Introduktion
Steelseries er ude med deres nye mus "Rival 710" som allerede ligger på hylderne i butikkerne og er klar til julegaveræset. Steelseries har på flere punkter været ganske innovative med hvad de har fået indarbejdet i Rival 710 musen.
Steelseries har blandt andet fået placeret et OLED display på musen, som kan give dig relevant information fra et givent spil, eller du kan vælge bare at sætte en sjov GIF på, eller et firma/sponsor logo.
Dette og flere andre spændende ting kigger vi nærmere på når vi vender, drejer og tester Steeleseries Rival 710
Den altoverskyggende målgruppe for SteelSeries-produkter er uden tvivl gamerne. SteelSeries er blandt andet kendt for at producere headsets og musemåtter (blandt andet den legendariske Icemat), men de har også mus, keyboards, software og forskelligt gaming tilbehør i sortimentet. SteelSeries er sponsor for en lang række gamingteams, hvoraf de mest kendte nok er Mousesports, SK-Gaming, emuLate og PGSPokerStrategy (tidligere Team Pentagram). For at optimere produkterne til gaming bliver de testet af og optimeret i samarbejde med førende gamere.
På næste side kigger vi nærmere på kassens indhold og specifikationerne på Steelseries Rival 710.