireless er virkelig præcis, noget der kommer til udtryk i alle spil, men specielt i FPS genren har jeg oplevet stor fornøjelse ved at bruge denne mus. I andre spil er musen også en fornøjelse at bruge af den simple grund, at det er muligt at kode sine knapper til at gøre stort set hvad man vil. 


På næste side kommer konklusionen på Rival 650 Wireless.

 

 

KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
19-02-2019 16:02:03
Svar/Indlæg:
4295/306

Tak for testen. 🙂

 

Et 4-tal for en mus til knap 900 kr. virker ret vildt. 🙂



neemos
 
Moderator
Tilføjet:
02-03-2019 10:42:31
Svar/Indlæg:
1129/307

Det er også en vild mus, uden tvivl.... det er blevet min personlige favorit :)