Design
Nu er der normalt ikke de store designkonkurrencer rundt om i verden for at få designet den "lækreste" projektor. Men Dell har da alligevel lavet et hæderligt stykke arbejde.
Projektoren er udført i en sølvlignende plastic, med lampen placeret helt ude i den ene side.
På selve fronten ser vi lampen ude i siden og en massiv rist, hvor projektoren kan slippe af med varmen. Nederst til højre ser vi IR sensoren til fjernbetjeningen. På dette billede ses også de justerbare ben på projektoren. Der er to ben bagtil og et enkelt foran. En kombination, der gør det meget nemt at indstille projektoren til det perfekte billede.
Toppen af projektoren er præget af Dells velkendte logo og knapperne til at betjene projektoren med.
Der er ikke så meget hokus pokus her. Nederste knap, tænder og slukker Dell 1200MP. De fem knapper arrangeret i joystick layout er til menu systemet og øverst ser vi to advarselslamper.
Alle knapper er baggrundsbelyst med blå dioder og de to advarselslamper lyser orange, når noget er galt.
Helt ude i højre side af projektoren finder vi som tidligere nævnt, selve lampen Til at justere denne er der to muligheder. Det bageste håndtag anvendes til at justere størrelsen på billedet op og ned og den forreste skyder anvendes til at stille skarpt med.
Som illustreret tidligere er alle tilslutninger at finde på bagsiden af projektoren.
Og rigtig praktisk finder vi også her en IR modtager, så man er uafhængig af om man står foran eller bagved projektoren, når man skal bruge fjernbetjeningen.