Bundkort, Intel d. 27. december. 2018, skrevet af freak_master 1 Kommentarer. Vist: 21938 gange.
Bundkortet har fået formfaktoren ATX, hvilket betyder at det vil passe i de fleste midi-tower kabinetter. PCB farven er sort, og meget af plastikken er sort, men vi ser også lidt sølv.
Gigabyte har valgt kun at bruge chipsettet til SATA porte, hvilket betyder at vi ser 6 6Gb/s port der alle understøtter RAID 0, 1, 5 og 10.
De to øverste PCIe x16 3.0 porte har et direkte link til CPU'en, hvor den nederste PCIe x16 3.0 port maksimum kan kører x4 hastighed, da den kører igennem chipsettet. Alle M.2 porte kører også igennem chipsettet, hvilket betyder at man ikke kan opnå en højere hastighed end x4, da det er PCIe banerne som chipsettet har at kommunikerer med CPU'en. Et M.2 RAID er muligt, men sekventiel hastighed vil ikke rigtig blive hævet på grund af flaskehalsen på 4 PCIe 3.0 baner.
Det der lige springer i øjnene for de fleste er nok at bundkortet har hele 2 8-pin CPU strømstik. Det er egentlig ikke nødvendigt at have to, da et enkelt stik kan trække op til 300 Watt, og hvis du kan køle en 9900K der trækker så mange watt så er du ihvertfald på LN2 og presser chippen. Selv der vil jeg ikke mene at det er nødvendigt med to 8-pin strømstik, og heldigvis er det ikke nødvendigt at bruge dem begge, så hvis din strømforsyning kun har et enkelt 8-pin kabel vil det være nok.
Selve strømforsyningen er opsat i en 12+2 konfiguration, hvor controlleren er en IR35201. Denne controller er en 8 fasers controller, så for at opnå de 12 faser til CPU'ens kerne har Gigabyte brugt 6 IR3599, som er en dobler. IR3599 er lidt dum, da den ikke kan balancerer strømmen mellem de to faser der er sat til den. Controlleren ser i alt 6 faser, og denne kan balancerer strømmen mellem disse, men det garanterer ikke et fuld balance mellem alle faser netop på grund af IR3599. Det gør dog ikke så meget, da strømforsyningen blot vil være en smule mindre effektiv, og den smule mindre effektivitet man går glip af vil intet gøre for et overclock, selv med LN2.
Det jeg er lidt ked af at se er at Gigabyte ikke udnytter hele denne VRM's potentiale. Controlleren kan smide hele 2MHz ud, dette bliver herefter halveret af IR3599, men så ser vi stadig op til 1MHz, men BIOS vil kun tillade at gå op til 500KHz. En højere frekvens kan hjælpe især med ripple, og ville kunne hjælpe i visse scenarier af overclocking.
Til slut kan jeg se at selve MOSFET er IR3553, som kan leverer op til 40A. Det betyder at vi kigger på en strømforsyning der kan leverer op til 480A til CPU'en. Dette vil jeg mene er nok i stort set alle tilfælde man kunne bruge dette bundkort i, også med en 9900K på LN2 burde der kunne leveres nok strøm til uden at strømforsyningen bliver ret varm.
En ting der selvfølgelig hjælper når vi kigger på varme, og det er selvfølgelig en køler. Den køler som Gigabyte har fået lavet er lidt en mellemvej, hvor det meste af det vi kan se ligner et stykke kunst, men vi ser også nogle meget små køleribber, som jeg personligt synes også ser ret godt ud. Det betyder at Gigabyte har lavet den første køler som jeg faktisk kan lide på et bundkort, for denne køler kan uden tvivl køle den VRM som Gigabyte har bygget. Køleren har endda en heatpipe der røre direkte ved MOSFET på bundkortet.
Jeg har forsøgt at smide en temperaturføler ind mellem den jeg tror er den varmeste MOSFET og VRM køleren. Jeg har taget to billeder af temperaturen, hvor det vi skal kigge efter er det nederste tal. Det øverste tal er CPU temperatur. Til venstre kører CPU'en standard hastighed, og samtidig kører Prime95. Jeg ville ikke have at kulden fra kompressoren gik over i VRM, så den blev tændt og slukket i en times tid for at forsøge at holde en temperatur hvor kulden ikke ville gå over i VRM køleren. Det resulterede i at det højeres jeg så var 28,8 grader celcius, hvilket bestemt ikke er noget problem overhovedet. Til højre blev jeg nødt til at køre med kompressoren hele tiden, da det er svært at køle en 8600K der kører 5.4GHz ved 1.55 volt. Da det er volten der laver varmen og presser strømforsyningen har jeg ikke clocket CPU'en op til sit maksimum. CPU'en producere også en del varme, og den blev jeg nødt til at køle, men det betyder også at kulden sikkert ikke er gået over i strømforsyningen. Maksimum jeg målte var 45,2 grader celcius hvilket er langt under det IR3553 faktisk kan holde til. Disse MOSFET kan klare helt op til 120 grader celcius før det bliver farligt. Dette er selvfølgelig med en 8600K hvor en 9900K vil få VRM til at producere lidt mere varme, men dette kan give en identikation om at man faktisk ikke behøver være bange for VRM temperaturen.
Liste over ind- og udgange: