Pristjek på 14000,00
Produkt udlånt af: Razer
DK distributør: n/a
Software
Razers Blade kommer ikke med den største pakke pre-installeret software, det er faktisk kun Razer Synapse softwaren der springer i øjnene. Denne er dog også nødvendig for at styre farven i tastaturlyset, den udvidede strømprofil samt diverse andre indstillinger for Razer bærbaren.
Razers synapse software er rimeligt simpelt at benytte, og har du et af deres andre produkter har du sikkert allerede stiftet bekendtskab med det, hvadend det så er en mus, headset eller tastatur.
Razer Synapse tilbyder flere forskellige ting, blandt andet at tilføje specifikke handlinger til enkelte taster ved at kombinere dem med "hypershift" tasten. Hver tast kan på den måde remappes til både tastekombinationer og selvdefinerede makroer. Det er desuden muligt at slå "gaming mode" til, hvor man har mulighed for at deaktivere windows tasten, alt-tab og alt-f4 kombinationen, man bestemmer selv hvilke det drejer sig om.
I lighting menuen har du mulighed for at ændre effekter og farve på tastaturets indbyggede RGB lys. Man kan vælge ud fra pre-definerede indstillinger, eller bruge Chroma Studio til at definere sine egne.
Man har mulighed for selv at sammensætte forskellige indstillinger både med effekter, farver, tidsintervaler, etc. Det er dog i min mening rimeligt begrænset hvor meget man kan få ud af Chroma Studio hvis ikke man har RGB der kan styres for hver tast, hvor det i base modellen er det samme for hele tastaturet. Advanced modelen kan konfigureres for hver tast hvor man sikkert kan få meget sjov ud af at lege med Chroma Studio, eller hente "apps" der kan bruges på tastaturets RGB belysning, såsom apps, spil og profiler.
Som sagt er det ikke alle effekterne der virker hvis ikke man har RGB der kan konfigureres på tast-niveau. Effekterne er dog stadigt synlige i Chroma Studio, som giver nogen lidt sjove, og måske epilepsi fremkaldende, resultater hvis de alligevel bruges.
Det sidste vi kigger på i Razer Synapse for denne omgang er deres performance fane. Her er det muligt at ændre "performance mode", hvor det er muligt at vælge enten en balanceret eller en gaming "mode". I gaming mode kan CPU bruge mere strøm, og GPU og VRAM kører ved højere frekvens, hvilket selvfølgeligt bør give lidt ekstra i spil og des lige, men også ædder noget mere strøm.
På næste side tager vi et kig på tests i spil og diverse benchmarks.
Jeg synes de er lækre men sammelignet med at jeg fik min HP Omen for 12000 og den har stort set samme specs
I7-8750H, 16 Gb ram, 144Hz skærm, Gsync, GTX 1070 8Gb og 512 Gb NVM-E disk så synes jeg personligt ikke de er de ekstra penge værd, men de er helt klart pænere end min HP.
#1 Og prisen er vel at mærke "kun" for base modellen, som er med GTX 1060, lille SSD og 60Hz skærm. Men ja, man får selvfølgeligt også noget på udseende og mærket.
#2 Der manglede vidst et link, det er blevet tilføjet, og prisen er endda steget siden artiklen blev skrevet kan jeg se...
Jeg kan dog se at den kan erhverves til knap 1700 EUR på Razers egen store, hvordan det så arter sig med support og lignende ved jeg ikke, men der er lidt at spare, også i forhold til den første pris vi fandt.